- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
884

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melhus - Meli, Giovanni - Melia - Meliaceæ - Melibøa (en af Niobe's Døtre) - Melibøa (Kystby i Grækenland - Melica - Meligethes - Melikertes - Melikov - Melilit - Melilitbasalt - Melilla

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

over et større Parti af den Del af Guldalen, der
tilhører M. I Gula foregaar et rigt Laksefiskeri,
hvorhos her drives en ganske betydelig
Tømmerflødning. Det samlede Areal af Ferskvand
i M. udgør 7,8 km2, hvoraf 3,8 km2 falder paa
Gula. M. er daarlig forsynet med Skov;
derimod staar saavel Agerdriften som Kvægavl
ganske højt. Af industrielle Anlæg mærkes fl.
Elektricitetsværker, Mejerier, Uldspinderier,
Mølle og Savbrug, Trævarefabrikker. Det hører
til Sorenskriveriets bedst befolkede Del;
navnlig er selve Guldalen og det nordvestlige Parti
mellem Gulas og Vigdas Dalfører godt bebyggede.
Melhus Kirke er en ganske anselig gl
Stenbygning, som bl. a. udmærker sig derved, at
Murene er konstruerede saaledes, at de hælder
noget udad oventil. I M. findes fl. hist. bekendte
Gaarde, saaledes paa Vestsiden af Gula Gimsar
(Gimsan), Einar Thambarskelve’s
Fædrenegaard, Rimul (Romol), hvor Haakon Jarl blev
dræbt, og paa Østsiden af Gula Meðalhús
(Melhus), hvor fl. fornemme Høvdinger har boet, og
hvor rimeligvis Fylkestempelet stod. Af
Kommunikationer bør mærkes
Hamar—Trondhjems-banen og Hovedvejen fra Kria til Trondhjem,
hvilke begge gennemskærer Herredet langs
Gulas østlige Bred, og derhos Hovedvejen fra
Trondhjem til Orkedalen og videre til Molde,
der skærer Herredets nordlige Del. Desuden
findes her fl. Bygdeveje. Inden for Herredet
falder Kvaal og Nypan Jernbane stoppe steder
samt Søberg og Melhus Jernbanestationer, der
ligger henh. i 49, 70, 31 og 23 m’s Højde o. H.
Indtil for nogle Aar siden var her 2
Eksercerpladser, nemlig Øisanden ved Gulas Udløb og
Gravraakøiene ved Gaarden Gravraak; de er
nu begge nedlagte. I og omkr. Vasfjeldet er fl.
Kisanvisninger, hvoraf dog f. T. ingen er i Drift.
Nær Øisanden findes Klungen og Øje
Klæberstensbrud, hvorfra i gl Tid Sten er leverede til
Trondhjems Domkirke. M., der udgør et Sogn
under Melhus Præstegæld (tilsammen 4 Sogne),
har et Fladeindhold af 119,9 km2, heraf er 37,5
km2 Ager og Eng, 58,5 km2 Skov, 7,73 km2
Ferskvand, Resten Udmark. Antagen
Formue 1921 var 7771000 Kr, og Indtægt 94474 Kr.
(Litt.; »Norges Land og Folk«: Søndre
Trondhjems Amt ved Amund Helland [Kria
1898]).
(P. N.). M. H.

Meli, Giovanni, ital. Digter, f. i Palermo
4. Marts 1740, d. smst. 20. Decbr 1815. Han var
fra 1787 Prof. i Kemi i sin Fødestad, opr. Læge.
Alle hans Digterværker er skrevne i siciliansk
Dialekt, men er tidlig oversatte af andre i det
ital. Rigssprog og ofte udgivne i begge Sprog
jævnsides. M.’s poetiske Fortrin er Vid og Ynde,
især udmærkede han sig i fine og graciøse
Smaasange af erotisk-anakreontisk Karakter, f.
Eks. »Læben« (Lu labbru). I et episk Digt Don
Chisciotte e Sanzio Panza nella Scizia
, i 12
Sange, søgte han at kappes med Cervantes.
Desuden kan nævnes Satiren L’Origini di lu
Munnu, La fata galante, Favole morali,
Ditirammu
, Idyller (»De fire Aarstider«) m. m. Af
M.’s samlede sicilianske Digte er der kommet
Udgaver (5 Bd, 1787), (7 Bd, 1815), senest (8
Bd, 1857), (4 Bd, 1859 og 1884). Et Udvalg er
oversat paa Tysk af Gregorovius (2. Udg. 1886).
(Litt.: F. de Sanctis, G. M. [i Nuovi saggi
critici
, 1888]; G. Pipitone Federico, G.
M., i tempi, la vita, le opere
[Palermo 1898]).
(E. G.). E. M-r.

