Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melegueta - Melencze - Meléndez Valdés, Juan - Melenki - melere - melerede Tøjer - Meles - Mélesville - melet - Melezitose - Melfi - Melghir - Melhus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Melegueta [-’gæ-], se Amomum.
Melencze [’mælæntsæ] (Mellence), Flække
i det nordlige Jugoslavien Ø. f. Theiss og ved
Jernbanelinien Nagy Kikinda—Nagy Becskerek,
8000 Indb. I en Afstand af 1 km ligger
M.-Russanda-Søbad ved den store Sodasø Russanda.
Meléndez Valdés [mæ’lændæþ-val’dæs],
Juan, sp. Digter, f. i Ribera del Fresno 11.
Marts 1754, d. i Montpellier 24. Maj 1817. Som
Student i Salamanca knyttede han Forbindelse
med J. Cadalso, der havde en Del Indflydelse
paa ham, og senere fik han en Ven i den
fortræffelige Jovellanos. Han begyndte ogsaa i
Salamanca sin digteriske Løbebane, hvorved han
snart stod som den ypperste i den Kreds af
Digtere, som man gav Navn efter
Universitetsbyen. Idyllen »Batilo« kronedes af det sp.
Akademi 1780, og ikke længe efter tildeltes der ham
et Professorat — omtr. en Sinekure — ved
Salamanca’s Univ. Men 1789 opgav M. det og
beklædte i de flg. Aar forsk. jur. Embeder, idet
han dog stadig fortsatte sine litterære Sysler;
Jovellanos’ politiske Fald 1798 drog ham
imidlertid med, og først 1802 blev han igen tagen
til Naade og levede som Embedsmand med
Gage, men foreløbig uden Embede. Han
sluttede sig til Kong Josef, men var dog under de
politiske Omskiftelser fl. Gange tilbøjelig til at
svigte ham; til sidst, efter at han havde lidt
meget under Forfølgelser, mistet sin Formue,
engang været nær ved at hænges og engang ved
at skydes, tog han den Beslutning at forlade
sit Fædreland (1813) og bosætte sig i
Sydfrankrig. Der levede han sine sidste 4 Aar, syg,
fattig og melankolsk. Hans Levninger førtes 1900
til Madrid og begravedes sammen med Goya’s,
L. F. de Moratin’s og Donoso Cortés’, der
ligeledes var jordede i Udlandet, under eet
Mausoleum. — M. synes ikke at have været nogen
synderlig tiltalende Personlighed, vankelmodig
og upaalidelig. Men han fortjener sin
Berømmelse som den sp. Digtekunsts Genoprejser, thi
hans Begavelse var betydelig og ægte, og man
havde ikke set dens Mage i lange Tider. Nogen
mægtig og bevidst Reformator var han dog
ikke: han virkede ved sin lyse Fantasi, sine
yndefulde Naturskildringer, sin Smag og
formelle Elegance, som var dannet i fr.-klassisk
Skole og tillige søgte Mønstre bl. ældre
nationale Anakreontikere, Bedst er han, hvor han
holder sig til mindre Former og Emner; hans
Flugt mattes, naar han vil behandle et patetisk
Stof som »Lucifer’s Fald« ell. synge om
Kunstens Værker gennem Tiderne ell. om.
Fædrelandets Ulykker; og uheldig er han som
Dramatiker (Komedien Las bodas de Camacho).
Af M.’s Poesias liricas udkom et Bind 1785,
derefter forøget med 2 Bd (1797); en stærkt
udvidet og — ikke altid heldig — omarbejdet
Udgave kom 1820 (4 Bd), med en
Levnedsskildring ved Quintana. Et Antal uudgivne Digte
findes i Revue Hispanique (1894 og 1897).
(Litt.: E. Mérimée, M. V. [i Revue
Hispanique 1894], S. 217—235).
