- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
848

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meidell, Frederik Vilhelm Berg - Meiderich - Meidling - Meier, Frederik Julius - Meier-Graefe, Julius - Meije, La - Meiji - Meile - Meilhac, Henri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Meidell [’maj’dəl], Frederik Vilhelm
Berg
, dansfe Officer og hist. Forf., f. 5. Juli 1833
i Helsingør, d. 1. Febr 1913, blev 1852
Sekondløjtnant, deltog i Krigen 1864, men tog
allerede Aaret efter sin Afsked; 1870—95 var han
dog Kaptajn i Fodfolkets Forstærkning. Efter
sin Afskedigelse virkede han en Tid som
Journalist ved »Fædrelandet«, kastede sig derefter
over krigsvidenskabelige og hist. Studier og
udg. 1884 »Fra Enevældens Dæmring i
Danmark«, et Skr., der vakte Opmærksomhed ved
sin livlige Stil og sit stærke, men vistnok i
det væsentlige berettigede Forsvar for
Rigsmarsken Anders Bilde’s Holdning 1644 og 1657.
Han overtog derefter Udarbejdelsen af
»Billeættens Historie fra c. 1600 til Nutiden« og gav
heri, navnlig for 17. Aarh.’s Vedkommende, en
Rk. livfulde og interessante Skildringer af
Adelens økonomiske Tilstand. Foruden en Rk.
mindre Afh. i forsk. Tidsskr har han tillige
skrevet »Fra Brydningstiden« (1884), Skildringer af
Livet paa Landkadetakademiet i Aarene
1847—50.
L. L.

Meiderich [’ma^idəreK], Landkommune i
Preuss. Prov Rheinland i Regeringsdistriktet
Düsseldorf mellem Rhinens Bifloder Emscher
og Ruhr. M. blev Købstad 1894 og forenedes
1904, da den havde 40162 Indb., tillige med
Ruhrort og Beeck med Duisburg. Jernstøberi
og Maskinfabrikation, Staalværk, Valseværk,
Mølledrift, Teglbrænderi, Jern- og
Stenkulsgruber (drevne siden 1850) samt Kvægmarkeder;
endvidere findes Saltkilder med Saltbadet Heil.
N. H. J.

Meidling [’ma^itleŋ], tidligere Flække i
østerr. Prov. Nedreøsterrig, danner siden 1891
en Del af 12. Distrikt af Wien.
N. H. J.

Meier, Frederik Julius, dansk
Kunsthistoriker, f. i Kbhvn 5. Febr 1835, d. paa
Frederiksberg 6. Novbr 1898. Som Søn af en Milit.
blev han 1848 Landkadet, men forlod hurtigt
Militæretaten og ernærede sig derefter ved
Undervisning samtidigt med at forberede sig til
Skolelærereksamen, som han bestod 1856 ved
Ranum Seminarium. Efter at være ansat som
Lærer og Inspektør ved Aalborg Borgerskole
blev han Student 1861 og var siden i en
Aarrække Lærer ved Kbhvn’s Kommuneskoler. Han
tog imidlertid Magisterkonferens i Historie 1872
og erhvervede 1877 den filos. Doktorgrad ved
sit Skr. om Johannes Wiedewelt. Senere udg.
han de for sin Tid fortjenstfulde, nu delvis
forældede Bøger om »Fredensborg« (1880),
»Marmorkirken« (1883) og »Frederiksberg Slot«
(1896), i hvilket sidste han kun naaede at udg.
Slottets ældre Historie, idet Døden afbrød hans
Arbejde. Han har desuden i forsk. Tidsskr
meddelt mange værdifulde hist.,
kulturhistoriske og kunstindustrielle Afh. Fra hans
hyppige og lange Rejser i Udlandet har han givet
livfulde og interessante Skildringer i
»Nationaltidende«.
C. A. J.

