- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
898

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melograf - Melolontha - Melon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Trods talrige Forsøg er det endnu ikke
lykkedes at fremstille et tilfredsstillende Apparat i
denne Retning.
S. L.

Melolontha [-ta], se Oldenborrer.

Melon (Cúcumis Melo L., se Agurk) maa
for at modne sine Frugter dyrkes under Glas
i Danmark, enten i Varmebed ell. til tidligt
Brug i Hus. Der findes et stort Antal
Varieteter, som foruden i Formen, rund ell. oval, mere
ell. mindre furet ell. glat og undertiden
overtrukket med et graaligt Net (Netmelon),
varierer m. H. t. Kødets Farve og Kvalitet. Kødet
kan enten være rødgult ell. grønt; de
grønkødede er i Reglen tillige finkødede og meget
velsmagende, men til Handelsbrug foretrækkes
de gulkødede og ikke for tyndskallede. Til
tidligt Brug anvendes bl. a. Golden Champion og
Stanley, begge grønkødede, endvidere Prince
of Wales
, Blenheim Orange, og af dansk
Oprindelse Koch’s Medaille-Melon; til alm.
Handelsbrug navnlig Oval, gul, riflet Melon,
Petersen’s Netmelon o. fl. Til tidligst Drivning maa
M. saas paa et hertil anlagt Varmebed i Slutn.
af Januar ell. først i Februar. Omstikningen af
Gødningen paabegyndes ved Nytaarstid, og ved
Anlægget af Bænken anbringes en mindre Karm
i Vinduet; Mellemrummet mellem den ydre og
indre Karm fyldes med Halm, som foruden at
lune vil holde Dampen tilbage i Gødningen.
Undervarmen skal være c. 30° og Luftvarmen
23—25°. Melonplanterne fordrer meget Lys, og
Vinduet over den indre Karm skal derfor have
faa, store Ruder, ligesom man sørger for at
dække tidlig af om Morgenen og i Tilfælde af
koldt Vejr hellere maa lægge et ekstra
Varmebedsvindue over end at holde Bænken
tildækket hele Dagen igennem. Frøet lægges i 10
cm’s Potter, hvis nederste Trediedel fyldes
med en let sandblandet og ikke for vaad
Jord. Efterhaanden som Planterne vokser,
pa af øres der mere Jord, indtil Potten er
fuld, idet Planterne er tilbøjelige til at slaa
Rødder op ad Stængelen. Lægningen
gentages 2—3 Gange med nogle Dages
Mellemrum, for at man ved Udplantningen kan have
fl. Hold Planter at vælge imellem. Der lægges
to Kerner i hver Potte, og naar de unge
Planter har naaet Pottens Rand, afskærer man den
svageste Plante. Man maa nøje paase, at der
ikke er Damp i Vinduet; hvis det bliver
Tilfældet, gives der Luft paa det indre Vindue,
og er det ikke tilstrækkelig, tillige paa det
store Vindue. Udplantningen foretages først i
Marts. Jorden som kan bestaa af lige Dele
Bladjord og Markjord samt lidt Sand, maa
gentagne Gange omstikkes for at være godt
gennemvarmet inden Plantningen. I hvert
Vindue plantes to Planter, der sættes midt under
en Rude, skraat hældende mod S. og saa dybt,
at Jorden naar til Frøbladene. Luftvarmen
holdes paa c. 25°, i Solskin 5° højere. Skulde der
indtræde stærkt Solskin de første Dage efter
Plantningen, skygges lidt, senere er Skygning
unødvendig. Vanding udføres, saa ofte
Planterne trænger dertil, kun ikke i
Blomstringstiden, og man maa passe, at Vandet ikke
kommer ind til Stammen, da Planterne er meget
tilbøjelige til at angribes af Raaddenskab ved
Rodhalsen. Luften holdes passende fugtig ved
Overbrusning af Jorden og Karmen; for at
undgaa »rødt Spind« paa Bladene kan det
anbefales efter Solskinsdage at give Planten en let
Overbrusning. 3—4 Uger efter Plantningen,
altsaa sidst i Marts ell. først i April, indtræder
Blomstringen, under hvilken Temp. sænkes lidt,
og efter 14 Dages Forløb er de Blomster
afblomstrede, som skal danne de Fragter, man
ønsker, de senere fremkomne Blomster er
væsentligst kun Hanblomster. Ved denne
tidligste Drivning er det nødvendigt at anvende
kunstig Befrugtning, som sker ved at afskære
Hanblomster med rigeligt Støv paa
Støvknapperne og at stryge dette af paa
Hunblomsternes Ar. Paa storfrugtede Varieteter kan man
ikke have mere end 3—4 Frugter i hvert
Vindue, paa de smaa 6—8. Naar Frugterne er saa
store som Hønseæg, skal Planterne sættes i
rask Vækst, og man forhøjer derfor
Varmegraden til 22—24° og fornyer Omsatsen om
Bænken, saa ofte det gøres nødvendigt. Der sker
nu ingen Forandring i Kulturen, indtil
Frugterne er udvoksede, man mindsker da lidt efter
lidt med Vandingen, og under Frugtmodningen
vandes ikke. Under Frugterne anbringes en
Skifer plade e. l., for at de ikke skal raadne
ved Fugtigheden fra Jorden. Saa længe
Frugtmodningen varer, gives der rigelig Luft. Først
i Juni indtræder Modningen, som kendes paa,
at Frugterne revner lidt nærmest ved Stilken.
De afskæres da og henlægges til Eftermodning
i et tørt, varmt Frugtkammer.

For at kunne have en stadig Forsyning af M.
anlægges med en Maaneds Mellemrum ny
Varmebede, og ved sidste Plantning i Juni
Maaned kan man benytte en afbrugt Bænk.
Behandlingen er i alt væsentligt den samme som
ved den tidligste Drivning, og Afvigelserne
indskrænker sig i Hovedsagen til følgende. Man
behøver ikke et særligt Kernebed til Saaningen,
Frøet saas i Potter, som nedgraves foroven i et
Melonvindue. Til senere Drivning benyttes helst
2—3 Aar gl. Frø. Der plantes kun een Plante i
hvert Vindue, og Jordblandingen kan være 2
Dele Markjord, 1 Del Bladjord og Sand.
Navnlig ved sildig Drivning er M. udsatte for at
angribes af rødt Spind. Man anvender rigelig
Vinding, overbruser Jorden i Vinduerne
umiddelbart før Solnedgang og tager Luften fra, da
varm fugtig Luft er det bedste
Forebyggelsesmiddel mod denne Sygdom.

Beskæringen af M. er nødvendig, men er ens
for den tidlige og sildige Drivning. Er der kun
een Plante i Vinduet, knibes den over det
fjerde Blad, er der to, over det andet Blad, de
fire derved fremkomne Ranker knibes over det
tredje Blad, og man faar altsaa derved 12
Ranker i Vinduet. Naar Frugtansætningen har
fundet Sted, knibes Ranken to Blade over
Frugten; de golde Ranker studses først, naar de
har naaet Varmebedskarmen, og man fjerner
de golde, som der ikke er Plads til.

Til Drivning i Hus bruges mindre
Saddeltagshuse, helst med dobbelt Glasdække og med
Varmerør under Bedene. Planterne tiltrækkes i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0922.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free