Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Medskyldig - Medulla - Medulla oblongata - Medulla spiralis - medullær - Medullærlidelse - Medunderskrift - Medusa - Medusahoved (Slangestjerner) - Medusahoved (Cirsomphalus) - Meduser - Medvider - Medvirkning - Medvjediza - Medway - Medyn - Meer, J. - Meerane - Meerssen - Meerst, Lambert Joseph - Meert, Pieter - Meerut - Meeting - Mefiboset - Mefistofeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medskyldig, se Meddelagtighed.
Medulla (lat.), Marv.
Medulla oblongata, se Hjerne, S. 531.
Medulla spiralis, d. s. s. Rygmarv.
medullær (lat.), marvagtig, anvendes om
en Del Svulster, hvis Konsistens minder om
Benmarv, Rygmarv, Hjernevæv. M. bruges især
i Forbindelsen m. Kræft ell. m. Sarkom (s. d.).
(E. A. T.). Johs. F.
Medullærlidelse, d. s. s.
Rygmarvssygdom.
Medunderskrift, se Kontrasignatur.
Medusa, se Gorgo.
Medusahoved (Astrophyton) er en
Slægt af store Slangestjerner, som udmærker
sig ved rigt grenede Arme, der ender i
utallige Slyngtraade, hvormed de kan fæste sig til
fremmede Legemer. I Modsætning til de alm.
Slangestjerner mangler Skiven og Armene den
sædvanlige Beklædning af Skæl og Plader,
ligesom Armene kan rulles ind imod Mundsiden.
Fl. Arter lever ved de grønlandske og norske
Kyster, ved Norges Kyst i »Søtræerne«’s Bælte,
hvor de sidder sammenrullede paa
Hornkoraller o. l. (se nærmere under
Slangestjerner).
T. K.
Medusahoved, se Cirsomphalus.
Meduser, se Gopler.
Medvider. Medens den blotte Medviden om,
at en Forbrydelse begaas ell. vil blive
begaaet, ikke begrunder noget Ansvar for
Meddelagtighed i samme, kan den under visse
Betingelser ligesom enhver anden Kundskab
herom begrunde en særlig
Afværgelsespligt (s. d.), hvis Overtrædelse medfører
Strafansvar.
A. Gl.
Medvirkning, se Meddelagtighed.
Medvjediza [mid’vjeditsa], Flod i det
sydøstlige Rusland, udspringer i Guv. Saratow og
falder efter et 530 km langt Løb mod SV. ud i
Dons venstre Bred. M., der paa sit nederste
Stykke gennemstrømmer Don-Kosakkernes
Distrikt, bliver sejlbar ved Karamysch.
N. H. J.
Medway [’medwei]. Flod i det sydøstlige
England, falder fra S. ud i Thames-Mundingen.
Den opstaar af fl. Floder, optager Eden i
venstre og Beult i højre Bred og udvider sig ved
Rochester og Chatam til en udmærket Havn,
der er beskyttet ved Fæstningsanlæg. Kort
neden for Chatam begynder den brede,
fjordlignende Munding, hvori der ligger fl. Øer; en
af Mundingsarmene, Swale channel, adskiller
Isle of Sheppey fra Fastlandet. M., der er 110
km lang, er sejlbar fra Maidstone. 1667 sejlede
den holl. Admiral Ruyter helt op til Chatam,
hvor han erobrede og ødelagde fl. eng.
Krigsskibe.
N. H. J.
Medyn [mjæ’din]. By i det mellemste
Rusland, Guv. Kaluga, ligger 58 km NNV. f. Kaluga
ved Medynka. 5000 Indb. Fabrikation af
Bomuldstøj og Tændstikker samt fl. Teglværker. —
Her staar en Jernobelisk til Minde om 1812, da
Russerne her slog den fr. Avantgarde under
Fyrst Poniatowsky.
N. H. J.
Meer, J., se Vermeer (van der Meer).
