- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
869

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melanconieæ - Melander, Emil - Melander, Johan Magnus Richard - Melanderhjelm, Daniel - Melandrium - Melanesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Plantedele, hvor Sporelejet udvikles under
Overhuden (el. Korken); denne sprænges, naar
Sporerne skal spredes. Sporernes Former er meget
forsk., de udvikles enkeltvis ell. i Kæder.
C. F.

Melander [me’landər], Emil, sv. Militær
og Forf., f. i Karlskrona 18. Maj 1856, blev
Underløjtnant 1876, Oberst ved Generalstaben 1903
og Chef for Rigets Kortværk. M., der har været
meget benyttet som Medlem af milit.
kommissioner, har udg. »Generalstabens berättelse om
Sveriges Krig 1808—09«, 1. Del. M. deltog i
Grundlæggelsen af Sthlms »kristelige Forening
for unge Mænd« og har fire Gange været denne
Forenings Formand saavel som Viceformand i
Forbundet mellem Sveriges kristelige
Foreninger for unge Mænd. Sammen med sin Broder
Direktør G. Melander grundlagde han 1896 med
store private Ofre Norrbottens Amts
Folkehøjskole i Boden (nu Sunderbyn), en Institution,
der er bleven til stor Nytte for det nordlige
Sverige. Foruden talrige mindre Skr og
Bladindlæg i brændende Spørgsmaal har M. bl. a.
udg. »Vildmarksliv i norrskenslandet«, »På
ensam stråt«, »Ödemarksöden«, »Underlige land«
samt »Klocka och trolltrumma«.
A. M. D.

Melander [me’landər], Johan Magnus
Richard
, sv. Militær og Forf., f. 12. Septbr
1857. Som Løjtnant rejste han med en svensk
Korvet for at studere Sølivet, og senere rejste
han ud adskillige Gange og nedlagde Frugten
af sine Iagttagelser dels i forsk. Opsatser og
Afh., dels i forsk. Bøger; men fra at skildre
Iagttagelser gik han snart over til at skrive
Fortællinger i et raskt Sprog og med Sans for,
hvad Ungdommen forlanger af spændende og
interessant Underholdning. Af hans Bøger kan
nævnes »I läger och bivack]« (1887), »Skonerten
Sjöfåglen« (1890), »Kaparen« (1905), »Havets
vägar« (1912), »Bengt Runes äventyr« (1914).
O. Th.

Melanderhjelm [me’landərjælml, Daniel,
sv. Matematiker og Astronom, (1726—1810), blev
1761 Prof. i Astronomi i Upsala og udnævntes
1797 til Vetenskaps-akademiens Sekretær. Som
Astronom har M. publiceret bl. a. »Astronomie«
(1795), en for sin Tid ganske fortjenstfuld
Lærebog. »Om den synliga verldens större ell.
mindre varaktighet« (1771—72), trykt paa
Latin; De theoria lunæ commentarii (1769), hvori
Maanens Teori diskuteres og enkelte herhen
hørende Problemer løses, paa Grundlag af
Gravitationsteorien. Som Matematiker har han
arbejdet med Infinitesimalregningen og Teorien
for Differentialligningers Integration. Bl. hans
øvrige Arbejder kan nævnes »Om nyttan af eet
de lärdes eget språk«.
J. Fr. S.

Melandrium, se Pragtstjerne.