E. G.
Melenki [milje’nki], 1) Kreds i det
mellemste Rusland, Guv. Wladimir, der er et af
Ruslands vigtigste Industridistrikter. Kredsen M.
har talrige Smeltehytter og Fabrikation af
Jernvarer, Bomuldsstoffer, Krystal- og
Glasvarer; særlig kendt for sin Produktion er
Landsbyen Gusj. 2) Kredsens Hovedstad
M. ligger ved Sammenløbet af Melenka og
Unsha, 108 km SØ. f. Wladimir, og har betydelig
Fabrikation af Lærred, Læder, Talg, Olie,
Terpentin og Tjære samt vigtig Handel med
Lærred og Korn. 9000 Indb.
N. H. J.
melere, se Mêlée.
melerede Tøjer er vævede af
forskelligfarvet Garn paa en saadan Maade, at der ikke
dannes noget egl., fremtrædende Farvemønster.
Meles, se Grævling.
Mélesville [melæz’vil], se Duveyrier, A. H.
melet (bot.) kaldes 1) Overfladen af en
Plantedel, der er beklædt med korte og saftige
Haar, som meget let løsnes ved Afgnidning; de
giver Planten et graaligt ell. sølvhvidt Skær
(f. Eks. Melde o. a. Chenopodiaceer). Dernæst
2) en Frøhvide med tynde Vægge og rigt
Indhold paa Stivelsestoffer (f. Eks. Boghvede,
Græsfrugter o. a.). Se glasset.
A. M.
Melezitose, C18H32O16,H2O, er et
Trisaccharid, der faas af persisk Manna. Det er hvidt
og krystallinsk, smelter i vandfri Tilstand ved
148° og giver ved Opvarmning med fortyndede
Syrer Glykose; ved Indvirkning af et opløseligt
Enzym af Aspergillus niger spaltes M. i 1
Molecule Glykose og 1 Molecule Turanose,
C12H22O11.
(O. C.). R. K.
Melfi, By i det sydlige Italien, Prov. Potenza,
ligger 40 km NNV. f. Potenza paa
Nordskraaningen af Monte Vulture og ved Banelinien
Foggia—Potenza. (1911) 14000 Indb. M. er Sæde
for en Biskop, har Rester af et normannisk
Kastel, Domkirke, Gymnasium, tekn. Skole og
driver Vin- og Olivendyrkning, Tilvirkning af
Ost samt Fabrikation af Tegl og Lervarer. M.
var en af Normannernes vigtigste faste Pladser
i Apulien. 1528 indtoges Byen af Marskal
Lautrec, ved hvilken Lejlighed 18000 Indb. siges
at være blevet nedsablede. 1851 led Byen meget
ved et Jordskælv, hvorved hl. a. den gl.
Katedral fra 1155 styrtede sammen.
C. A.
Melghir, Schott M., Saltsump eller Sø
i den sydøstlige Del af Algier, ligger paa 35°
n. Br. og optager Adjeli.
C. A.
Melhus, Herred i Guldal Sorenskriveri,
Sør-Trøndelag Fylke, 2801 Indb., ligger paa
begge Sider af Gulas (Gulelvens) nedre Løb og
berører med sin nordligste Spids
Trondhjemsfjorden ved Gulosen. M. begrænses af flg.
Herreder: Hølandet, Børseskognen og Buviken i
SV. og V., Byneset og Leinstranden i N., Klæbu
i Ø. samt Flaa og Horg i S. Medens selve
Dalbunden i Herredet for øvrigt som Regel er
temmelig flad og bred, falder i den sydligste Del
Vasfjeldet stejlt af næsten lige ned til Elven.
Guldalen har mange Terrasser saavel inden for
M.’s Grænser som højere oppe. Gula løber N.
over gennem hele M. i mange Bugtninger. Den
er en mægtig Elv, som i Tidens Løb har
anrettet megen Skade ved Elvebrud, saaledes ved
Melhus Præstegaard, ved Søberggaardene og
ved Hafstad, hvorhos der saa godt som stadig
foregaar Udskæringer ved Fornestangen. Som
en Naturrevolution af meget indgribende Bet.
bør nævnes det store Lerfald i Guldalen 1345,
hvilket vistnok fandt Sted længere oppe i
Dalen, men det strakte dog sine Virkninger bl. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
