- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
887

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melitene - Melito - Melitopol - Melk (se Mælk) - Melk (Flække i Østerrig) - Melkalk - Melkart - Melkerod - Melkisedek - Melkisedekitter - Melkrudt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Melitene, Landskab i Kappadokien i
Oldtiden, udmærket ved sin Frugtbarhed.
Hovedstaden af s. N. (nu Malatia) var først fra
Trajans Tid af større Bet. Den var Knudepunkt
for fl. Landeveje og Garnisonsstad for en Legion.

Melito, Biskop i Sardes og kirkelig Forf. i
2. Aarh. Han omtales 195 af (Polykrates fra
Efesos som et af Asiens allerede hensovede store
Lys; iflg. Tertullian stod han i Ry som Profet.
Udover det vides intet om hans Person. Han
har udfoldet en rig Forfattervirksomhed, men
hans Skr er kun komme til os i Brudstykker,
hvis Ægthed ikke altid er uomtvistelig. (Litt.:
A. Harnack, »Geschicbte der altchristl.
Litteratur«, I [Leipzig 1898] 246—255).
L. M.

Melitopol [nilji’tåpå£], By i det sydlige
Rusland, Guv. Saporosh, Ukraine, ved Molotschna og
ved Banelinien Losowaja—Sebastopol. (1920) 22423
Indb. M. har en gr.-kat. og en armenisk Kirke,
en Moské og 2 Synagoger. Betydelig
Mølleindustri; 3 store aarlige Markeder samt Handel
med de nærliggende Mennonitkoloniers
Produkter, Kvæg, Uld og Korn, M. er først anlagt i
Beg. af 19. Aarh.
N. H. J.

Melk (norsk), se Mælk.

Melk, Flække i østerr. Prov. Nedreøsterrig
ved Donau, som i Nærheden optager Floderne
Melk og Bielach, og ved Jernbanelinien
Wien—Linz, har 3000 Indb. Paa en Klippe (57 m o.
Donau) ligger det bekendte 1089 grundlagte,
1701—38 genopbyggede Benediktinerabbedi M.,
et af de rigeste Abbedier i Europa med
Gymnasium og Opdragelsesanstalt samt en Kirke
med bekendt Orgel, et Bibliotek (30000 Bd) og
en Malerisamling. M. nævnes under Navnet
Medelikke i Niebelungenlied og udholdt 1683 en
fire Ugers lang Belejring af Tyrkerne.
N. H. J.

Melkalk er brændt Kalk, der er læsket med
en saa ringe Vandmængde, at den har antaget
Pulver-, ikke Dejgform. Saadan Læskning
bruges kun i ringe Grad, da man er mindre sikker
paa, at Læskningen bliver fuldstændig, men M.
er let at forsende (f. Eks. til de kalkmanglende
Øer Island og Færøerne), da Vandindholdet er
lille, og da den holder sig længe, naar den
fyldes i vaade Sække, idet disses Porer hurtigt
tilstoppes. Ulæsket Kalk kan ikke forsendes
saaledes, da den sprænger Sækkene. Ringe
Mængder M. kan fremstilles ved at slaa Stenkalken i
Smaastykker og fylde dem i en Kurv, der stilles
saa længe i Vand, at der ikke stiger fl. Bobler
op fra den. Kalken lægges derpaa i en Kasse,
hvor den falder hen til Pulver. Større
Kalkmængder overbruses i en alm. Læskekasse med
den nødvendige Vandmængde først paa den
ene Side og efter Vending med Skovlen paa
den anden og lægges derefter paa Jorden i en
Bunke, som forsynes med et Sanddække, der
stadig tættes, efterhaanden som Kalken udvider
sig. Naar man efter fuldendt Læskning stikker
en Stok ned i Bunken, maa Stokken ikke blive
vaad, og der skal staa et hvidt Støv ud af det
frembragte Hul. Ved denne Fremgangsmaade
stiger Temp. stærkt, hvilket fremmer
Læskningen. Endnu bedre er fabriksmæssig Læskning i
lukkede Kedler, hvor Temp. kan stige over 100°.

