Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Medaille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
langt fra Romerrigets Grænse. De er fundne i
Norden, og de nordiske Guldbrakteater er
sikkert fremstaaede som Efterligninger af rom
M., men ringere baade i Metalvægt og
Udførelse.
Medens den ældre Middelalder kendte støbte
Helgenbilleder o. l. af M.’s Karakter, men
oftest kun ringe Udførelse, fik M. i Italien i
Renaissancen, fra c. 1400 et nyt Udgangspunkt. M.
fra denne Tid er oftest store (6—8 cm bred).
Den anselige Reliefflade blev et af mange
Kunstnere yndet Maal for Kunstudøvelse og
M. en Passion for Rigmænd og Kunstvenner. Fra
1. Halvdel af 15. Aarh. nævnes Vittore
Pisano som banebrydende
paa dette Grænseomraade
mellem Kunstnerens og den
mere haandværksmæssige,
især af Guldsmede udøvede
Virksomhed. M. blev oftest
støbt à eire perdu, ikke
præget. Senere veksler de
2 Fremstillingsmaader. De
anseligste og smukkeste M.
er som oftest støbte,
hvorved ogsaa Antallet af
Eksemplarer er begrænset,
medens de, som skal udføres
i større Tal, præges. Ved
meget store M. har man
undertiden paalagt
Enkeltheder som særlige
Metalstykker og har derved
opnaaet rigere Detail- og
Dybdevirkning, men er gaaet ud over det
for M. egentlige betegnende. Den
almindelige M. kan give Afbildning af et
Kunstværk, et Monument e. l., men er ofte
selvstændig Komposition. Da den var forholdsvis let
tilgængelig, indtager den tidt en Mellemstilling
mellem Kunsten og de mere reproducerende
Arbejder, Træsnit og Kobberstik. Kunstnere som
Donatello, Antonio da Brescia og Riccio virkede
ved given Lejlighed ogsaa paa dette Omraade.
I 16. Aarh., da Prægning blev mere alm.
anvendt, blev den kunstneriske Værdi
gennemgaaende ringere; Arbejdet blev mere
Guldsmedens. I Tyskland udgik mange, ofte med
realistisk Præg, fra Augsburg og Nürnberg; Albrecht
Dürer leverede ogsaa M. Mange af Modellerne,
i Sten ell. Træ, er endnu bevarede. Med
Trediveaarskrigen tabte Kunsten sin Basis i
Tyskland, men var allerede fra Henrik IV
optaget i Frankrig og udfoldede sig under Ludvig
XIV med stor Rigdom; Tidens Luksus udtrykte
sig ikke mindst heri. Herfra bredte Kunstarten
sig til alle andre Lande, fortsat med skiftende
Held til vor egen Tid. Frankrig, England,
Østerrig og Sverige er de Lande, hvor den især
bar været udøvet. Ogsaa i Danmark har M.
været anvendt, udført af fremmede ell.
hjemlige Kunstnere, fra Niels Juel’s pragtfulde
Guldmedaille for Slaget i Kjøge Bugt gennem alle
Mellemled til ganske tarvelige og simple (Jeton),
som Anerkendelsestegn af den forskelligste
Værdi, ned til yderst ordinære Erindrings-
og Foreningstegn. Den egl.
kunstneriske M. har haft
en rig Udvikling, navnlig i
Frankrig og Østerrig.
Kunstneren udarbejder
sædvanlig først en
Voksmodel, betydeligt større end
M. skal være; dernæst, naar
Udførelsen er sikret, en
Matrice i en dobbelt Maal
af den færdige M., som
Mellemled til
Prægestempelet, der naas ved simpel
Reduktion og eftergaas af
Kunstneren. Ogsaa
nutildags er Materialet som
Regel Bronze, Sølv ell. Guld.
Forsk. andre Metaller og
Kompositioner har været
forsøgt, men er atter
opgivne. Mat Sølv er bedst egnet til denne særlige
Kunstart. Hvad enten Relieffet er lavt,
skyggeagtigt, henaandet, ell. Fremstillingen i højere
Relief træder skarpere frem, giver
Sammenspillet mellem Metallet, Patina o;g Billedet ofte
stor Charme. Men M.-Kunsten er ingenlunde
let. Adskillige i deres eget Fag udmærkede
Kunstnere har lidt Skibbrud her, men der
kendes ogsaa Eksempler paa ypperlige
Enkeltfrembringelser. Paa Grundlag skabt i
Napoleonstiden har i nyere Tid i Frankrig navnlig
virket J. C. Chaplain (1839—1909), Degeorge, O.
Roty (c. 150), medens Chapu og Dubois har
gjort Strejftog; fra Østerrig fremhæves Anton
Scharff (1845—1903), Tautenhayn (f. 1868) og
Stef. Schwartz (c. 330 M.); i England virkede
Gerland de Saulles og Franch Bowcher.
Danske M. er i 19. Aarh. udført af H. Conradsen,
 |
| Fig. 1. Fortjenstmedaillen (1/1). |
 |
| Fig. 2. Universitetets Guldmedaille. |
 |
| Fig. 4. Degeorge, Paris |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
