Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Medaille - Medaille-Bronze - Medaillon - Medaillør - Meðalland - Medan - Medbevægelser - Medbringer - Meddah - Meddelagtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
F. C. Krohn, G. L. F. Schmalfeld, J. Lindahl,
Jul. Schultz m. fl.
M. har i Nutiden en vidtstrakt Anvendelse.
Den kunstneriske M. bliver oftest til ved, at en
Kreds slutter sig sammen om at lade en M.
udføre som Hæder for en Mand, til Minde om
en stor Begivenhed, ell. den udføres for
Privatmand i lgn. Anledning. Især i 19. Aarh. har
den, oftest i Guld, vundet stor Yndest som
(Udtryk for Anerkendelse. Saaledes uddeler
Universitetet og Videnskabernes Selskab M. for
videnskabelige Arbejder, Kunstakademiet for
kunstneriske, Landhusholdningsselskabet og
Haandværkerlaug for fremragende Virke paa
deres særlige Omraade. Fra Slutn. af 18. og
19. Aarh. benyttes M. som offentlige
Anerkendelser, der nærmer sig dem egl.
Ordensdekoration, i Danmark: For ædel Daad (stiftet 12. Juni
1793); For Druknedes Redning (19. Aug. 1812);
Ingenio et arti (31. Aug. 1841);
Fortjensmedaillen (i Guld ell. Sølv, 24. Juli 1845). Endvidere
findes en Rk. militære Ærestegn og M. for
Deltagelse i Krigene 1848—50 og 1864.
I England fik M. en særlig udstrakt
Anvendelse som Krigserindringstegn, saaledes
allerede fra Dronning Elisabeth’s Sejr over
Armadaen. I Førstningen var det dog kun Admiraler
o. a. meget højtstaaende, der modtog de ofte
meget kostbare M. Omtr. fra 1650 anvendes den
som Krigsdekoration for militære- og
Søkrigs-Fortjenester fra Menige opefter, i ny Tid i stor
Udstrækning ofte en særlig M. for en særlig
Begivenhed og hver M. med sit særlige Baand.
Af de mangefarvede, lange Baand, som navnlig
Søofficerer bærer, kan den kyndige aflæse en
stor Del af Englands nyere Krigshistorie.
En righoldig Samling, især fra ældre Tid samt
fra Danmark findes i Nationalmuseets Mønt-
og Medaillesamling, moderne, især franske,
kunstneriske M. i Ny Carlsberg Glyptotek.
(Litt.: Guecchi, I medaglioni Romani [3
Bd 1912]; Heiss, Les medailleurs de la
renaissance [9 H., 1851—1912]; Armand, Les
médailleurs Italiens des XV. et XVI. siècles [3
Bd, 2. Udg. 1885—87]; R. Marx, Les
médailleurs français contemporains [1899]; v. Loehr,
»Wiener Medailleure« [1899]; Erman,
»Deutsche Medailleure des 16.—17. Jahrh.« [1884];
»Beskrivelse over danske Mynter og Medailler,
ved G. Nielsen m. fl. [1791, med Tilllæg
1792]; Vilhelm Bergsøe, »Danske
Medailler og Jetons fra 1789—1891« [1893]; samme,
»Danske Forenings-Tegn« [1888]).
Af norske officielle M. uddeles f. T. flg.:
M. »For Borgerdaad«, for nidkært Virke og for
enkelt udmærket Daad, stiftet 1819, fornyet
1844; i Guld og Sølv med Krone. M. »For ædel
Daad«, stiftet 1885 for hæderfuldt Forhold ved
Redning af Menneskeliv og dermed ligeartet
Daad, samt »Kongens Fortjenstmedaille«, af
1908, for Fortjenester af Kunst, Videnskab og
Næringsliv, samt udmærket Forhold i offentlig
Tjeneste. Af Institutioner, der uddeler M.,
nævnes Universitetet, Selskabet for Norges Vel,
Videnskabsselskaberne i Kria og Trondhjem,
Bergens Museum o. s. v. Der findes desuden flere
hist. M., prægede ved mærkelige Begivenheder,
saaledes ved Universitetets 50 Aars Jubilæum,
»7. Juni 1905« etc. samt over private Personer.
