Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mejia, Pero - Mejico - Mejillones del Sur - Mejlbystenen - Mejlflak - Mejlhjem - Mejlænder, Otto Georg - Mejsel - Mejselbor - Mejselen - Mejser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mejia [mæ’kia] (ell. Mexia), Pero (ell.
Pedro), sp. Forf., f. omkr. 1500, d. 1551.
Denne sevillanske Adelsmand har skrevet
Historia imperial y cesarea (1545) og Historia de
Carlos V, hvilken sidste først er udg. af J.
Deloffre i Revue hispanique, 44. Bd (1*18). Men
desuden er M. Forf. til en Efterligning af de
kendte Apophthegmata af Erasmus fra
Rotterdam, med hvem han stod i venskabelig
Forbindelse; den hedder Silvu de varia lección (1542)
og gjorde ikke ringe Lykke. Som Digter
optraadte han ogsaa, menes der; man antager
ham nemlig for at være den Caballero cesareo,
hvem nogle gode Romancer i Sepulveda’s
Samling af hist. Viser skyldes.
E. G.
Mejico [’mækikå], se Mexiko.
Mejillones del Sur [mæki’ljånæs-ðæl-], By i
Chile, Prov. Antofagasta, ligger i en øde,
vandfattig Egn ved Mejillones-Bugten (23° 8′ s.
Br.) og ved Foden af Morro de
Mejillones (807 m), der leverer Guano og
Kobbermalm. M. anlagdes 1870 ved en af de bedste
naturlige Havne langs Sydamerikas Vestkyst,
men ødelagdes fuldstændig af et Jordskælv 9.
Maj 1877. 3000 Indb.
N. H. J.
Mejlbystenen, dansk Runesten, fundet i et
Stendige i Mejlby (Støvring Herred, Randers Amt),
men opbevares nu i Randers Mus. Indskriften,
som af Wimmer sættes til Beg. af 11. Aarh.,
lyder i Overs.: »Aane rejste denne Sten efter
sin Søn Aksel, som døde med Tore i Øresund«.
Om der sigtes til et Slag i Øresund ell. en
ulykkelig Hændelse, kan ikke ses af Indskriften.
(Litt.: Wimmer, »De danske
Runemindesmærker«, II, 213).
V. D.
Mejlflak, Aarhus Bugt, mellem Helgenæs
Sydpynt og Samsø Nordpynt. Flakket har sin
største Udstrækning i Ø. og V. og er 6 1/2 km
langt inden for 10 m-Grænsen. Paa den største
Del af Flakket er der c. 5 m Vand; men paa
den vestlige Del, der hedder Mejlgrund,
er der under 4 m og endog en tør Sandbanke,
paa hvilken er bygget en stor Baake. Paa
Flakkets Østspids ligger en Grund med 1,3 m Vand,
Lillegrund. Ø. f. denne, og skilt fra den ved et
300 m bredt Dyb med c. 10 m Vand, ligger
en lille Stenrose med 4 m Vand; denne er
afmærket.
G. F. H.
Mejlhjem, Menneskeverden; se Midgaard.
Mejlænder [’mæj-], Otto Georg, norsk
Jurist, f. 19. Aug. 1829 i Kria, d. smst. 2. Febr
1899, blev Student 1848, cand. jur. 1854,
hvorefter han en Tid var Kopist i
Indredepartementet. 1866 blev han, efter at have været
konstitueret i forsk. Embedsstillinger, ansat
som Assessor i den s. A. oprettede Kria Byret,
hvis 1. Assessor han blev 1877, og udnævntes
1881 til Justitiarius i samme Ret. M.’s Navn
er særlig knyttet til de nu mest brugte større
og mindre Lovsamlinger, som han har udg.
dels alene, dels i Samarbejde med andre:
»Love, Anordninger etc. for Kongeriget Norge« (12
Bd med Register, 1849—95), udgivne for de 3
første Binds Vedk. af J. A. Schmidt, senere
væsentlig af M. alene, samt »Alm. norsk
Lovsamling i Udtog med Henvisninger 1660—1890«
(1—3, 2. Udg. 1885—93), og som Suppl. til
baade den store og mindre Udg. »Alm. norsk
Lovsamling for 1892—96 i Udtog og med
Henvisninger« (1900). Ligeledes har han udgivet
»Christian V’s norske Lov i Uddrag og med
Henvisninger« (1892) samt fl. a. Love.
Wt. K.
Mejsel, kileformet tilskærpet Værktøj af
hærdeligt Staal til at bearbejde haarde
Materialer, navnlig Metaller og Stene. De M., der
benyttes ved Træets Forarbejdelse, har
modsat Æggen en Angel, der sættes
i et Træskaft; de benævnes
Stemme- og Stikkejern.
M. til Metalarbejde har forsk.
Form, efter som de skal
anvendes i varmt ell. koldt Materiale.
I første Tilfælde er de forsynede
med et Lgn. elastisk Skaft som en
Sæthammer, idet de ligesom en
saadan skal slaas med en
Forhammer. Skraamejslen, der
anvendes mest i Smedien, benyttes
ikke blot til Afhugning af
overflødigt Materiale (Skraa) af den
udsmedede Genstand for at komme
den ønskede Genstand nærmere,
men ogsaa til Afhugning af det
udsmedede Gods fra det Materiale, hvoraf det er
udsmedet; desuden til Opskraaning af Gods;
med Lokmejselen ell. Hulmejselen
hugger man ned i Jernet for at danne en Slidse,
der senere kan »dornes op« til et Hul.
Huulmejselens Æg ligger i en Plan, der tænkes
lagt vinkelret paa en Akse gennem M., medens
Æggen ved den halvrunde M. ligger i en
Plan gennem denne. Ved Koldmejsel kan
enten forstaas en M., der ligner Skraamejselen,
men bruges i kolde Metaller, eller det samme
som Bænkmejsel, saaledes kaldet, fordi
den benyttes ved Filebænken. Den alm.
Bænkmejsel udsmedes af fladt Materiale; den har
ikke Skaft. Er Æggen paa den smalle Led,
kaldes M. Krydsmejsel og egner sig til
at gaa i Dybden med. Er Æggen paa den
brede Led, kaldes M. Fladmejsel.
Kanalmejsel er en ensidig Bænkmejsel med
stærkt rundet Æg; den anvendes til at
udmejsle Smørekanaler i Lejepander. Angaaende
Trykluftsmejsler, se Trykluftsværktøj.
Bænkmejselen holdes i venstre Haand, med
højre Haand føres Hammeren, ved hvis Slag
M. drives mod Metallet og aftager Spaaner.
Bænkmejselen er gerne 100—250 mm lang,
FladmiejiSelen indtil c. 40 maaned, Krydsmejselen
højst c. 12 mm, Kilevinklen er 15—20° og
Æggens Vinkel 45—70°, alt afhængig af det
bearbejdede Materiales Haardhed. Gravstikken
kan opfattes som en lille M.; modsat
Bænkmejselen føres den ikke frem ved Hammerslag,
men ved Tryk af Haanden paa dens Skaft. De
flade af Trædrejeren benyttede Staal kaldes
ogsaa M.
(F. W.). D. H. B.
 |
| Krydsmejsel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
