- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
879

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meldahl, Ferdinand - Meldahl, Hans Gerhard Colbjørnsen - Meldal - Meldal, Julius Sophus - Melde - Meldestok - Meldola - Meldolas Blaat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og kgl. Bygningsinspektør fra 1860, og i Norge
og Sverige blev han gentagne Gange tilkaldt
som Dommer og Raadgiver ved arkitektoniske
Spørgsmaal. M. blev udnævnt til Kammerherre
1892 og var Medlem af fl. udenlandske
Akademier. Som Arkitekt øvede han betydelig
Indflydelse i Danmark ved sin store Viden, sit
indgaaende Kendskab til alle Stilarter, sin
talentfulde Udnytten af disse sine mange
Kundskaber og sin myndige Personlighed. Ogsaa i
Litt. optraadte han hyppig; han har udg. Skr
om Licitationsforetagender, om Kirkers
Vedligeholdelse, om Landbrugsbygninger,
hygiejniske Spørgsmaal o. s. v., og i Blade og Tidsskr
skrev han utallige Artikler, dels i praktisk, dels
i kunsthistorisk Retning, og han har udg. de
monumentale, rigt illustrerede Værker:
»Denkmäler der Renaissance in Dänemark« (Berlin
1888), »Frederiks-Kirken i Kbhvn« (Kbhvn 1896)
og »Venedig. — Dets Historie og dets
Mindesmærker« (Kbhvn 1903). Desuden har han udg.
en Bog om Kunstudstillingerne ved
Kunstakademiet i Kbhvn og sammen med P. Johansen
skrevet Kunstakademiets Historie fra 1700 til
1904; inden sin Død havde han lagt Planen og
gjort Forarbejderne til et monumentalt Værk
om Frederiksborg Slot. M. var Formand i
Kommissionen for Oprettelsen af Kunstakademiets
bygningstekniske Skole.
C. B-r.

Meldahl, Hans Gerhard
Colbjørnsen
, norsk Statsraad, f. i Sands Præstegæld 5.
Oktbr 1815, d. i Kria 25. Decbr 1877, blev
Student 1833, cand. jur. 1837,
Stiftsoverretsprokurator i Kria Stift 1843, Byfoged i Trondhjem
1849 og 1855 Justitiarius i Trondhjems
Stiftsoverret, hvorfra han 1859 overflyttedes til
Højesteret som Assessor. Ved det
Sibbern-Birch-Motzfeldt’ske Ministeriums Afgang Decbr 1861
blev han Statsraad og Chef for
Justitsdepartementet. Denne Stilling ombyttede han under 8.
Jan. 1874 med Justitiariusembedet i Højesteret,
som han beklædte til sin Død. Han
repræsenterede Trondhjem paa Stortingene 1854, 1857
og 1858 og var 1857 Lagtingspræsident. Han
var valgt til Medlem af Jurykommissionen af
1854, men nægtedes Permission, var 1859
Medlem af den kgl. Kommission om Juryens
Forenelighed med Grl. og 1877 af den kgl.
Kommission om Søfartsloven. (Litt.: Lindstøl,
»Stortinget og Statsraadet«; Bætzmann,
»Det norske Statsraad«).
(O. A. Ø.). Wt. K.

Meldal, Herred i Orkdal Sorenskriveri,
Sør-Trøndelag Fylke, (1920) 4891 Indb.,
indbefatter den midterste Del af Orklas Dalføre,
hvoraf dets gl. Navn Medaldalr, som er gaaet
over til M. Det omgives af flg. Herreder:
Rindal i V., Orkdal i N., Hølandet, Horg og
Soknedal i Ø. samt Rennebu i S. Selve
Orkedalen kommer ind i M. fra Orkedalens Herred
og gaar derpaa op over i en svag Bue mod SV.,
S. og SØ. indtil M.’s Kirke, hvorfra den
fortsætter først ret i S. og senere i SØ. Dalen, i
hvilken findes fl. Terrasser, er som Regel
temmelig smal, dog af en noget større Bredde i den
øvre Del omtr. fra M.’s Kirke.

