- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
841

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Medium (Grammatik) - Medium - Medium tenuere beati - Mediz, Karl - Mediæ - Mediæval - Medjerda - Medjidje - Medjidje-Orden - Medlyd - Médoc - Medolla, A. - Medon - Medresse - Medscherda - Medschidieh - Medschlis - Medschusi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gøres paa det mediale (reciprokke) slaas med
kort Vokal og det passive slaa(e)s med lang
Vokal og Stød.
O. Jsp.

Medium, løst vævet Dowlas, særlig brugt
til Undertøj.

Medium tenuere beati (lat.), Mundheld:
»lykkelige er de, som har holdt sig i Midten«,
jfr. medio tutissimus ibis.
H. H. R.

Mediz [’me.dets], Karl, østerr. Maler og
Tegner, f. 4. Juni 1868 i Wien. Han er udgaaet
fra Akademiet i Wien (under Lallemand),
frigjorde sig snart fra Akademipræget og deltog i
Dresden, hvor han slog sig ned fra 1894, i
Secessionistudstillingerne; sammen med nedenn.
Hustru virkede han en Tid i Dachau (under
Unde). Han har malet Landskaber
(»Cypreslandskab« [Dresdens Gal.]), tegnet en Rk.
Portrætter af kendte Personligheder i Dresden
(Samlingen udg. i Heliogravure 1896 i Dresden)
og skabt ejendommelige Originallitografier: bl.
a. Portr. af Billedhuggeren R. Diez og af M.’s
Hustru. I sin Malerkunst er han ofte minutiøst
udpenslende; hans fire legemsstore Figurer i
Tyrolerdragt købtes af den østerr. Stat. Hans
Hustru Emilia M.-Pelikan, f. Pelikan, f.
1861 i Vöcklabruck (Øvreøsterrig), har malet
paa samme detaillerende Vis (Portrætter,
Landskaber med Terrasser ud mod Havet; et større
dekorativt Billede for den Lachmann’ske
Heilanstalt i Dresden, 1899) og udført Litografier.
A. Hk.

Mediæ betegner Lydene b, d, g og dermed
ligestillede (Lukke)Lyd i Modsætning til
Tenues, p, t, k o. s. v. Navnet (»de mellemste«)
siger intet om det karakteristiske for disse
Lyd; det angiver blot, at de i de gl. gr. (og
derfra i de lat.) Systemer opstilledes midt
imellem tenues (gr. ψιλά »de tynde«) og aspiratæ
(gr. δασέα, »de tætte, ru«). Forskellen mellem
M. og Tenues er i de fleste Sprog den, at der
ved de første, men ikke ved de sidste, finder
Svingninger af Stemmebaandene Sted; denme
Stemmeklang kan dog undertiden være
reduceret til et Minimum, enten i Beg. ell. i Slutn.
af Lydens Varighed. Denne Reduktion er
særlig stærk ved de danske M., der derved
kommer til at staa imellem de alm. rene ell. stemte
M. og saadanne (uaspirerede) Tenues, som
findes f. Eks. paa Fransk, saa at dansk bo for en
Franskmand lyder snarere som peau end som
beau, dansk du snarere som tout end som
doux, o. s. v. — I nogle Sprog, navnlig i
Sanskrit, findes ved Siden af de egl. M. en anden
Klasse, de saakaldte M. aspiratæ, der
omskrives bh, dh, gh o. s. v.; deres Dannelse har
været omstridt, idet man har ment at finde en
Modstrid mellem deres af de gl. ind.
Grammatikere bevidnede stemte Karakter og h’ets
Mangel paa Stemme; det rette synes at være, at
der efter et stemt b o. s. v. fulgte et h af
samme Art som det svage h i en dansk
Forbindelse som »da Tian kom«, »Johan Nielsen«, hvor
Stemmebaandene ikke gaar helt fra hinanden
og vel heller ikke helt ophører at svinge.
O. Jsp.

