- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
890

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mellemamerika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Mittelamerikanische Reisen und Studien« [Braunschweig
1902]; E. G. Squier, Notes on
Central-America
[New York 1855]; samme, The States of
C.-A.
[Lond. 1858]).
(H. P. S.). N. H. J.

Klimaet i M. er tropisk. I Henseende til
Temp. er Forskellighederne mellem de enkelte
Maaneder saa ringe, at de Indfødte betegner
Regntiden som invierno, Vinter, skønt den
falder i de varmeste Maaneder, medens Tørtiden
betegnes som verano, Sommer. I
Vinterhalvaaret blæser regelmæssige nordøstlige
Passatvinde, medens Sommerhalvaaret har
sydvestlige Vinde, hyppig afbrudte af Vindstille. I Maj
begynder de sydvestlige Vinde og dermed
Regntiden, i Juni er de omtr. eneherskende. Mange
St. afbrydes Regntiden af en kort Tørtid
(veranillo de San Juan) i Juni ell. Juli under Solens
nordligste Stand. I Aug. er Regntiden atter
herskende i sin fulde Kraft. Ved Panama-Tangen
varer de sydlige Vinde lige til ind i Decbr,
medens de længere mod N. allerede i Oktbr
afløses af Nordøstpassaten. Denne giver i Løbet
af Efteraaret, hvor Havet endnu er varmere
end Land, betydelige Mængder af Regn paa
Østsiden af Cordillererne, medens dens Indtræden
paa Højsletterne og paa Vestkysten betyder
Regnens Ophør. Først i Febr begynder derimod
Tørtiden paa Østkysten. Den varer Apr. ud,
men er ingenlunde regnløs. Som Eksempler kan
nævnes Belize med Middeltemp. for Decbr
23,6°, for Aug. 28,1°. Middelekstremer 15,4° og
32,9°. Regnmængden er 198,6 cm, hvoraf 23,9
cm i Tørtiden (Febr—Maj). Lidt længere1 inde i
Landet paa Cordillerernes Østskraaning ligger
Chimax 1306 m o. H. Her har Decbr og Jan.
em Middeltemp. af 16,8°, Maj 20,5°. Ekstremer
4,5° og 31,3°, Regnmængde 231,3 cm, hvoraf 45,4
cm i Febr—Maj. Længere mod S. stiger
Regnmængden betydelig. Regnmængden i Greytown
er 489,5 cm, alle Maaneder er regnrige. Colon
paa Vestsiden har derimod kun 310,8 cm, hvoraf
ikke mere end 17,9 cm i Jan.—Apr. Som
Eksempel paa Højsletterne i det indre kan nævnes
Guatemala (1480 m o. H.) med 16,7° i Jan.,
20,3 i Maj, Ekstremerne 7,6° og 30,8°,
Regnmængden 141,1 cm, hvoraf 12,0 i Tørtiden
(Novbr—Apr.). Østkystens fugtige Klima er i Alm.
meget usundt, hvorimod Højsletterne og
Vestkysten har et sundt Klima.

