Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mejer, Otto Georg Alexander - Mejere - Mejered - Mejeri - Mejeriforpagtning - Mejerigaard - Mejerist - Mejerske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem Protestantisme og Katolicisme opstaaende
retslige Spørgsmaal. Sammen med Kliefoth
udgav han 1854—59 det kirkeligt-ortodokse
»Kirchliche Zeitschrift«. Af hans Skr kan
nævnes: »Lehrbuch des deutschen Kirchenrechts«
(1869) og »Zum Kirchenrecht des
Reformationsjahrhunderts« (1891).
A. Th. J.
Mejere (Phalangida), Orden hørende til
Edderkoppernes Klasse og til disses Underklasse
(Arthrogastra), er karakteriseret ved, at 1. Par
Lemmer, Chelisererne, er korte Klosakse, 2.
Par Lemmer, Pedipalperne ell. Maxillerne, er
bendannede, men ikke forlængede, de 4 derpaa
flg. Lemmepar er meget lange, tynde og med
mangeleddet Tarse; Bagkroppen er leddet og
med hele sin Bredde føjet til Cephalothorax;
Spindekirtler mangler; Aandedrætsorganet
bestaar af Tracheer. M. er i Alm. svagt byggede,
blege Dyr med overordentlig tynde Ben, der
let brydes af. Cephalothorax bærer foruden de
6 Par Lemmer to Punktøjne paa en i Midtlinien
liggende Forhøjning; paa hver Side findes
endvidere en Aabning, der er Udmundingsstedet
for en stor Kirtel, de saakaldte Stinkekirtler,
der udgyder en ildelugtende Vædske. Ligesom
hos de ægte Edderkopper er Nervesystemet
stærkt koncentreret. Mundhulen, der er
beklædt med fine Haar, fører ned i et lodret
Svælg forsynet med en Kitinkutikula og
fremtrædende Længderibber; saavel Mellem- som
Endetarmen er rummelige Sække, førstnævnte
er udstyret med talrige Blindsække; Gattet
udmunder i Bagenden. De malphigiske Rør er
stærkt snoede og udmunder i to
ventraltliggende, hudede Sække, hvorfra to snævre
Kanaler, der lader sig følge op til
Stinkekirtlerne, udspringer. Der findes kun et Par
Aandehuller, beliggende mellem sidste Benpars
Hofter; de kan lukkes med Klapper og fører ind
til to Trachéstammer, som løber langs
Midtlinien og udsender talrige Grene til alle Dele
af Legemet. Hjertet har 3 Kamre med
Sidespalter. De indre Kønsorganer bestaar hos de
to Køn henh. af en uparret, halvmaaneformet
Testikel og Æggestok; de to Sædgange forener
sig til en enkelt Sædgang, der i Midlen er
rullet op i et Nøgle og i sin nederste Del er
udstyret med stærke Muskellag; Æggelederen
udvider sig til en Uterus. De ydre Kønsorganer
er meget store og stærkt kitiniserede; de
bestaar hos Hannen af en Penis, hos Hunnen af
et Læggerør; mærkelig nok har man paa
Hannens Testikler ofte fundet Æg; Kønsaabningen
ligger langt fortil bag Underlæben. M. er
væsentlig lyssky Dyr, der om Natten gaar paa
Rov efter Smaadyr. De kuglerunde Æg klæbes
sammen i større Klumper og aflægges i
Jordhuller.
Bedst kendt er Familien Phalangidæ. I
Sydamerika optræder Familien Gonyleptidæ,
afvigende fra foregaaende bl. a. ved, at Abdomen
er skjult under Cephalothorax, og ved, at de
bageste Benpar er meget store og staar langt
fra de foregaaende Benpar. Smaa og
fjerntstaaende, endnu til Dels lidet kendte Familier er
Cyphopthalmidæ og Gibocellidæ. Særlig talrig
optræder Ordenen i Sydamerika. Danmark har
c. 14 Arter. Fossilt er M. paavist i
Solenhoferskiferen. (Litt.: H. J. Hansen,
»Spindeldyr« i Zoologiet Danica; W. Sørensen, »Om
Bygningen af Gonyleptiderne« [»Naturh.
