Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mekanik - Mekaniker - mekanisk - mekanisk Gasteori - mekanisk Stige - mekanisk Varmeteori - mekanisk Væv - mekanisk Ækvivalent - Mekanisme - Mekanoterapi - Mekedag - Mekha - Mekhong - Mekines - Mekka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tidligere geometriske Fremstillingsmaade, men
nu i moderne overskuelig Form. Her kan man
nævne Pointsot (Théorie nouvelle de la
rotation des corps [1834]) med sin elegante
Beskrivelse af et udkastet Legemes fri Bevægelse,
Möbius med sin originale Statik (1837),
Chasles, der med en Rk. Afh. grundlagde
Kinematikken. En tredie Undersøgelsesrække
har vendt sig til den tekn. M. (s. d.) og
udviklet mange Dele af denne til ren
Videnskab.
Endelig har man stræbt efter et sikkert
Aksiomsystem for M. uden dog at naa faste
Resultater (se Herz, »Die Principien der
Mechanik« [1894]). (Litt.: Lærebøger:
Poisson, Traité de mécanique [2 Bd, Paris 1811];
Kirchhoff, »Vorlesungen über
mathematische Physik: M.« [Leipzig 1883]; Julius
Petersen, »Statik« [Kbhvn 1881], »Kinematik«
[1884], »Dynamik« [1887]; C. Juel,
»Forelæsninger over rationel M.« [Kbhvn 1920, 2. Udg.];
H. Herz, »Die Principien der M. in neuem
Zusammenhange dargestellt« [Leipzig 1894].
Historie: Mach, »Die M. in ihrer
Entwickelung« [Leipzig 1883]; Dühring,
»Kritische Gesch. der allgemeinen Principien der
M.« [3. Opl. Leipzig 1887]; Duhem, Étude
sur Lionard de Vinci [1906], L’Évolution de la
mécanique [1905], Les origines de la statique
[1905] o. fl.; Rühlmann, »Gesch. der
technischen M.« [Leipzig 1885]. Se ogsaa Fysik.
S. 204, Historie. Oplysning om teknisk M.
maa søges i de særlige Artikler om Teknik).
C. Juel.
Mekaniker (Mekanikus), en Person, der
beskæftiger sig med Mekanik; Konstruktør ell.
Forfærdiger af Maskiner, matematiske og
astronomiske Instrumenter m. m.; Indehaver af et
mekanisk Værksted.
mekanisk, hvad der hører til Mekanik;
baandværksmæssig, maskinmæssig uden aandelig
Selvvirksomhed; hvad der iværksættes uden
Overlæg ell. Forstaaelse i Modsætning til
gennem planmæssig Udvikling: at naa til et Maal.
mekanisk Gasteori, se kinetisk Teori.
mekanisk Stige, se
Brandslukningsredskaber, S. 849.
mekanisk Varmeteori, se Varme.
mekanisk Væv, se Styrkevæv.
mekanisk Ækvivalent for en Varmeenhed,
se Varme.
Mekanisme, en Maskines indre
Sammensætning og Indretning, ved Hjælp af hvilken en
Kraft udøver sin Virkning; bruges ogsaa i
overført Bet. (f. Eks. et Digterværks Bygning).
Mekanoterapi, Fællesbetegnelse for fysiske
Behandlinger af mek. Natur som Massage
(s. d.); Sygegymnastik (s. d.);
Behandling med mediko-mekaniske
Apparater (s. d.).
Mekedag kaldes mange Steder i Norge
Onsdagen; i Telemarken siges Mørkedag.
Ordet er det Oldnorske miðvikudagr, egl.
»Midtugedag«, svarende til den tyske Benævnelse
»Mittwoch«. (Se Maurer i »Norsk Hist.
Tidsskrift«, 3. Række III, S. 60).
H. F.
Mekha, se Iravadi.
Mekhong, se Mekong.
Mekines, Meknes, By i Marokko, ligger
c. 56 km V. f. Fez, i en frugtbar Dal, omgivet
af veldyrkede Højder og omsluttet af
henrivende Olivenhaver. Den er ofte om Sommeren
Residens for Sultanen, og det kejserlige Palads
er en stor, firkantet og velbefæstet Bygning,
der skal rumme Sultanens Skatkammer. Af
andre fremtrædende Bygninger mærkes den
hellige Muley Ismael’s Moské. M. har (1920) 56400
Indb. og er af en orientalsk By at være
usædvanlig renlig og velbygget. M. staar i
Jernbaneforbindelse med Fez og Rabat ved Kysten.
C. A.
Mekka, Muhammed’s Fødeby og den
muhammedanske Verdens helligste By,
Hovedstaden i det arab. Kongerige Hedjaz, ligger i en
træløs, ufrugtbar Egn omtr. 105 km Ø. f.
Havnestaden Djidda ved det røde Hav; Byen har
en fast Befolkning af c. 60000 Indb.; ved de
aarlige Pilegrimstog forøges Befolkningstallet
til det tre- ell. firedobbelte. Den har brede,
men ubrolagte Gader og velholdte, forholdsvis
høje Huse, der hovedsagelig er indrettede paa
Modtagelsen af Pilegrimme, Byens økonomiske
Eksistensbetingelse. En af Harun al Rashid
anlagt Vandledning forsyner Byen med godt
Drikkevand fra Kilder, der ligger c. 72 km
fra M.
Midtpunktet i M. er den store Moské, Bajt
Allah (Guds Hus). Den bestaar af en af
Buegange omgivet aflang firkantet Gaard, 257
Skridt lang og 216 Skridt bred. I Tidernes Løb
har Byens Terrain hævet sig, saa at Moskeens
Niveau ligger omtr. 3 m lavere, og Trapper
fører ned til den. Buegangene, der paa den
nordlige Side danner en firedobbelt, paa de
andre en tredobbelt Søjlerække, er
overdækkede med en Mængde smaa Kupler; desuden
smykkes Moskeen af 7 Minareter. Oprindelig
var der kun 6, men da Sultan Ahmed (1603—17)
byggede den efter ham opkaldte Ahmedie-Moské
i Konstantinopel og udstyrede denne med 6
Minareter, fremkaldte dette en Strid med
Gejstligheden, som Sultanen bilagde ved at tilføje
en Minaret paa Moskeen i M. Midt i Gaarden
findes Kaaba’en (s. d.), Arabernes ældgamle
Nationalhelligdom med den om fetishdyrkende
Tider mindende sorte Sten. Endvidere
omslutter Moskéen Hagar’s og Ismael’s Grave samt
den hellige Brønd Zemzem; dens bitre Vand er
iflg. den muhammedanske Tradition den Kilde,
som Gud lod fremsprudle for Hagar i
Ørkenen. Fraregnet Moskeen indeholder M. kun
faa mindeværdige Bygninger, ligesom Byen
ogsaa i Aarh.’s Løb kun er undergaaet faa
Forandringer. I M.’s umiddelbare Omegn ligger
Ø. f. Byen Bjerget Arafat, der skal besøges
af alle Pilegrimme.
Den uhyre Konfluks af Fremmede har
naturligvis i høj Grad indvirket paa Befolkningen, i
hvilken der kun er saare lidet tilbage af den
berømte Stamme Korajsh, som paa Profetens
Tid var herskende i M. Desuden har Byens
eksceptionelle Stilling, det udelukkende at være
henvist til at leve af de fremmede Pilegrimme,
haft en meget nedværdigende Indflydelse paa
Befolkningens Karakter; i den islamitiske
Verdens helligste By, Maalet for alle fromme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