En af de anseligste er den paa Tavle I
afbildede, kun i et enkelt Eksemplar vel bevarede
»Akerhusmedaille« i Anledning af Frederik III’s
Besøg 1648. Mere kendte norske Medaillører i
19. Aarh. er: Middelthun, Bergslien, Throndsen
og H. R. Bruun. (Litt.: »Kortfattet Fortegnelse
over norske M. siden 1814« [Kria 1879]).
H. A. K.
Medaille-Bronze [me’daljə-’bråŋsə], se
Bronze.
Medaillon [medal’jåŋ] (fr.), en Skuemønt,
Medaille ell. et lgn. sædvanlig cirkelrundt ell. ovalt
Metalstykke, forsynet med Øsken ell. paa anden
Maade indrettet til Ophængning og baaret til
Pryd, især som Hængesmykke ved en
Halskæde. Ogsaa Emailleplader og indfattede Stene
kan anvendes til M., og med samme Ord
betegnes Smaakapsler til Portrætter, Haarlokker
o. l., baarne i Halskæder ell. ved Urkæder.
Ordet bruges endvidere om Relieffer og Malerier
i runde Indfatninger. I Ornamentikken var M.
især yndet under Louis-XVI-Stilen, paa hvis
Arkitektur og Kunsthaandværk man ofte ser
Oval-M., ophængte i ell. ledsagede af dekorative
Sløjfer og Bladguirlander.
C. A. J.
Medaillør [medal’jø’r] kaldes den Kunstner,
der skærer Stemplerne til Prægning af
Medailler.
Meðalland [’me.ðal’lan.d], en meget sandet
Egn i Skaptafellssyssel paa Island mellem
Floderne Skaptá og Kúðafljót. M. har i hist. Tid
været udsat for mange og store Forandringer
P. Gr. a. vulkanske Udbrud. (Litt.:
»Geografisk Tidsskrift«, XII).
(Th. Th.).
Medan, By i Nederlandsk Indien, Hovedstad
i Residentskabet Østsumatra, har 12000 Indb.
Medbevægelser er uvilkaarlige Bevægelser,
som opstaar i nogle Muskelgrupper, naar
andre Muskler bevæges vilkaarligt. Ganske svage
M. kan optræde normalt. Ved visse
Hjernelidelser, særlig Følgetilstande efter
Hjernebetændelse i Barndommen, opstaar M. i saa
voldsom Grad, at de kan gøre vedk. Individ til
Invalid; man ser f. Eks., at der ved den
mindste Bevægelse af den ene Arm kommer stærke
krampagtige Sammentrækninger i den anden;
ved Forsøg paa at tale sammentrækkes hele
Ansigtet.
K. H. K.
Medbringer, Medbringerpind,
Medbringerskive, se Drejebænk.
Meddah er i Tyrkiet den alm. Betegnelse
for den professionelle Fortæller af Eventyr og
Noveller, som optræder i Kaffehuse o. l. St. til
Gæsternes Underholdning; ofte er de Stykker,
der reciteres, i poetisk Form og ledsages da af
et musikalsk Akkompagnement paa et primitivt
Strengeinstrument. M. er egl. et arabisk Ord,
som betyder »Lovpriser«; Fortælleren kaldes
saaledes, fordi hans Deklamation altid indledes
med en Lovprisning af Gud og Profeten.
J. Ø.
Meddelagtighed betegner fleres tilregnelige
Medvirken til et fælles forbrydersk Forsæts
Udførelse. Udelukket fra Begrebet er tilfældig
Samvirken, samt Samvirken, hvor Deltagerne
handler uforsætlig ell. ikke er strafferetlig
tilregnelige. Inden for M. sondres atter paa forsk.
Maade. Den objektive Teori (tidligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