Tidsskrift«, Bd XII, 1879—80])
C. W.-L.
Mejered ell. Mejestage kaldes
Leskaftet, som det bruges ved Mejning af Sæd,
Frøgræs ell. andre Afgrøder, der skal aflægges i
Skaar med nogenlunde redede (ordnede) Straa.
Skaftet er forsynet med 2—4 bøjede Kroge,
hvis Plan omtr. staar vinkelret paa Leens
Plan; Krogenes Længde er 1/2—2/3 af Leens,
og de har omtr. samme Retning som Leens
Ryg.
M. har antaget mange varierende Former i de
forsk. Provinser og Lande. Øvelse, Vane, Skik
og Brug er det afgørende ved Valget af M. Den
ene Form kan være lige saa god som den
anden; Hovedsagen er, at man forstaar at bruge
M. Det er ikke indviklet; men med den ringe
Lejlighed, der nu er til Haandmejning, kniber
det med at faa den fornødne Færdighed,
navnlig m. H. t. den rette Indstilling af Krogene,
saa de tager hvert afhugget Straa med, men
dog ikke river i den staaende Sæd. Mejetøj
er M. med paasat Le.
A. C-n.
Mejeri kaldes opr. den Bygning, hvori Mælk
oparbejdes til Smør og Ost; men nu benyttes
M. ogsaa ofte som Betegnelse for en Butik,
hvor der forhandles Mælk og forsk.
Mælkeriprodukter (se i øvrigt Mælkeri).
B. B.
Mejeriforpagtning. Ved M. forstaas en
Kontrakt om Udnyttelse af en Besætnings Udbytte.
Saafremt Ejeren af Besætningen kun skal
levere et vist Kvantum af Besætningens Udbytte,
f. Eks. Mælk, uden at »Forpagteren« træder i
ncgen Art Besiddelsesforhold til Besætningen,
foreligger i Virkeligheden blot en alm.
Salgskontrakt. Skal Besætningen overleveres,
kommer de alm. Regler om Leje af Løsøre til
Anvendelse, medmindre der med Forpagtningen
— hvad der vil være det normale — tillige
følger Leje af de Bygninger, hvor Besætningen
har til Huse, Græsningsret m. v., i hvilket
Tilfælde Forholdet opfattes som Leje af Jord, jfr
Konkurslov 25. Marts 1872 § 152.
A. D. B.
Mejerigaard er en gl Betegnelse for en
Landejendom med Kohold og Produktion af
Mælk i Modsætning til Gaarde med Kvæghold
fortrinsvis ell. udelukkende for Produktion af
Kød (Studegaard).
B. B.
Mejerist er en Mandsperson, som
oparbejder Mælk til Smør og Ost. I Skandinavien var
det tidligere kun undtagelsesvis Mænd, der gav
sig af med Arbejdet i Mejerierne, men siden
Fremkomsten af Centrifuger og Oprettelsen af
store Dampcentrifugemælkerier er M. blevne
mere og mere alm.
B. B.
Mejerske kaldes en Kvinde, som oparbejder
Mælk til Smør og Ost. — Særlig havde »de
holstenske M.« stor Bet. paa de Herregaarde,
hvor man efter holstensk Mønster drev
Bøttemælkeri, hvis mest karakteristiske Lokale var
en stor Kælder ell. Mælkestue, hvor Mælken
henstod til Flødeafsætning i Træbøtter ell.
Jernfade. I første Halvdel af 19. Aarh. kom de
holstenske M., af hvilke mange var gifte,
virkelig fra Holsten, men senere oplærtes unge
danske Piger til at udføre M.’s Arbejde.
B. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
