Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mejser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blaalighvide med rustrøde Punkter og Pletter.
I Levevis og Adfærd ligner den de foreg. Arter,
er dog mere udpræget Frøæder end de, giver
sig ogsaa i Lag med ret store og haardskallede
Frø. Af ingen anden Mejseart findes i Europa
saa mange Former som af denne, Former, der
snart beskrives som over i hverandre gaaende
Racer, snart som særlige Arter. Man har søgt
at ordne dem i to Grupper, hvoraf den ene
(hvortil hører den i Danmark ynglende Form)
har blanksort Hætte, lille Strubeplet,
svagt brunlige Sider og kun svagt lyse
Sømme paa Svingfjerene, medens den anden
Gruppe har sortebrun Hætte, stor
Strubeplet, stærkere brune Sider, lysere
Svingfjerrande, medens tillige de yderste Styrefjer
er kortere end de øvrige. I Stemme og Levevis
skal der være en Del Forskel paa de to Grupper.
Til den sidste Gruppe hører den paa den
skandinaviske Halvø og i en Del af det
nordlige Rusland forekommende Nordiske M.
(Parus borealis Selys Longch.), der foruden ved
de nævnte Kendetegn adskiller sig fra
Sumpmejsen, ved at den sorte Hætte strækker sig
længere ned i Nakken, at Kindernes Farve er
ren hvid, og at Fjerklædningen er fyldigere.
Ogsaa m. H. t. Opholdssted adskiller den sig,
idet den foretrækker Naaleskov, gaar ret højt
til Fjelds og yngler N. f. Polarkredsen. I Norge
er den alm. over hele Landet, vides ikke
truffet i Danmark.
I Udseende kun lidet fjernet fra
Sumpmejsernes Gruppe er Laplandsmejsen (Parus
cinctus Bodd.), af Sumpmejsens Størrelse, men
med betydelig længere Hale. Hætten er
graabrun, fortsætter sig bagtil i den rustbrunt
farvede Ryg. Kinderne er hvide, Strubepletten
sortebrun, Brystet hvidligt, Sider og Bug
rustgule. Laplandsmejsen yngler i det nordlige
Rusland og en Del af Nordsibirien samt i det
nordlige Norge, hvor den lever i Birkeskovene og
yngler i Huller i Træer. Den er en stilfærdig,
tavs Fugl, der mest søger Føden paa Jorden.
De 6—8 Æg lægges i Juni.
Blaamejsen (Blaakop) (Parus coeruleus
L.) (Afb. se farvetrykt Tavle »Sangfugle« 3), en
overordentlig smukt farvet, lille Fugl, den
mindste af Slægten, er paa Undersiden lysegul
med en blaa Midtstribe paa Brystet, en hvidlig
paa Bugen, paa Ryggen blaagrøn. Paa Hovedet
findes en smuk, blaa Hætte, omgivet af en hvid
Ring; fra Næbroden gaar gennem Øjet en
sorteblaa Stribe til Nakken, støder her sammen
med en anden Stribe, der fra den sorte
Strubeplet gaar bagtil under de hvide
Kinder. Pag den blaa Nakke findes en lys Plet.
Vingedækfjerene er himmelblaa, de store med
hvide Spidser, der danner et Baand tværs
over Vingen. Svingfjerene er graablaa med
lyse Spidser og gulgrønne Sømme, Halefjerene
graablaa, de yderste med hvide Rande, de
øvrige med smukke blaa Rande. Næbbet sort,
Fødderne graablaa. De unge Blaamejser afviger
mere fra de gl. end ellers alm. bl. M., idet deres
Underside er fuldstændig gul, medens
Tegningen paa Oversiden er udvisket, og den smukke
blaa Farve paa Hovedet erstattet af en gulgrøn.
Blaamejsen bebor den største Del af Europa,
erstattes i de tilgrænsende Dele af Asien og
Afrika af de nærbeslægtede Former; i Norge er
den alm. i Landets sydligere Egne omtr. til
Nordland, i Danmark yngler den overalt i
Skove og store Haver, strejfer om Vinteren
vidt omkr., findes da meget hyppig paa
rørbevoksede St. Reden bygges oftest i et Træhul
med meget snæver Indgang; Æggene er 10—15
i Tal, undertiden fl.; 2 Kuld er som hos
Musvitten ikke ualmindeligt. Den ruger meget fast
som de fleste andre M., gaar ikke af Reden,
selv om man berører den, men rejser Fjerene
og udstøder en hvæsende Lyd. Dens Lyd
minder mest om Sumpmejsens; om Foraaret lader
den høre en pibende Sang, bestaaende af en
Del Toner af samme Højde.
Sibirien og en Del af Rusland bebos af den
noget større Lasurmejse (Parus cyanus
Pall.), væsentlig farvet som Blaamejsen, men
hvid paa Undersiden; om den er truffet i
Danmark, er tvivlsomt.
Topmejsen (Parus cristatus L.) skilles
fra alle andre europæiske M. ved dens Top, en
Samling smalle, spidse, indtil 24 mm lange, let
opadbøjede Fjer, der udgaar fra Hovedets
Overside, af Farve sorte med hvide Kanter.
Paa Struben og Forhalsen findes en nedad
bredere, sort Plet, hvorfra der til Nakken
fortsætter sig et smalt Baand under de hvide
Kinder. Gennem Øjet gaar bagtil en anden smal
sort Stribe, der fortsætter sig i en
halvmaaneformet Plet. Farven er paa Oversiden
graabrun, paa Undersiden hvidlig, Størrelsen omtr.
som Sumpmejsens. Topmejsen bebor en stor
Del af Europa, er knyttet til Naaleskov, som
den yderst sjælden forlader. I Norge yngler
den alm. op til Throndhjemsfjorden, til
Danmark har den bredt sig i de senere Aaringer
og er nu en ikke ualmindelig Ynglefugl i
Jylland, særlig i Midt- og Vestjyllands
Naaletræsplantninger. Uden for Yngletiden færdes den
ofte sammen med de andre M., hvem den ligner
i Adfærd og Levevis. Æggene, 4—6 i Tal, ligner
Blaamejsens, findes allerede i Apr., oftest i et
Hul i en gl Stub.
Halemejsen (Stjertmejse, Langhalet M.)
(Acredula caudata L.) afviger fra de øvrige M.
ved dens paafaldende lange Hale, der er bet.
længere end hele den øvrige Fugl, der, hvad
Kroppens Størrelse angaar, hører til de mindste
 |
| Fig. 2. Topmejse (Parus cristatus.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