Malet, ulæsket, brændt Kalk kaldes ogsaa M.
og bruges til Mørtel; denne maa tilberedes
Dagen før Brugen, saa Kalken faar Tid til at
læske sig. Hobro M. er af denne Art. Det er
navnlig mere ell. mindre hydraulisk Kalk, der
anvendes paa denne Vis, f. Eks. Mariager
Kalkbruds »Kalkmel«, der skal kunne bruges
saavel straks efter Blandingen med Sand, som
efter at Miørtelen har henligget et Døgn.

Sækkekalk er en Fællesbetegnelse for
samtlige Sorter M. og bruges meget i
Sydtyskland og store Dele af Frankrig. Den er navnlig
bekvem ved Reparationer og Smaaarbejder, da
den er lettere at transportere og blande end
Kulekalk. Ved større Byggearbejder benyttes
den som, Regel kun, hvor man ikke kan faa
Maskinmørtel.
E. Su.

Melkart, fønikisk Gud, der tilbades saavel i
Tyras, hvor M. var Byens mest ansete
Guddom, som i mange af Fønikernes Kolonier, hvad
der bl. a. fremgaar af Hyppigheden af M. som
Bestanddel af Personnavne i Karthago og andre
fønikiske Kolonier. M. nævnes ogsaa i fønikiske
Indskrifter paa Cypern, Malta o. a. St. Paa
Mønter fra nogle Byer paa Sicilien læses ofte
hans Navn skrevet helt ud med fønikiske
Bogstaver. Af en Tvesprogsindskrift fra Malta ser
man, at ikke blot Grækere, men ogsaa
Fønikerne selv antog M. for samme Væsen som
Hellenernes Herakles. Herodot, som selv
besøgte Tyros, omtaler Tempelet for Herakles,
d. e. M., i denne By (II, 44) som særdeles
pragtfuldt. Den Omstændighed, at M. dyrkedes
i mange Byer ved Middelhavets Kyst,
forklarede man i senere Tider ofte ved, at M. havde
foretaget Vandringer ligesom Herakles. Den gr.
Gud Melikertes er vistnok opr. den fønikiske
M., der bl. a. synes at have haft en Helligdom
i Korinth. M. betyder »Konge (melk) over
Staden (art ell. ert, hebr. ir)«, og var vist egl. et
Tilnavn til Baal, d. e. »Herren«, der i Kanaan
og hos Fønikerne var det alm. Navn paa den
øverste Guddom. I de sidste Aar har man søgt
at bestemme det Sted i Tyros, hvor Tempelet
for M. har ligget. (Litt.: A. Jeremias,
»Tyros bis zur Zeit Nebukadnezars« [Leipzig
1891]).
V. S.

Melkerod (norsk), se Svovlrod.

Melkisedek, hebr. malki sædæq, nævnes 1.
Mos. 14, 18 som en kana’anæisk Præst og Konge
fra Shalem (Jerusalem), der hylder Abraham.
I øvrigt omtales han kun Salm. 110, som
Forbillede for en Konge, der tillige er Præst. Paa
dette Grundlag opstiller Hebræerbrevet, Kap.
5—7, ham som Forbillede for Kristus. Ogsaa i
gnostiske Systemer spillede M. en Rolle, og en
Sekt opkaldtes efter ham.
J. P.

Melkisedekitter, en Sekt i 3. Aarh., som
ansaa Melkisedek for et himmelsk Væsen,
medens Kristus for dem kun var et Menneske. En
Vekselerer Theodotos nævnes i nogle Kilder
som deres Stifter.
L. M.

Melkrudt kaldes sort (røggivende) Krudt i
Pulverform; i denne Form anvendtes Krudtet i
Beg., men sandsynligvis begyndte man
allerede i 15. Aarh. — Tidspunktet lader sig ikke
bestemt fastslaa — at korne Krudtet, først
Geværkrudtet, senere ogsaa Kanonkrudtet, og ved
17. Aarh.’s Beg. anvendtes Krudtet saa godt som
udelukkende i Kornform. M. benyttes dog
stadig i pyrotekniske Øjemed, f. Eks. som
Indfyringskrudt, til Sats o. l.
(H. H.). C. H. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:39 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0911.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free