- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
902

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melun - Melusine - Melville, Andrew - Melville, Henry Dundas og Robert Saunders Dundas - Melville, Herman - Melville-Bugten - Melville Island

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

53 f. Kr. af Romerne og hærgedes 866 af
Normannerne. Byen var ofte Residensstad under de
første Capetinger.
N. H. J.

Melusine, Heltinden i en vidt udbredt
Folkebog: en Kongedatter, der er forbandet til hver
Lørdag Aften at blive halvvejs til Orm; hun
kan kun forløses, hvis hendes Ægtefælle lover
og udfører aldrig at se hende paa den Dag.
Hun vinder Grevesønnen Raimund af Poitou,
men han bryder Løftet, og hun flyver i
Ormeskikkelse bort gennem Luften. Senere ses hun
kun paa Slottet, naar der forestaar Ulykke.
Sagnet er en Slags stedlig fr. Omdannelse af Amor-
og Psyche-Motivet, hvoraf de ældste Varianter
findes hos Walter Map c. 1185 (Normandiet) og
hos Gervasius af Tilbury (Provence) 1211. Men
det var særlig Melusinesagnene knyttet til
Borgen Lusignan i Poitou, der i Trouvéren
Couldrettes Bearbejdelse c. 1400 blev Udgangspunkt
for Folkebogen om M. Von Ringoltingens tyske
Oversættelse 1456 ligger til Grund for den
ældste danske stærkt forkortede Bearbejdelse i
Claus Pors, »Lefneds Compas« (1613); senere
kom der 21 forsk. Udgaver af den danske
Folkebog (1667—1877). I nyere Tid er M.-Sagnet
oftere behandlet af Digtere og Komponister. Et
fr. Folkeminde-Tidsskrift med Titelen M.
udgaves af H. Gaidoz (1878—1912). (Litt.: R.
Paulli
, »Danske Folkebøger« VII, S.
XXVI—LV, Zeitschr. für Volkskunde, IV S. 387).
(A. O.) H. El.

Melville [’me£vi£], Andrew, skotsk
Humanist og Reformator, (1545—1622). Efter at have
studeret i Paris og Poitiers blev han 1568 ved
Beza’s Hjælp Prof. i Genève, men vendte 1573
hjem til Skotland, hvor han først blev
Forstander for Univ. i Glasgow, senere i St Andrews.
Men snart blev han optagen af kirkelige Kampe,
hvor han traadte i forreste Række for at hævde
Kirkens Uafhængighed over for Kongen og
Presbyterianismen over for Episkopalismen. Fl.
Gange var han i Fængsel; til sidst 1606—10 i
Tower, hvorfra Jakob VI paa fr. Forbøn løslod
ham. Sine sidste Aar tilbragte han som teologisk
Prof. i Sedan. (Litt.: Woodrow, Life of
A. M.
; Th. M’Crie, Life of A. M.).
(H. O-d.) A. Th. J.

Melville [’me£vi£], Henry Dundas,
Viscount, eng. Statsmand, (1742—1811). Som H.
Dundas blev han 1763 Sagfører og 1766
Solicitor-general for Skotland, var siden 1774
Medlem af Underhuset og 1775—82 Lord Advocate
for Skotland. Han var en ivrig og dygtig
Talsmand for Lord Norths Politik over for
Nordamerika, men rettede 1782 et skarpt Angreb paa
Styrelsen i Indien og særlig paa W. Hastings
(forsvarede ham 1786 som Indiens Frelser).
1782—83 var han Skatmester for Flaaden under
Shelburne’s Ministerium og fik paa ny dette
Embede i Novbr 1783, da W. Pitt kom til
Roret. Han overtog desuden 1784 Tilsynet med de
ind. Anliggender, som han styrede med stor
Indsigt indtil Maj 1801 (siden 1793 som
Præsident for Tilsynsraadet); blev 1791 Indenrigs- og
1794 Krigsminister og var Pitt’s trofaste
Hjælper i den indre Styrelse, ligesom han delte
hans Fjendskab mod den fr. Republik. Særlig
Fortjeneste indlagde han sig ved Toget til
Ægypten 1801. Han afgik s. A. tilligemed Pitt,
blev 1802 ophøjet til Peer som Viscount M. og
Maj 1804 første Admiralitetslord, men maatte
fratræde denne Stilling i April 1805, da han i
Underhuset blev anklaget for ulovlig Brug af
Statens Penge. April 1806 kom Sagen for
Overhuset, der frifandt ham, fordi han ikke selv
havde tilegnet sig offentlige Midler, medens
han utvivlsomt havde handlet skødesløst og
brugt Penge i politiske Øjemed. I mange Aar
havde han ledet Valgene i Skotland og øvede
her en overordentlig Indflydelse. Han fik vel
1807 paa ny Sæde i Gehejmeraadet, men
overtog ikke senere noget Embede.

