Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meckenem, Israhel van - Mecker, Wilhelm - Mecklenburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke om fremragende Originalitet. En meget
stor Part af dem er da ogsaa Kopier efter
andre Kunstnere, især efter Scbongauer og
»Meister E. S.«; ligeledes har han opstukket slidte
Plader af andre. Bl. hans Originalarbejder kan
nævnes en stor Passionsrække i 12 Blade, gode
Ornamentstik og nogle Figurfremstillinger, der
viser en smuk umiddelbar Iagttagelse, saaledes
et Portræt af ham selv og hans Kone og
»Duetten«. (Litt.: M. Geisberg, »Der
Meister der Berliner Passion und Israhel van M.«
[Strasbourg 1903]; Samme, »Verzeichnis der
Kupferstiche Israbels van M.« [Strasbourg
1905]).
L. S.
Mecker [’mækər], Wilhelm, tysk
Blindelærer, f. 14. Jan. 1839 i Havixbeck i Westfalen,
d. 7. Septbr 1898 i Düren. Efter at have taget
filologisk Embedseksamen var han en Tid
Rektor for en højere Borgerskole i Cochem, indtil
han 1868 overtog Ledelsen af Rhin-Provinsens
Blindeinstitut i Düren. Her havde han først et
betydeligt Arbejde med en fuldstændig
Reorganisation af Undervisningen; i Erkendelse af, at
det for den blinde ikke alene gælder om god
Undervisning, men navnlig om at kunne klare
sig ude i Livet, stiftede han dernæst
»Foreningen til Forsorg for Blinde i Rhin-Provinsen«,
der, delt i en Mængde Distrikter, tæller fl.
Tusinde Medlemmer og har udrettet et stort
filantropisk Arbejde ved Oprettelse af
Blindehjem og Blindeværksteder. Uden for Tyskland
er han særlig kendt som Udgiver af Fagbladet
»Der Blindenfreund«, paabegyndt af M. 1881.
F. B.
Mecklenburg [’mæklənbork], et af de tyske
Fristater M.-Schwerin og M.-Strelitz
bestaaende Landomraade, ligger ved Østersøen i den
tidligere nedersachsiske Kreds, har et samlet
Areal af c. 16000 km2 og begrænses af de preuss.
Prov. Pommern, Brandenburg, Hannover,
Schleswig-Holstein og Fristaden Lübecks
Omraade. M. tilhører den nordlige Del af det tyske
Lavland og opfyldes i omtr. hele sin
Udstrækning af den baltiske Højderyg (»Seenplatte«).
Dennes højeste Del danner en lav, bred
Landryg, der strækker sig fra Lübeck-Bugten og
Stecknitz-Lavningen omtr. 250 km i sydøstlig
Retning, samtidig med at den tiltager i Højde.
Mod V. er den saaledes gennemsnitlig 60 m
høj, men hæver sig mod Ø. til c. 100 m. I det
østlige M.-Strelitz naar Helpter Berg endog
179 m o. H. Bl. de c. 650 Indsøer, af hvilke
mange har særdeles smukke skovklædte og otte
stejle Kyster, nævnes Müritz-See (133 km2),
Schwerin-See (65 km2), Plauen-See (42,5 km2)
og Tollen-See (11 km lang, 2 km bred ved
Neubrandenburg). Undergrunden bestaar nederst
af palæozoiske Dannelser. Disse Lag træder
dog kun i Dagen ved Lübtheen i det
sydvestlige M., hvor der findes Gipsaflejringer fra
Perm. Under Gipsen findes Anhydrit og
derunder igen Stensalt. At disse Lag ikke ligger
meget dybt, ses af de talrige Saltkilder i hele
M., f. Eks. i Sulten S. f. Schwerin og Salz N. f.
