- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
824

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mecklenburg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paavises paa ganske enkelte ufrugtbare Steder.
Efter Pribislav’s Død (1178?) blandede den
danske Konge Knud Valdemarsøn sig med Held i
de temmelig forvirrede Forhold i M. og antog
efter Sejren (1185) over Bogislav af Pommern
Titel af »Vendernes Konge«. Efter hans Død
1202 fortsatte Valdemar II hans
Erobringsplaner, og 1214 anerkendte Kejser Frederik II alle
de Erobringer, som Knud og Valdemar havde
gjort hinsides Elben og i Slavien, for
bestandig for dansk Besiddelse. Iflg. denne Afstaaelse
tvang Valdemar ogsaa Greverne af Schwerin til
Underkastelse. Efter Valdemar’s
Tilfangetagelse (1223) og Slaget ved Bornhøved (1227) var
de Danskes Magt i Nordtyskland fuldstændig
brudt, og M. gav sig atter ind under det
kejserlige Lensforhold og blev en Del af det
tyske Rige. 1229 fandt den første Landdeling
Sted, hvorved der fremstod Linierne Parchim,
Rostock, Werle-Güstrow og M. Henimod 2/3 af
det nuværende M. tilhørte dog dengang
Sachsen, Brandenburg, Pommern, Schwerin og
Biskopperne af Ratzeburg og Schwerin. Linien
Parchim uddøde 1315, Linien Rostock 1314. Den
3. Linie, der 1316—37 delte sig i Güstrow,
Goldberg og Waren, uddøde fuldstændig 1436. Den
eneste tiloversblevne Linie var saaledes M., hvis
Stifter Johan døde 1264. Hans Sønnesøn,
Henrik II Løve, erhvervede 1304 Landet Stargard
som brandenburgsk Len, og efter at baade han
og den danske Konge Erik Menved havde
belejret Rostock 1311 og 1312, udnævntes han til
Byens Skytsherre under Kong Erik’s
Overhøjhed. 1323 maatte han tage Landene Rostock,
Gnoien og Schwan til arveligt Len af Danmark.
1347 erklærede Kejser Karl IV Stargard og de
andre Lande, som Herrerne af M. havde taget
til Len af Brandenburg, for umiddelbare Len
af det rom. Rige og ophøjede 1348 Fyrsterne
af M. til Hertuger. 1363 lykkedes det Hertug
Albrecht II (1329—79) at bringe sin Søn
Albrecht paa den sv. Trone efter Kong Magnus.
Denne var blevet afsat af sine Undersaatter,
der i St f. valgte hans Søstersøn, den unge
Albrecht af M. Efter Slaget ved Falköping 1389
kom den sv. Kong Albrecht i dansk
Fangenskab, af hvilket han først blev løskøbt 1395.
Han vendte nu tilbage og søgte at bringe Orden
i M., hvor der efter hans Broders og
Brodersøns tidlige Død (1384 og 1388) næsten
fuldstændig herskede Anarki. Hans Søn, Albrecht
V (d. 1423), der regerede i Fællesskab med sin
Fætter Johan IV, stiftede Univ. i Rostock. Da
den før omtalte 3. Linie, det saakaldte
Werlesche Hus, uddøde 1436, og dets Besiddelser
tilfaldt den mecklenburgske Linie, rejste
Brandenburg Fordring paa Arvehyldning for
Venden, og efter en langvarig og heftig Krig maatte
det mecklenburgske Hus 1442 gaa ind paa
Brandenburgs Fordring for alle dets Lande.
1526 indførtes Reformationen og anerkendtes
1549 af Stænderne som Landsreligion. 1555
skete med Stændernes Bevilling en Deling af
Landene mellem Johan Albrecht I og hans
Broder Ulrik. Sidstnævnte fik den vestlige Del med
Schwerin, førstnævnte den østlige med Güstrow.
Begge Fyrster gav Landet en ny Kirke- og
Skoleforfatning, omtr. paa samme Tid blev
ogsaa alle Klostre og gejstlige Stifter inddragne
og for største Delen omdannede til Domæner.
1610—21 var Landene atter forenede, men
derefter deltes de mellem Brødrene Adolf
Frederik I, der fik M.-Schwerin, og Johan Albrecht
II, der fik M.-Güstrow; dog blev Landdagene
fælles og afholdtes afvekslende i Sternberg og
Malchin. I Beg. af Trediveaarskrigen sluttede
M. sig til det nedersachsiske Defensionsforbund
(1623), og da Kong Christian IV af Danmark
var valgt til Kredsoberst for dette Forbund og
snart begyndte at vise sine fjendtlige Hensigter
mod Kejseren, søgte Fyrsterne af M. dog
haardnakket at bevare tilsyneladende Neutralitet,
samtidig med at de trods Kejserens indstændige
Opfordring vægrede sig ved at slutte sig til
denne. Da de efter Christian IV’s Nederlag ved
Lutter am Barenberg tillod de Danske at
trække sig ind i M. og senere ogsaa viste
Imødekommenhed over for Svenskerne, lykkedes det
Wallenstein 19. Jan. 1628 at faa overdraget
Hertugdømmerne M. (samt Fyrstendømmet Sagan)
som et Pant for sine for Kejseren gjorte
Krigsudlæg, ja 26. Jan. s. A. blev M. endog solgt til
Wallenstein, og 1. Febr 1630 blev
Arvehyklingen aflagt i Güstrow. De fordrevne Fyrster
fik imidlertid pludselig Hjælp fra den sv. Konge
Gustaf Adolf, der landede med en lille, men
udvalgt Hær paa den pommerske Kyst
24. Juni—4. Juli 1630.