Plantevæksten i M. er naturligvis
forskellig paa den fugtige Østside og den tørre
Vestside, i Lavlandet og i Højlandet. Den
tropiske Region naar paa Østsiden til c. 1400 m.
Store tropiske Regnskove breder sig her over
uhyre Arealer og har kun faa Steder maattet
vige for Banan- og Kakaoplantager. Disse
Skove er rige paa Mahogni- og Kautsjuktræer, vild
Kakao, Guaiacum officinale, Cedrela odorata,
Sapotil (Achras Sapota), Elfenbenspalmer. I det
indre hersker efter de lokale
Fugtighedsforhold (indtil c. 1600 m) tørre Krat af Kaktus og
Akacier o. a. løvfældende Buske. Vestsiden har
(indtil c. 1000 m) Savanner, afbrudte hist og
her af løvfældende Smaaskove. Den subtropiske
Region (indtil 2800—2900 m) har paa Østsiden
stedsegrønne Skove af Lauraceer og
Myrtaceer. I det indre Højland er store Strækninger
af Bjergene bevoksede med Skov af Eg
(Quercus virginiana) og Fyr (Pinus caribaea),
medens Dale, som ligger i Læ for Regnvinden, kun
har fattige Krat af Kaktus og tornede,
løvfældende Skove med aabne Savanner og paa de
tørreste Steder Krat af Kaktus og Akacier. I en
Højde af 1000—1200 m begynder den
stedsegrønne Regnskov ogsaa at trives paa Vestsiden
af Bjergene. Efter Kulturplanterne skelner man
mellem tierra caliente (0—600 m) med
Kokospalmer og Kakao, tierra templada (600—1800
m), hvis underste Del (indtil 1200 m) paa
Vestsiden er Hovedsæde for Kaffekulturen, medens
Sukker, Kaffe, Bananer og Maniok vel kan
dyrkes i den øvre Del, men disse Kulturer er
udsatte for undertiden at tage Skade af Frost. I
en Højde af 1800—3300 m ligger tierra fria
med den tempererede Zones Kulturplanter.
M. V.

Dyreverden. Dyregeografisk set danner
M. sammen med de tropiske Egne af Meksiko
et Hele, der hører til den neotropiske Region
og hyppigst benævnes den meksikanske
Subregion
. Her er fl. sydamerikanske end
nordlige Former; kun faa Pattedyr er
indskrænkede til denne Subregion alene; de
vigtigste er: en Tapir (Elasmognathus bairdii), nogle
Gnavere (Myxomys og Heteromus) og en
Vaskebjørn (Vassaris). Af nordlige Former findes
Spidsmus, Flagreegern, Harer og Ræve. De
øvrige Former er fælles med Sydamerika. Der
findes 5 Abeslægter i M., men kun to af disse,
Ateles og Mycetes, naar til Meksiko; endvidere
bør nævnes Næsebjørnen (Nasua), Navlesvin
(Dicotyles), et Træpindsvin (Cercolabes),
Agutien (Dasyprocta), Paka’en (Coelogenys), to
Dovendyr (Choloepus og Arctopithecus), en
Myresluger (Cyclothurus), det 9-ringede Bæltedyr
(Tatusia) samt en Pungrotte (Didelphys).
Fugleverdenen er meget rig og bestaar dels af
sydamerikanske Former, der ofte udmærker sig
ved deres pragtfulde Farver, dels af
Alpeformer og dels af nordamerikanske Trækfugle,
der tilbringer Vinteren her. Desuden
forekommer 37 Fugleslægter, der er ejendommelige for
M., og enkelte nordamerikanske Slægter som
Mejser og Fasaner er indvandrede. Costa Rica
er den Del af M., der har den rigeste
Fugleverden, da mange tropiske Former standser
her. Af Slanger findes Kvælerslange (Boa) og
Koralslanger (Elaps), som i Sydamerika, samt
fl. ejendommelige Former af Jord- og
Vandsnoge. Af Øgler nævnes fl., en Ormeøgle
(Chirotes), den ejendommelige Heloderma samt en
Snogeøgle (Siderolampus), der kun lever i
Sydmeksiko; men for øvrigt forekommer alm.
Gekkoer, Leguaner og Snogeøgler. I Floderne
forekommer Alligatorer. Af Skildpadder findes et
Par Slægter (Staurotypus og Claudius). Af
Padder findes Rhinophryna kun i Sydmeksiko og
Triprion, en Løvfrø, kun paa Yucatan;
Halepadderne er repræsenterede af Axolotlen.
Fiskefaunaen er typisk neotropisk med ringe
Indblanding fra den neoarktiske Region; fl. af
Slægterne og næsten alle Arterne er
ejendommelige for M. Insektverdenen er særdeles rig
med ren neotropisk Karakter; nævnes kan den
store Mængde af Moskitoer, som dog ikke
træffes over 2200 m o. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0914.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free