Melia, se Meliaceæ.

Meliaceæ, Fam. af tokimbladede og
frikronede Planter af Ordenen Terebinthales,
mest Træer ell. Buske med spredte og oftest
finnede Blade uden Akselblade. Smaabladene er
gerne helrandede, ikke punkterede ell.
forsynede med gennemskinnende Kirtler
(Sekretceller). Blomsterne, der sidder i topformede
Stande, er smaa, regelmæssige og 4—5-tallige;
Frugtknuden er 2—5-rummet. Højst
ejendommeligt er, at de 8—10 Støvdragere er
sammenvoksede til et Bør; ved Grunden af
Støvknapperne findes hyppig 2 akselbladlignende
Tænder. Frugten er Kapsel, Bær ell. Stenfrugt.
Familien tæller henimod 600 Arter, der alle er
tropiske og findes baade i den ny og den gl.
Verden. Af en Del Arter anvendes Veddet
(Mahognitræ af Swietenia Mahagoni,
Cigarkassetræ af Cedrela-Arter o. s. fr.); andre er
Olieplanter, Lægeplanter ell. Prydplanter. Af
Slægten Melia L. findes M. Azedarach L., der
sandsynligvis stammer fra Indien, udbredt som
Prydplante til alle Jordens varmere Egne og
dyrket i nordligere Lande i Koldhuse; det er
et lille Træ med dobbeltfinnede Blade og en
stor Top af rødviolette Blomster.
A. M.

Melibøa, en af Niobe’s Døtre, hvem det
lykkedes sammen med en Broder, Amyklas, at
undgaa den Hævn fra Apollon og Artemis, for
hvilken de øvrige Brødre og Søstre blev Ofre.
De drog til Argos og byggede der et Tempel
i for Leto.
H. A. K.

Melibøa, en lille Kystby i Landskabet
Magnesia i Thessalien, berømt for sit fortræffelige
Purpur.
H. A. K.

Melica, se Flitteraks.

Meligethes [-tæs], se Glansbiller.

Melikertes, Søn af Ino og Athamas (s. d.).
Da den rasende Athamas, hvem Hera havde
røvet Forstanden, forfulgte sine Børn for at
dræbe dem, sprang M. i Havet og blev af
Poseidon forvandlet til en Havgud, Palaimon, de
Skibbrudnes Hjælper. De istmiske Lege skal
opr. være indstiftede til hans Ære.
H. A. K.

Melikov, se Loris M.

Melilit (Humboldtilit), et Mineral med
tetragonal Krystalform, lys (ofte brunlig) Farve
og sammensat omtr. som et Ortosilikat af
Natrium, Magnium, Kalcium og Aluminium. I
Krystaller findes M. ofte paa Væggene af Hulheder
i basiske alkalirige Lavaer (Capo di Bove ved
Rom, Monte Somma); i visse sjældnere
Bjergarter, nemlig Melilitbasalt og Alnöit, er M.
væsentlig Bestanddel.
(N. V. U.). O. B. B.

Melilitbasalt, se Basalt.

Melilla [mæ’lilja], Mlila, Oldtidens Rusadir,
en af de sp., saakaldte »Presidios« paa
Nordkysten af Marokko, ligger paa et klippefuldt
Forbjerg paa Riffkysten, forbundet med
Fastlandet ved en smal Landtange. (1920) 37500
Indb. M. er Spaniernes ældste Besiddelse paa
Afrikas Fastland og blev erobret 1496 af
Hertugen af Medina Sidonia. Siden har den maattet
modstaa mange Angreb fra Rifberbernes Side,
senest 1903 og 1908. Halvøen er stærkt befæstet,
og Byen og Havnen beherskes af et Citadel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:39 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0908.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free