2) Robert Saunders Dundas,
Viscount, (1771—1851) foreg.’s Søn. Han valgtes
1794 til Underhuset, var 1805—06 en dygtig
Talsmand for sin Faders Sag og fik 1807 Sæde i
Ministeriet, samt overtog Faderens tidligere
Stilling som Præsident for det ind. Raad, indtil
1811, naar undtages et halvt Aar 1809, da han
var Oversekretær for Irland. 1812 blev han
første Admiralitetslord indtil 1827, da Canning blev
Førsteminister, samt paa ny 1828—30 under
Wellington. Han var udpræget Tory og
udfoldede stor admin. Dygtighed; 1811 arvede han
Peersværdigheden.
E. E.

Melville [’me£vi£], Herman, amer.
Romanforfatter, (1819—91), tilbragte en Del af sit Liv
paa Rejser og eventyrlige Togter omkr. i
Verden (han var i nogle Maaneder Fange bl.
Kannibalerne paa Marquesasøerne) og erhvervede
sig derved et indgaaende Kendskab til Sølivet,
hvilket han frugtbargjorde i en Række
fantastiske Romaner, der i lang Tid var yndet
Læsning i alle Klasser. Af disse Romaner kan
nævnes: Typee (1846), Omoo (1847), der alle giver
Skildringer af Liv og Eventyr paa
Sydhavsøerne; Moby Dick, or The Whale, der paa en
meget fantastisk Baggrund giver Billeder af
Hvalfangerlivet.
(T. L.) I. O.

Melville-Bugten [’me£vi£-], Bugt paa den
nordvestlige Kyst af Grønland under 75° n. Br.,
danner den nordligste Del af Baffin-Bugten
mellem Forbjergene Kap York mod V. og Red
Head mod SØ. I Bugten ligger et Par smaa
Øgrupper, Brownes Øerne og Sabine-Øerne;
langs Kysten ligger talrige Smaaøer, af hvilke
den bekendteste er Bushman-Øen ved Kap York.
Kysten er næsten een sammenhængende Rk.
af Isbræer, der producerer umaadelige
Mængder Kalvis.
N. H. J.

Melville Island [’me£vi£-’a^i£ənd], Ø i det
nordl. Ishav N. f. Amerika, den største i Parry’s
Archipelag, ligger under 75° n. Br. og 110° v.
L. f. Grw. Den skilles mod V. fra Eglinton
Island ved Kellet-Strait og fra Prince
Patrick-Island ved Fitzwilliam-Strait, mod S. fra
Banks Land ved Banks-Strait og fra Prince
Albert Land ved Melville Sound, mod Ø.
fra Bathurst Island ved Byam-Martin-Channel
og beskylles mod N. af Ishavet. Kysterne er
stærkt indskaarne med Fjorde, Halvøer og høje
Forbjerge. Arealet angives til 42500 km2.
Terrænet er bjergfuldt med en fattig Polarflora af
Mos og Lichener. Dyrelivet er derimod rigt; her
findes en ejendommelig Rotteart (Mus
hudsonius
), Moskusokser, Rensdyr, Ræve, Ulve,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0926.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free