Meier-Graefe [’ma^iər-’græ.fə], Julius, tysk
Kunsthistoriker, f. 10. Juni 1867. Efter at have
skrevet Romanen »Nach Norden« og været med
til at starte »Pan«, hvis ene Redaktør han
blev, bosatte han sig i Paris. Her optraadte
han en Tid som Kunsthandler, var med i
Maison moderne og Tidsskr. L’Art décoratif og
modtog de stærkeste Indtryk fra moderne
Kunststrømninger, navnlig Impressionismen.
Efter nogle Aars Ophold i Paris slog han sig ned
i Berlin. Sine Sympatier for moderne
Gennembrudskunst gav han Udtryk i Skr om Manet,
Vallotton, Ed. Munch. I det store Værk
»Entwickelungsgeschichte d. modernen Kunst«
(1904, omarbejdet eng. Udg. 1909) fremtræder
først ret hans Forfatterpersonlighed: en kræsen
Smagsdommer — med en til Tider noget søgt
dybsindig og aandfuld Stil —, der ivrigt
sporende vejrer de allernyeste Rørelser og gerne
knæsætter disse. Bestræbelsen for at
omvurdere de bestaaende Kunstværdier og
eftertrykkelig sætte det hævdvundne ned fra Tronen
kom demonstrativt til Orde i »Der Fall
Böcklin« (1905), hvor han stillede sig i Modsætning
til gængs tysk Opfattelse og derved blev
Føreren for de Unge, som hyldede de ny fr. Ideer.
Senere skrev M.-G. interessante Bøger om
»Corot u. Courbet« (1905), »D. junge Menzel«
(1906), »Hogarth« (1907), »Die groszen
Engländer« (1907), det betydelige »Hans v. Maréeis«
(3 Dele, 1909—10); endvidere gav han
værdifuld Orientering i ny fr. Kunst gennem Skr
1910—11 om Cézanne, v. Gogh, Renoir m. m.
Da Verdenskrigen udbrød, var M.-G. en af dem,
der i offentlige Udtalelser optraadte mest
haanende overfor Franskmændene.
A. Hk.

Meije, La [la-’mæ.з], Bjergkæde i de fr.
Vestalper, paa Grænsen af Dept Isère og
Hautes-Alpes, hører til Massivet Pelvoux i de
kottiske Alper. Det bærer mægtige Gletschere
og har tre høje Toppe: Pic Occidental, der i
Grand Pic de la M. naar 3987 m, Pic Central
3970 m og Pic Oriental 3911 m. De vanskeligst
tilgængelige Toppe bestiges N. fra gennem
Romanche-Dalen fra La Grave og S. fra gennem
Vénéon-Dalen fra La Bérarde.
N. H. J.

Meiji [-dзi]. jap., »oplyst Styre«, Navn paa den
Aarrække, Periode, der omfatter Mikadoen
Mutsuhito’s Regeringstid 1868—1912. Efter
jap. Skik forkyndtes M. ved Mutsuhito’s
Tronbestigelse som en Art Valgsprog og
Styreprogram for hans Regering. M. er derved i Japan
blevet det vedtagne Navn paa Tiden for Japans
Omdannelse til en moderne Stormagt. At give
saadanne Aarsnavne, Periodenavne (jap. nengô)
tilkommer udelukkende den suveræne Hersker,
ligesom Møntretten; fra den saakaldte
Taikwaæra (fra 645 e. Kr.) til M. tælles 229 nengô.
Lignende Aarsnavne bruges ogsaa i Kina.
F. de F.

Meile (oldn. Meili), i nord. Mytologi Navnet
paa en af Odins Sønner, om hvem dog intet
nærmere vides; Thor kaldes en enkelt Gang
M.’s Broder.
G. K-n.

Meilhac [mæ’jak], Henri, fr. dram. Forf.,
f. 23. Febr 1831 i Paris, død smst. 6. Juli 1897.
Efter at have været i Boghanderlære leverede
han i nogle Aar Tegninger til Journal pour rire
og begyndte 1855 at skrive for Teatret. Med
overordentlig Frodighed skrev han en lang Rk.
Komedier, Farcer og Operetter, dels alene, dels
i Fællesskab, navnlig med Ludovic Halévy. M.
og Halévy er et af de mest kendte og yndede
Farcefirmaer, der navnlig vandt Ry ved at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0872.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free