Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mellemamerika - Mellembenyttelse - Mellembestand - mellembrudt-fjerdelt - Mellemcellestof - Mellemdæk - Mellemeuropa - mellemeuropæisk Tid - Mellemflagspætte - Mellemfoden - Mellemfortet - Mellemfrist - Mellemgange - Mellemgulvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at drøfte Oprettelsen af et Forbund mellem
Staterne. Forbundstraktaten blev udarbejdet i
Jan. 1921 i San Jose de Costa Rica. Der skulde
være Fællesskab m. H. t. Gesandter og Konsuler,
Mønt- og Vægtenhed, samt Enhed i Toldtarifer
og Forfatning. Denne Traktat om »M.’s forenede
Stater« blev underskrevet af Guatemala,
Honduras og S. Salvador 10. Septbr 1921; Nicaragua
og Costa Rica har endnu ikke underskrevet. (Se
nærmere de enkelte Stater).
(H. P. S.). N. H. J.
Mellembenyttelse kaldes i Skovbruget den
Vedmængde, som udtages af en Afdeling ved
Udhugning, idet Hugsten ikke medfører
Afdelingens Foryngelse; Modsætningen er
Hovedbenyttelse.
C. V. P.
Mellembestand er et uheldigt, men meget
brugt Udtryk for alle de Individer i et
Træsamfund, som hugges bort i Løbet af
Træsamfundets Liv indtil den første Foryngelseshugst.
C. V. P.
mellembrudt-fjerdelt (bot.) er et fjerdelt
Blad, hvis Afsnit ikke er lige store, men hvor
de større skifter med mindre (f. Eks.
Kartoffel-Planten, Gaase-Potentil:, Nellikerod og andre).
A. M.
Mellemcellestof, d. s. s.
Intercellularsubstans.
Mellemdæk (Søv.) anvendes i større Skibe.
I Handelsskibe er M. det Dæk, der ligger
nærmest under Hoveddækket. I Passagerskibe er
en Del af M. anvendt til Plads for de lavest
betalende Passagerer (Mellemdækspassagerer). I
moderne Krigsskibe er M. det nærmeste Dæk
under Panserdækket, i tidligere Krigsskibe var
det det midterste Batteridæk paa Tredækkere.
C. B-h.
Mellemeuropa [-æ^u-], en Samlingsbetegnelse
for Staterne Ungarn, Østerrig, Tschekkoslovakiet,
Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg og
Schweiz. Da M. hverken udgør nogen politisk
ell. fysisk Enhed, men kun kan betragtes som
Bindeledet mellem Syd-, Vest-, Nord- og
Østeuropa, kan man ikke drage bestemte Grænser
derfor, og mange henregner ogsaa under denne
Betegnelse Frankrig, Danmark, Polen og
Rumænien.
N. H. J.
mellemeuropæisk Tid, se Dag, S. 414.
Mellemflagspætte, se Spætter.
Mellemfoden (Metacárpus, Metatársus)
kaldes hos Dyrene den Del af Lemmerne, som
ligger mellem Fodroden (Carpus, Tarsus) og
Tæerne. Det benede Grundlag dannes af
Mellemfodsbenene (Ossa metacarpi, Ossa
metatarsi), af hvilke der hos Hunden og Katten findes
5, hos Svinene 4, hos Hesten 3, hos Oksen og
Faaret 2. Oventil er Mellemfodsbenene
forbundne med den nederste Række Fodrodsknogler
ved Ledflader, og for saa vidt
Mellemfodsbenene er til Stede i større Tal og fuldstændig
udviklede, findes der ogsaa Ledføjninger
(Glideled) mellem de øverste Ender indbyrdes.
Forneden er de Mellemfodsben, som bærer Tæer,
ledføjede med det første Taaben i den
paagældende Taa. I Henhold til det varierende Antal
Mellemfodsben er M. smal hos Hesten og
Drøvtyggerne, bredere hos Svinet og bredest hos
Hunden og Katten.