M. har 185 Indsøer, store og smaa, af hvilke
den største er Svorksjøen, der dog kun for en
Del falder inden for Herredet i dettes
nordøstlige Del. Dernæst kommer Ringvandet (1,9
km2) i Herredets nordvestlige Hjørne og det
vakre Reis vand (1,2 km2) SV. f. Reisafjeldet.
Af Elve inden for M. Herred maa først nævnes
Orkla, der er temmelig grund og i den nedre
Del saa godt som uafbrudt gaar i Stryg,
hvorfor her af Hensyn til Tømmerflødningen er
foretaget en Del Arbejder i Elven. Den anses
for en god Lakseelv. Saavel i Svorka som i
Trovja flaades Tømmer, i hvilken Anledning der
fl. St. er bygget Tømmerrender. Jordbunden i
M. er stenet og temmelig tynd; men Herredet
er dog en ganske god Kornbygd, saaledes at
det i gode Aar nogenlunde kan brødføde sig.
M. har før i Tiden haft betydelige Skove, og
endnu findes der ikke saa lidt af Skov. I M.
har der gennem lange Tider været
Bjergværksdrift; af industrielle Anlæg kan nævnes: Et
Elektricitetsværk, fl. Mejerier, et Garveri samt
Orkla Grube-Aktiebolag, Løkken Værk
(kobberholdig Svovlkis), etableret 1904, Kapital 40 Mill.
Kr. Fra Løkken Værk gaar 26 km lang
Jernbane til Udskibningshavnen Thamshavn ved
Trondhjemsfjorden. Løkken Kraft A/S. 1915.
Dragset Værk, hvis Hovedgrube laa noget S.
f. Ringvandet 330 m. o. H., er nu ikke i Drift
(1923). Inden for M. findes ogsaa Marmor (hvid
og gulrød) samt Kalksten. Gaardene ligger for
største Delen i Dalførerne, særlig Tangs Orkla,
men ogsaa, om end mere spredt, i Reisadalen
og i Skjervøjens Dalføre samt i Svorka- og
Trovjadalen. Gennem M. gaar saavel
Hovedvejen fra Rennebu til Orkedalsøren som
Hovedvejen fra Trondhjem til Surendalen. M. Herred
udgør tillige et Præstegæld og Sogn. Det har et
Fladeindhold af 635 km2; heraf er 30,5 km2
Ager og Eng, 149,4 km2 Skov, Resten Udmark
og Vand. Antagen Formue 1921 35320200 Kr og
Indtægt 7763000 Kr. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: Søndre Trondhjems Amt ved Amund
Helland
[Kria 1898]).
(P. N.). M. H.

Meldal, Julius Sophus, dansk Admiral,
f. 19. Juli 1827, d. 9. Marts 1901. M. blev Officer
1846, 1874 Kommandør, 1885 Kontreadmiral og
Aaret efter Viceadmiral samt Chef for
Søofficerskorpset. Under den første slesvigske Krig
gjorde han 1849 Tjeneste i Fregatten »Bellona«,
som blokerede Elben, 1850 i Dampskibet »Ægir«.
1851—54 var M. i fr. Tjeneste, han hjemkaldtes
ved Udbrudet af Krim-Krigen; sine Erindringer
fra denne Periode har han udg. i en Bog (1883).
Under 2. slesvigske Krig var han
næstkommanderende i Korvetten »Dagmar«, 1867—68
næstkommanderende paa Søkadetakademiet.
1874—81 var han Adjutant hos Christian IX, derefter
Jagtkaptajn, men i dette Tidsrum jævnlig
udkommanderet som Skibschef. Som Admiral var
M. oftere Chef for de aarlig udrustede
Øvelseseskadren
C. W.-S.

Melde, se Atriplex.

Meldestok, se Salturtfamilien.

Meldola [’mældola], By i Norditalien, Prov.
Forli, ligger 13 km S. f. Forli ved Ronco. (1911)
7158 Indb. M. har Gymnasium, Mineralkilde,
Kvægavl, Ostetilvirkning samt betydelig Handel
med Silke. Borgruiner og Rester af en rom.
Akvadukt.
C. A.

Meldolas Blaat, se Naftylenblaat.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0903.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free