Meerane [me..ra.nə], By i Sachsen ved
Grænsen mod Thüringen og ved
Jernbanelinien Gösznitz—Glauchau, (1919) 21925 Indb.
Et af Tysklands Hovedcentrer for Fabrikation
af halvuldne og uldne Stoffer, Halvsilke,
endvidere betydelig Kamgarnsspinderi med
Eksport til alle europ. Lande, Orienten og
Amerika, Jernstøberi og Maskinfabrikation,
Skotøjsfabrikation og Teglbrænderi.
N. H. J.
Meerssen [’me.rsə.n)] (Mersen), Flække i
den nederlandske Prov. Limburg, 5 km NØ. f.
Maastricht ved Maas’ Biflod Geul og
Jernbanelinien Aachen—Antwerpen, 600 Indb. M. er
bekendt ved Overenskomsten i Aug. 870 mellem
Ludvig den Tyske og Karl den Skaldede, ved
hvilken Alsace, en Del af Burgund, Friesland
og største Delen af Lorraine tilfaldt Tyskland.
N. H. J.
Meerst [me.rst], Lambert Joseph, belg.
Violinspiller (1800—63), var under et længere
Ophold i Paris Elev af Lafont og Baillot, blev
1832 Soloviolonist i Bryssels Stadsorkester og
1835 Violinlærer ved Konservatoriet der. M.’s
Studieværker — Études pour Violon,
Mécanisme de l’archet, 12 rytmiske Etuder (over
Beethoven’ske Motiver) etc. — nævnes som fortrinlig
metodisk Undervisnings- og
Uddannelsesmateriale.
W. B.
Meert [me.rt], Pieter, flamsk Maler, f.
c. 1619 i Bryssel, d. 1669 smst. M. virkede som
Portrætmaler i sin Fødeby, af hvis Malergilde
han allerede 1640 blev Medlem. Han malede
nærmest i v. Dyck’s Manér, var særdeles anset
og derfor i fuld Beskæftigelse (saaledes
adskillige Portrætter, bestilte til Broderskabernes
Festsale m. m. i Bryssel). I Mus. i Bryssel
»Portrætgruppe af det brysselske Fiskerlavs
Bestyrelsesmedlemmer«.
A. Hk.
Meerut [’mirət], se Mirat.
Meeting [’mi.tiŋ] (eng.), i England og
Nordamerika et offentligt Møde; Dissenternes
Sammenkomster med Gudstjeneste, hvorfor
disses Bedehuse ogsaa kaldes
Meetinghouses; Væddeløbsstævne, det samlede Antal Dage,
der hører til samme Stævne.
Mefiboset [mefi’bo.∫eþ], se Meriba’al.
Mefistofeles, en fra 16. Aarh. i Folkesagn
o. l. forekommende Benævnelse for en ond,
mægtig Aand ell., om man vil, for Djævelen. I
den første Bog, der 1587 udkom om Faust, var
denne, uagtet han endnu ikke havde været død
i 50 Aar, allerede bleven en sagnagtig Figur,
der sagdes at have besiddet alle Fortidens
magiske Kundskaber, takket være en Art Kontrakt
med Djævelen ell., som han her kaldes — ikke
M., men — Mefostofiles, et Ord, som man
har villet tyde som »lyssky«. I Marlowe’s
digteriske Behandling af Faust-Sagnet, som udkom
et Par Aar senere i England, kaldes M.
»Mefistofilis«, hvad Shakespeare i de »Lystige
Kvinder« omdanner til »Mefistofilus«. Fra Goethe’s
»Faust«, der udkom 1808 (2. Del 1832), stammer
Formen M., som siden er bleven den alm.,
ligesom i det hele Goethe’s Fremstilling af Sagnet
om Faust danner Grundlaget for Nutidens
Forestillinger om M. Om Ordets Bet. og Oprindelse
(man finder ogsaa Formen Mefisto) kan ikke
gives nogen nøjere Oplysning; der mangler ikke
paa Forsøg (Afledninger fra Hebraisk, Græsk
o. s. v.), men ingen af Forklaringerne har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