Treptow, hvor det altsaa har bevirket Stedets
Navn. Paa fl. St., særlig mellem Dobbertin- og
Goldberg-Søerne har man fundet
Juraaflejringer, bestaaende af Ler med Kalkkonkretioner,
der er rige paa Forsteninger, særlig af
Insekter. Paa talrige St. findes Lag af Kridt, som
mod SV. atter overlejres af Tertiærdannelser;
over det hele ligger glaciale Aflejringer med
en Mægtighed af 100—130 m. Disse glaciale
Aflejringer betinger Terrænet, der er temmelig
kuperet og overordentlig rigt paa Søer. Til de
mest ensformige Landskaber i M. hører de tre
Hedestrækninger, der er dækkede med alluvialt
Hedesand. Det største af disse Arealer ligger
mod SV. og strækker sig fra Hagenow,
Ludwigslust og Grabow indtil Elben. Over vide
Strækninger træffes kun Hedelyng, men Heden
har ogsaa her i de senere Aar begyndt at
forandre Karakter, og foruden tørre Fyrreskove
træffes særlig i de sumpede Lavninger
Kornmarker og Haver. Det »andet Omraade
strækker sig fra Nordsiden af Fleesen-Sø (V. f.
Waren) mod V. til Dobbertin, er rigt paa Søer
og Tørvemoser og for største Delen bevokset
med Fyrreskov. I den tredje Hedeegn, der
strækker sig fra Warnemünde mod NØ. til
Ribnitz, er det over Aldannelsen liggende
Humuslag efterhaanden blevet saa mægtigt, at der
er fremstaaet prægtige Fyrre- og Bøgeskove,
og den smukke Afveksling af Skov og Eng tæt
ved Havet har her i de senere Aar tiltrukket
talrige Sommergæster. M. er særdeles rigt paa
Tørvemoser af alle Størrelser, kun faa Marker
har ikke deres Tørvelag, og der findes næppe
en Husholdning paa Landet, hvor der ikke
anvendes Tørv.
Den 228 km lange Østersøkyst danner i Alm.
en bred, flad og sandet Strandbred, paa
hvilken der hæver sig indtil 10 m høje Klitter. Kun
faa St. er Kysten stejl, saaledes som ved
Doberan, hvor Kühlung (128 m) træder nær ud til
Havet; her findes ogsaa den saakaldte
Heiligen-damm, der beskyttes mod Søen ved en af
Rullesten bestaaende Kystvold og er fremkommen
ved en Landsænkning paa lgn. Maade som de
tragt- ell. haffformede Flodmundinger. Af
Bugter og Flodmundinger er kun Wismar-Bugten,
i hvilken findes Øen Poel, og
Warnow-Mundingen (med Rostocks Havn), tilgængelige for
større Skibe. Af Floder nævnes Warnow til
Østersøen, Elde, der ved Dömitz udmunder i
Elben, Stepenitz ved Vestgrænsen, Rechnitz og
Peene med Biflod Trebel ved Østgrænsen. M.’s
Klima er ikke meget forsk. fra Danmarks.
I) Fristaten M.-Schwerin er efter sit
Areal den 6., efter sit Indbyggerantal den 9.
Forbundsstat i det tyske Rige og bestaar
foruden Hoveddelen af Enklaverne Rossow og
Schönberg-Netzeband mod S. i Brandenburg
samt Ahrensberg i M. Strelitz. Arealet er 13126,9
km2. Befolkningen beløber sig (1919) til 657330
Indb. (50 pr km2), af hvilke kun 1700 er af
fremmede Nationer; af Befolkningen er (1910)
96,2 % evangeliske, 3,3 % rom-kat. og 0,2 %
Jøder. Da det middelalderlige Feudalvæsen er
bevaret i M., staar kun den mindste Del af
Landet umiddelbart under Statsmagten. Det
landsherrelige Omraade bmfatter 5592,6 km2,
Klostergodserne 450 km2, Ridderskabets Godser
5598,8 km2 og Statsomraadet 1520. Næsten alle
Bønder staar i Forpagtningsforhold, der først
ved Lov 1867 er blevet arveligt, nogle staar
endog, da Loven ikke var nødtvungen for privat
Ejendom, i det ældre Tidsforpagtningsforhold;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
