Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mellemskole - Mellemskov - Mellemskyts - Mellemspil - Mellemstemmer - Mellemstok - Mellemstævn - Mellemtilstanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
668 fra dirnissionsfoerettigede Skoler og 504 fra
Kursus o. l.
I øvrigt er den højere Undervisning ordnet
ved Almenskoleloven af 24. Apr. 1903 saaledes,
at den bestaar af en fireklasset M., der
afsluttes med Mellemskoleeksamen; derefter kan man
Aaret efter underkaste sig Realeksamen, der
væsentlig svarer til »Alm.
Forberedelseseksamen«, eller man kan gennemgaa et
tre-klasset Gymnasium og tage Studentereksamen.
I Gymnasiet findes tre Studieretninger: en
klassisk-sproglig, en nysproglig og en mat.;
Benævnelserne viser, hvad der særpræger de tre
Afdelinger; Græsk er kun Fag i det
klassisksproglige, og Latin findes ikke i det mat.
Gymnasium. Medens Mellemskoleeksamen er
Udtryk for en vis Dannelsesgrad uden at give
særlige Rettigheder, er Realeksamen ligesom Alm.
Forberedelseseksaimen Adgangsbetingelse til
Statsvirksomhederne og Toldvæsenet samt til
forsk. faglig Uddannelse, og Studentereksamen,
hvortil man kan uddanne sig paa Gymnasier og
Kursus, Adgangsbetingelsen til
Universitetsstudier. Af Hensyn til unge Pigers
Sundhedstilstand fordeler nogle Pigeskoler Uddannelsen
i M. over 5 Aar uden afsluttende Eksamen,
hvorpaa Eleverne gaar over i Gymnasiet, ell.
efter et 6. Læseaar underkaster sig en officiel
Eksamen, Pigeskoleeksamen, nærmest
svarende til Realeksamen. — Den ny Skoleordning
har vundet vid Udbredelse, saa at den er
blevet et Led i det kommunale Skolevæsen i de
fleste Købstæder; 1920—21 havde 83
Kommuneskoler opnaaet Dimissionsret til M.- og
Realeksamen, i hele Landet havde 164 Skoler uden
Gymnasium denne Ret, medens 52
Gymnasieskoler tillige havde Ret til at dimittere til
Studentereksamen. Realeksamen blev 1921
bestaaet af 2645 Eksaminander, nemlig 2639
Skoledisciple og 6 privat dimitterede; s. A. tog
69 Pigeskoleeksamen fra 9 Skoler og 1036
Studentereksamen, 909 fra Skoler og 127 som
Privatister. Af Studenterne var 64
klassisk-sprogligt, 490 nysprogligt og 482 mat. uddannede.
H. A. S.
Mellemskov kaldes i Skovbruget den
Driftsform, ved hvilken der paa samme Afdeling
dyrkes Træer af forsk. Alder, Oprindelse og Art;
M. sammensættes nemlig af Overskoven,
lidet skyggende Træarter i aaben Stilling,
fremgaaede af Frø, og Underskoven
skyggetaalende Buske ell. lave Træer i nogenlunde
sluttet Stilling, fremkomne som Skud fra
Stød. Den rationelle M. skulde give den størst
mulige Vedproduktion, idet den gav Plads til
saa mange1 Blade som muligt, hvormed skulde
følge den stærkeste Assimilation; principielt
skulde Overskoven dannes af Træer i 4—6 forsk.
Aldre, jævnt fordelte mellem hverandre,
medens Underskovens Individer skulde være
ensaldrende; man finder dog oftest kun 1, sjælden
2 Klasser i Overskoven, og Vedproduktionen er
almindeligvis ikke ret stor. Grunden til at
dyrke M. maa da ogsaa søges paa et andet
Omraade, nemlig i dens Evne til at holde Jorden,
selv paa udsatte Arealer, i en god Tilstand, og
deri, at den mere end Højskov og Lavskov
muliggør samtidig Hugst af forsk. store Træer paa
et lille Skovareal. I Danmark er M. hyppigst
Eg som Overskov og Hassel ell. Løn som
Underskov.
C. V. P.
Mellemskyts (Søv.), saaledes benævnes
Skytset af Mellemkaliber i de store Krigsskibe.
Det er bestemt til at virke mod de ubeskyttede
Dele af Panserskibe samt upansrede Fartøjer.
C. B-h.
Mellemspil kaldes de instrumentale Takter,
der forbinder — ell. adskiller — de enkelte
Strofer i en Sang: se Interludium.
S. L.
Mellemstemmer kaldes i Musikken de
Stemmer, der ligger mellem Over- og
Understemmen (Yderstemmerne), i blandet Kor saaledes
Alt og Tenor.
S. L.
Mellemstok, se Rodstok.
Mellemstævn (Søv.), et Tømmer, der
sammen med Yder- og Inderstævnen danner
Agterstævnskonstruktionen.
C. B-h.
Mellemtilstanden betyder i Dogmatikken
den Tid, som for de afdøde Menneskers
Aander ligger mellem Døden og Dommen. Om
denne Tilstand findes der i Ny Test. ikke nogen
egl. Lære, da den alm. Forventning hos de
første Kristne gik ud paa, at Dommen med
Herrens Genkomst meget snart skulde indtræde.
Først da denne Forventning blev opgivet, fik
Spørgsmaalet om M. en fremtrædende
Interesse. I Skriften kaldes det Sted, hvor de Døde
gaar hen, for Hades ɔ: Dødsriget; det tænkes
som et fælles Samlingssted for alle de
bortgangne Sjæle, jfr Luk. 16, 19 ff., men dog med
en afgjort Forskel i Tilstanden, efter som Livet
her paa Jorden har været. Her findes
»Abraham’s Skød«, Luk. 16, 22, her er Paradiset,
som loves Røveren paa Korset, Luk. 23, 43, og
her er ogsaa Forvaringsstedet, hvortil Jesus
efter Døden gik hen for at prædike for
Aanderne, 1. Pet. 3, 19. Om end Sjælene her
tænkes som nøgne, afklædte fra Legemet, 2. Kor.
5, 2—4, saa ligner Tilstanden dog ikke Livet
i det antikke Skyggerige; det er med Glæde, at
de Troende hensover, thi de ved, at de da
skal komme sammen med Herren, Fil. 1, 21, 23
og Acta 7, 59 (Stefanus’ Bøn). Ved lgn.
Forestillinger er de ældste Kirkefædre blevne
staaende. De Fromme ligesom de Onde lever efter
Døden i en Ventetid, hvor de dog har en
Forsmag paa den forsk. Dom, som siden skal
fældes over dem. Men efterhaanden kom Tanken
frem om en Bod ell. Renselse hinsides
Graven. Allerede Origenes taler om en
Renselsesild, og Augustin billiger en saadan Tanke;
heraf uddannes da i den rom. Kirke Læren om
Skærsilden (s. d.), som navnlig fra Gregor den
Store faar fuld kirkelig Anerkendelse. Medens
de Hellige umiddelbart gaar ind til den
fuldkomne Salighed og de Onde til Helvede, saa
maa de Fromme, som dog er belastede med
adskillige »tilgivelige« Synder, gaa gennem
Skærsilden for at afsone disse. Imod denne
Lære har Reformatorerne nedlagt bestemt
Indsigelse, navnlig fordi den efter deres Mening
stillede Kristi Gerning i Skygge. De fandt den
ogsaa overflødig, da de Troende ved Døden
maa tænkes at blive befriede fra al Synd. Men
de kom herved til at se hen til Døden som den
sidste Grænse for vort Syn. I den senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
