Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mekka - Mekkabalsam - Mekka-Banen - Mekong - Mekonin - Mekonium - Mekonsyre - Mekran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rettroendes Længsler, lever en moralsk fuldstændig
forkommen Samling Udskud af den arab. Race;
den holl. Orientalist Snouck-Hurgronje, der
forklædt som javanesisk Pilegrim har opholdt sig
6 Maaneder i M., giver en særlig streng
Bedømmelse af Mekkanernes hele sædelige
Vandel. I Pilegrimstiden er M. naturligvis tillige
en rig Markedsplads, hvor alle den
muhammedanske Verdens Nationaliteter mødes, hvor alle
Sprog tales, og hvor alle Mønter kurserer. De
to Hovedstrømme af Pilegrimme kommer til
M. dels over Havnestaden Djidda, dels N. fra
ad Pilegrimsvejen (derb-el-hadj) fra Damaskus;
den af den tyrk. Regering anlagte Jernbane var
allerede før Verdenskrigens Udbrud ført frem til
Medina. Som Islams helligste By er M. ligesom
Medina absolut utilgængelig for Europæere;
M. Rejsende, der under forsk. Forklædninger
har besøgt M., kan nævnes Burchkardt, Burton
og Snouck-Hurgronje.
M. omtales allerede af Geografen Ptolemaios
under Navnet Makoraba. Ved Profetens Fødsel
herskede her som et Slags Købmandsaristokrati
Korajshitterne: senere udgør Byen en Del af
Kalifatet. 1517 antog de osmanniske Sultaner
Titlen af Beskytter af M. og Medina, og
Sultanen udnævnte Storsheriffen ud af
Sheriffernes Midte; Sheriffer er M.’s Adelsfamilier, som
nedleder deres Herkomst fra Profetens Datter
Fatima.
I Beg. var dog denne Udnævnelse en ren
formel Investitur, og Storsheriffen var Byens
egl. Herre. 1803 erobredes M. af Wahhabitterne,
som anrettede store Ødelæggelser, og først 10
Aar senere lykkedes det de ægypt. Tropper at
fordrive dem. 1840 blev M., som indtil da havde
staaet under Muhammed Ali, tilbagegivet
Tyrkerne; under Verdenskrigen rejste Storsheriffen
Husêm ibn Ali sig Juli 1916 mod Tyrkerne og
sluttede Forbund med Englænderne; til Løn
herfor blev han ophøjet til Konge af Hedjaz og
indtraadte ved Versailles-Freden som Medlem
af Folkenes Forbund. (Litt.: Burton,
Personal narrative of a Pilgrimage to el-Medinah
and Meccah [3. Opl., London 1879];
Snouck-Hurgronje, Mekka [2 Bd, med talrige,
udmærkede Billeder, Haag 1888—89]).
J. Ø.
Mekkabalsam, Opobalsam,
Gileadbalsam, vindes af Commiphora Opobalsamum
Engler (Batsamodendron gileadense Kunth), en
Busk ell. et lille Træ af Balsamtræernes Fam.
M. var i Oldtiden og Middelalderen en kostbar
Vare, som ikke blot fremstilledes i
Hjemlandene, men ogsaa af dyrkede Planter, bl. a. i
Palæstina; den anvendtes som Lægemiddel og
til Røgelse. Nu menes Produktionen at være
begrænset til Omegnen af Mekka. Balsamen
indeholdes i Barkens Sekretgange og flyder ud
frivilligt ell. efter Indsnit. Handelsvaren
fremstilles ved Udkogning af unge Grene med Vand;
den udføres over Bombay. M. lugter aromatisk,
den er i frisk Tilstand gul og tyndflydende,
senere brunligrød og tykflydende; den
indeholder 10—30 % æterisk Olie og 70—80 %
Harpiks. I Orienten benyttes den som urindrivende
Middel, mod Slangebid og som Saarmiddel.
B. G.
Mekka-Banen, se Hedschas-Banen.