Hos Hesten er kun det ene Mellemfodsben
(Nr III) fuldstændig udviklet og kaldes det
store i Modsætning til de to smaa (Nr II og IV),
der hos de nulevende Heste ikke bærer nogen
Taa (se: »uddøde Heste« under Heste, S.
387) og hos det fuldt udviklede Dyr endogsaa
vokser sammen med det store. Hos Oksen
og Faaret dannes M. væsentlig af det
dobbelte, af to Knogler (Nr III og IV)
sammensmeltede Mellemfodsben, paa hvis udvendige
Side findes Resterne af det tredie (Nr V) som
et lille, tornformet Ben, der helt mangler hos
Geden. Hos Svinet er de to midterste
Mellemfodsben (Nr III og IV) betydelig større end
de to andre (Nr II og V), og hos
Rovdyrene er alle 5 Mellemfodsben fuldstændig
udviklede. Se endvidere Fod.
(G. S.). F. N.
Mellemfortet, et Søfart ved Kbhvn, liggende
paa Landigrunden, ret Ø. f. Nordspidsen af
Amager, i en Afstand af c. 2700 m fra Kongens
Nytorv. Det er bygget 1860—63. Fortet er et
aabent Jordværk, bestaaende af en Face og 2
kortere Flanker; det er armeret med svært og
let Skyts og er opført paa en Stenkastning, men
skal nedlægges i Henhold til Loven af 7. Aug.
1922. Det har paa Ydersiden en granitbeklædt
Betonmur.
Sch. P.
Mellemfrist betegner de Afbrydelser, som
den, der udstaar Straf af Fængsel paa Vand og
Brød, kan faa ell. skal have i Straffens
Udstaaelse, for at hans Sundhed ikke skal lide Skade.
Efter dansk Straffelov skal den, som er dømt
til Fængsel paa Vand og Brød i 5 Dage ell.
kortere Tid, udstaa Straffen uden M.; er
Straffetiden 2 ell. fl. Gange 5 Dage, gives der 2 Dages
M. efter den 5. og 10., 3 Dages M. efter den 15.
og 20., 4 Dages M. efter den 25. Dag. Er
Straffetiden 6 Dage, bør Straffen efter de 3 Dages
Forløb afbrydes 1 Dag, men hvor den er 7, 8
ell. 12 Dage, faar den Skyldige, efter i 4 Dage
at have udstaaet samme, den 5. Dag fri. — Da
Vand- og Brødstraf nu kun sjældent anvendes,
har Bestemmelserne om M. ikke længere
synderlig praktisk Bet.
A. Gl.
Mellemgange (bot.), d. s. s.
Intercellulargange (se Intercellularrum).
Mellemgulvet (Diafrágma) (se
Indvolde, Fig. 4) kaldes Skillevæggen mellem Bryst-
og Bughulen; det har Form som en flad
Kuppel, paa hvis opad vendende hvælvede
Flade Lungerne og Hjertet hviler, medens den
nedad vendende udhulede Flade ligger hen
over Leveren og Mavesækken. M. bestaar af en
tynd Plade af flade Muskler med tilhørende
Sener; Muskelbundterne er ordnede saaledes,
at de udspringer fra Indsiden af Brystkassens
nederste Rand, hvorfra de stiler opad og ind
mod den midterste Del af M., hvor de
efterhaanden gaar over i Senestrenge, og idet disse
fra alle Sider fletter sig sammen, danner de
en stor Senepilade (centrum tendineum), der
udgør den næsten vandrette, flade Top af den
Kuppel, som hele M. som omtalt danner. Paa
denne Seneplade hviler Hjertet, og gennem en
særlig Aahning i den (foramen quadrilaterum)
stiger den nedre Hulvene fra Underlivet op
til Hjertet. Bag ved Senepladen findes en
Aabning (hiatus oesophageus), hvorigennem
Spiserøret passerer ned til Mavesækken, og endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