Mediæval, egl. lat. Ord, der betyder
middelalderlig, i tysk og nord. Typografi alm.
Stilbetegnelse for de lat. Skriftformer, Antiqua,
der som Trykskrift var eneherskende indtil
henimod det nittende Aarh.’s Beg. Da
Italieneren Bodoni og den fr. Skriftstøberfamilie
Didot i Slutn. af 18. Aarh. ved deres
Reformering af de ældgamle Stilformer skabte en
helt ny Stil i Antiqua, fortrængtes snart de
gl., medens Betegnelsen Antiqua overgik til den
ny Stil. I omtr. et halvt Aarh. var den ny Stil
eneherskende, men i Fyrrerne trak en eng.
Forlægger, William Pickering, atter den gl.
Stil frem igen i en Pastiche fra det 17. Aarh.,
som han udgav. Skriftstøber-Firmaet Miller &
Richard, Edinburgh, fremkom i Halvtredserne
med en stærkt moderniseret middelalderlig
Antiqua, som det kaldte M., og da denne ny
opstandne Skriftstil i Slutningen af Tresserne
kom til Tyskland og derfra til de nord. Lande,
bibeholdtes Navnet. I England er det alm. Navn
old style roman, i Frankrig Elzévirienne.
E. S-r.

Medjerda, Medscherda, Oldtidens
Bagrada, Flod i Nordafrika, gennemstrømmer
Algier og Tunis og falder i Middelhavet ved
Porto Farina. Dens Længde er 365 km, og den
er kun sejlbar for Baade.
C. A.

Medjidje, Medschidieh, se Megidia.

Medjidje-Orden [medji.’di.-]
(Medschidieh-Orden), tyrk. af Abd-ul-Medschid 1851 stiftet
Orden med fem Klasser. Ordenstegn: Sol med
syv Sølvstraalebundter, hvorimellem
Halvmaaner; paa Midtfeltet Sultanens Navn og Ordene
»Iver, Hengivenhed og Troskab« i
Guldbogstaver paa Omkredens røde Email; oven over
Ordenstegnet rager den røde Halvmaane med
Stjerne. Blandet purpurrødt med grønne
Randstriber.

Medlyd, se Konsonanter og
Stavelse.

Médoc [me’dåk], Landskab i det
sydvestlige Frankrig, omfatter den Del af Dept
Gironde, der ligger mellem Gironde og Havet,
ialt c. 1000 km2. Det bestaar af en sandet
Slette, er rigt paa Skove og berømt for sine gode
Vine (se Bordeauxvine), der fører
Landskabets Navn. Som Regel leverer M. c. 80000
hl Vin om Aaret. Hovedstaden er den lille By
Lesparre. 40 km neden for Bordeaux paa
venstre Bred af Gironde ligger Fort M., der
sammen med Fort Paté, midt i Floden, og
Citadellet i Blaye har den Opgave at forhindre
fjendtlige Skibe Adgang.
N. H. J.

Medolla, A., se Schiavone.

Medon, Søn af Kodros, efter Traditionen
den første Archont i Athen.
H. H. R.

Medresse, d. s. s. Madrasah.

Medscherda, se Medjerda.

Medschidieh, d. s. s. Medjidje, se
Megidia.

Medschlis [’me.djlis], (arab.:
Raadsforsamling), i Tyrkiet den alm. Betegnelse for de af
ansete Mænd sammensatte Raad, der i den
provinsielle og kommunale Forvaltning bistaar Guvernører
og de lokale Embedsmænd; særlig har M. med
Skatteligningen at gøre. I blandede Distrikter
skal alle Religioners Bekendere være
repræsenterede. Stillingen som Medlem af M. er
ulønnet, men som oftest efterstræbt p. Gr. a. den
dertil knyttede sociale Anseelse.
J. Ø.

Medschusi (arab.), ɔ: Ildtilbeder, bruges
undertiden som Betegnelse for Hedninger
overhovedet; den videre Betegnelse for alle
Ikke-Muhammedanere er Kafir (vantro).
J. Ø.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0865.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free