Mekong (Mekhong, Meikong, »Flodernes
Moder«), den største Flod i Bagindien,
udspringer under Navnet Gergu paa
Nordskraaningen af Tangla-Bjergene i det
nordøstlige Thibet, flyder først mod Ø., derpaa mod
SØ. og S. gennem det sydøstlige Thibet og den
kin. Provins Jynnan. Floddalen er dybt
nedskaaret, paa begge Sider omgivet af høje,
sneklædte Bjergkæder, hvis Skraaninger dog
lavere nede er bevoksede med Naaleskov. Paa
denne Strækning har M. efterhaanden Navnene
Tshamdotshu, Namtshu,
Lantsankiang og Namkong. Ved Byen Kianghung
forlader M. det kin. Omraade og danner først
Grænsen mellem Birma og Tongking, senere
mellem Siam og Annam. Ved den kin. Grænse
er Floden 3—400 m bred og flyder langsom
mellem flade Bredder. Længere nede bliver
Flodsengen smallere og danner i Tørtiden en
50—80 m bred Kanal, fuld af Sandbanker og
Klippestykker. I Regntiden svulmer Floden op
til en Bredde af 600 m, men er da ligeledes
usejlbar p. Gr. a. den rivende Strøm. Ved 20°
n. Br. bøjer M. mod Ø. for dog snart efter at
antage sin forrige sydlige Retning. Det samme
gentager sig under 18° n. Br. Flodens Løb er
stadig fuldt af Strømhvirvler. Ved Bassak
danner den et stort Vandfald, udvider sig derpaa
til en Bredde af 6 km, hvorpaa den, delt i fl.
Arme, gennem 12—13 km lange Strømhvirvler
styrter sig ned i Lavlandet. Endnu danner M.
Katarakterne ved Sambor i Kambodja og bliver
nu endelig sejlbar. Ved Pnompenh udsender M.
en Arm, Tonlesap, mod NV. I Regntiden
strømmer Vandet ad den til Søen Bienho, der
da vokser fra 3000 km2 til 24000 km2 og sætter
de omgivende, vidtstrakte Skove under Vand.
I Tørtiden flyder Vandet derimod fra Søen til
M. Hermed begynder Deltaet, der indtager et
Areal af 70000 km2. Først deler Floden sig i to
Arme: Tiengiang og Hangiang, der
senere deler sig yderligere. Deltaet er fladt og
ensformigt, opfyldt af Skove og Rismarker.
Længden af M. er mindst 4500 km.
Vandføringen ved Bassak er i Febr 2—3000 m3 pr Sek.,
i Septbr 50000 m3. Det gullige, lerede Vand
medfører uhyre Masser af faste Stoffer, som
afsættes i Deltaet og bringer dette til stadig
at vokse længere frem. Det er beregnet, at
Overfladen i 100 Aar forhøjes 4 m.
M. V.
Mekonin, C10H10O4, se Opiansyre.
Mekonium (Meconium), se Barnebeg.
Mekonsyre, Oxypyrondikarbonsyre, C5H(OH)
O2(CO2H)2, findes i Opium bundet til
Opiumsbaserne i en Mængde af c. 4 %. Den danner
rombiske Tavler med 3 Molekyler H2O. Allerede
ved Kogning med Vand gaar den over til
Kommensyre (Oxypyronkarbonsyre), C5H2(OH)
O2COOH.
(O. C.). R. K.
Mekran, Landskab ved Nordkysten af det
arabiske Hav, dels tilhørende Persien, dels den
britiske Vasalstat Kelat i Belutshistan, er som
Erans øvrige Randlandskaber et tørt
Plateauland, der dog i Floddalene, hvor kunstig
Vanding er mulig, er overordentlig frugtbart.
Befolkningen bestaar af Belutscher og Brahuier,
der er delte i mangfoldige Smaastammer. De
lever af Kvægavl og Agerbrug. Dadlerne fra M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