Melanesien er den store Øbue, der begynder
med Ny-Guinea og ender i S. med
Ny-Kaledonien. Efter sine sorthudede Beboere har disse
Øer faaet Navnet M., »Det sorte Ørige«,
sammensat af de gr. μέλας (sort) og νήσος (Ø).
Det bestaar af en nordlig, en central og en
sydlig Gruppe. Til Nordgruppen henregnes
Ny-Guinea, Øerne i Torres-Strædet,
Luisiade-Archipelet, d’Entrecasteaux-Øerne og nordligere
Bismarck-Archipelet (Ny-Britannien) og fl. mindre
Øgrupper som Hermit-, Admiralitets- og
Anakoret-Øerne. Den centrale Gruppe bestaar af
Salomons-Øerne og St. Cruz (Dronning
Charlotte’s Øer), medens Sydgruppen omfatter Vava-
og Banks-Øerne, Ny-Hebriderne,
Loyalitets-Øerne og Ny-Kaledonien. Hertil slutter Fidji Øerne
sig. Uden disse omfatter M. 933000 km2, hvoraf
alene Ny-Guinea med de nærmeste Øer udgør
814000 km2. Saavel etnografisk som efter
Naturforholdene er Øerne ensprægede og bærer med
Rette et fælles Navn. Alle er de høje og
bjergrige og bestaar af de samme gl. Dannelser
(Granit, Skifere og Sandsten) som Australlandet.
De omgives af Koralrev, og Koralkalken paa
Ny-Guineas og Ny-Hebridernes Bjerge vidner
om, at Øerne er hævet af Havdybet, medens
andre Koralrev, der hæver sig brat fra store
Dybder og maa have ligget langs en
Fastlandskyst, tyder paa Sænkninger. De melanesiske
Øer maa derfor opfattes som Rester af et
tidligere Fastland. Øerne er stærkt vulkanske,
forsynede med 13 Vulkaner, talrige udbrændte
Kratere, Solfatarer og hede Kilder og er
Skuepladsen for Jordskælv og Udbrud af Aske og
Lava. M. ligger helt i Tropezonen, og de to
nordligste Grupper hører til Monsunbæltet.
Sydøstmonsunen blæser fra Maj til Septbr og
bringer rigelig Regn. Kysten af Salomons-Øerne har
380 cm, og i det indre falder 3—4 Gange saa
meget. Nordvestmonsunen, der ellers optræder
som en tør Luftstrømning, bringer Nedslag paa
Ny-Guineas Nordkyst. Den sydlige Gruppe
beherskes af Sydøstpassaten fra Apr. til Decbr,
og Regnen falder Decbr—Apr. med vekslende
Vinde, bl. disse ogsaa kraftige Orkaner, og
beløber sig i Noumea paa Ny-Kaledonien til 119
cm, medens den nordlige Del af Øen lider af
Tørhed. Varmen er overalt betydelig.
Aarstemperaturen i Astrolabe Bai paa Nordsiden af
Ny-Guinea er 26°, i Noumea paa Ny-Kaledonien
23°. Forskellen paa den varmeste (Febr) og
koldeste Maaned er kun ringe, mod N. 1,5°,
og i Noumea paa Ny-Kaledonien 6,4°; paa dette
sidste Sted er den varmeste Maaned (Jan.)
gennemsnitlig 26,6° og den koldeste (Aug.) 20,2°.
Det fugtigvarme Klima er usundt, men
fremdriver i den frugtbare forvitrede
Vulkanjordbund en frodig, tropisk-yppig Plantevækst;
Urskove dækker Øerne indtil højt op paa
Bjergtoppene og efterlader kun smalle Strimler fri
Land langs Kysterne. Plantevæksten er
beslægtet med de ind. Øers; dog forekommer paa
Ny-Guinea og navnlig paa Ny-Kaledonien mange
australske Planteformer. Den fremherskende
Planteformation er Skoven, medens kun mindre
Strækninger er græsklædte. I Modsætning til
Planteverdenen er Dyreverdenen, naar
Fuglene undtages, yderst artsfattig, navnlig er
Pattedyrene sparsomt repræsenterede; som
Helhed har den australsk Karakter. Paa
Ny-Kaledonien mangler endog baade Rotter og Svin,
der ellers forekommer overalt, og paa de
østlige Øer fandtes der opr. slet ingen Pattedyr.
Svin og Høns er de eneste Husdyr, kun paa
Salomons-Øerne findes tillige Hunden.
Flagermus og Flyvehunde er udbredte overalt.
Fugleverdenen er formrig og farveprægtig; navnlig
findes mange Arter Paradisfugle, foruden
Kasuarer og Tallegallaer, Firben og Slanger, hvoraf

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0893.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free