Efter Svenskernes Tab ved Nördlingen 1634
udsonede Hertugerne af M. sig med Kejseren
ved Fredsslutningen i Prag (1635) og løste
saaledes det Febr 1632 tilsyneladende saa fast
sluttede Forbund med Svenskerne. Disse hævnede
sig ved at holde alle deres Støttepunkter i M.
besatte, og da M. nu for en stor Del 1637—38
blev Skueplads for Krigen, hærgedes Landet
paa det frygteligste. Dette gentog sig atter
1643—44, da den sv. General Torstenson drog
gennem Landet, og den kejserlige Hær fulgte efter.
Ved den westfalske Fred 1648 maatte
Hertugerne afstaa Byen Wismar samt Amterne Poel og
Neukloster til Sverige, men fik til Erstatning
de ophævede Bispefyrstendømmer Schwerin og
Ratzeburg samt Johannitterkommenderne
Merow og Nemerow.

1695 uddøde Linien Güstrow. Da Hertug
Frederik Vilhelm af Schwerin (1692—1713) nu
vilde inddrage hele Landet under sig, nedlagde
hans Onkel Adolf Frederik II af Strelitz
Protest. Efter længere Stridigheder sluttedes ved
Kejser Leopold I’s Mægling det hamburgske
Forlig af 8. Marts 1701. Ved dette fik Adolf
Frederik II Stargard samt Merow, Nemerow og
Fyrstendømmet Ratzeburg og blev saaledes
Stifter af Linien Strelitz, medens Frederik
Vilhelm, der blev betegnet som den virkelige
Efterfølger af de güstrowske Hertuger, fik det
øvrige langt større Landomraade og Retten til
at aabne og slutte Manddagene. 1711—12 led
M. betydelig under den store nordiske Krig.
Efter lang Tids indre Tvist afsluttedes 18. Apr.
1755 under Hertug Christian Ludvig (1747—56)
Arveforliget i Rostock, ved hvilket særlig
Skatteydelserne for Riddergodsernes Vedk. blev
fastslaaede. Under Frederik Frants I
(1785—1837) erhvervedes Wismar samt Amterne Poel
og Neukloster. Ved den Juni 1803 med Sverige
afsluttede Traktat blev nævnte Landsdele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0844.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free