Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melville Island - Melville Land - Melville-Peninsula - Melville-Sound - Melzi, Francesco - Melzi d'Erile, Francesco - Meløy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Isbjørne samt talrige Svømmefugle. I de
omgivende Farvande, der den største Del af Aaret
dækkes af Isflager paa 12—15 m’s Tykkelse,
færdes talrige Sæler og Hvaler. Øen er ubeboet,
men skal om Sommeren gæstes af Eskimoer fra
Prince Albert Land.
N. H. J.
M. opdagedes 1819 af Parry med Skibene
»Hekla« og »Griper«, som overvintrede i en lille
Bugt paa Sydsiden, der senere kaldtes Parrys
Vinterhavn. To store Bugter skærer sig ind i
Øen, paa Nordsiden Hekla og Griper Bugt, paa
Sydsiden Liddon Bugt, opkaldt efter »Griper«’s
Chef. Kellett og Mac Clintock paa Skibene
»Resolute« og »Intrepid« overvintrede 1852—53 ved
Dealy Ø, noget N. f. Parry’s Vinterhavn, og
optog Besætningen fra Mac Cluire’s Skib,
»Investigator«, der laa indesluttet i Mercy Havn
paa Nordsiden af Banks Land.
G. F. H.
Melville Land [’me£vi£]. Grønlands Østkyst,
paa Nordsiden af Independence Fjord, 82 1/4°
Br. Opdaget af Peary 1892 fra Navy Cliff.
G. F. H.
Melville-Peninsula [’me£vi£-pi’ninsju£a],
Halvø, som fra Nordamerikas Fastland strækker
sig lige mod N. i Polarhavet, begrænses mod V. af
Gull of Boothia med dens sydlige Fortsættelse
Commitee Bay, mod N. af Fury-and-Hecla-Strait,
mod Ø. af Fox Channel, mod S. af Frozen
Strait (»Frosne Stræde«) og forbindes mod SV.
med Fastlandet ved den 100 km brede
Rae-Tange. Kysten har fl. dybe Indskæringer, bl.
hvilke Repulse Bay og Lyon Inlet, der begge
Ø. fra indsnævrer Rae-Tangen, er de største.
Arealet angives til 61900 km2. M. er i det
væsentlige bygget op af en lav Granitkæde, der
skraaner jævnt ned imod et silurisk Sletteland
langs Østkysten. Klima, Plante- og Dyreverden
er af sædvanlig polar Natur. Mellem
Granithøjene i det indre har Moskusokser og
Rensdyr et Yndlingsopholdssted. — M. beboes af et
Par Eskimostammer, Iglulirmiut ved
Fury-and-Hecla-Strait og Aivillirmiut, der holder til ved
Repulse-Bay, Lyon Inlet samt ved de talrige
Ferskvandssøer paa Rae-Tangen. — M.
besøgtes første Gang 1819 af Parry, senere i Aarene
1846 og 1854 af John Rae, fra 1864 til 1869 af
C. F. Hall, der kortlagde største Delen af
Halvøen, og af den femte Thule Ekspedition under
Knud Rasmussen 1921—23.
N. H. J.
Melville-Sound [’me£vi£-sa^und],
Parry-Sound, den mellemste bassinformede Del af
Nordvestpassagen mellem Parry’s Archipelag mod
N., Banks Land og Prince Albert Land mod S.
samt Prince of Wales Land mod Ø.
Forbindelsesvejene er Banks-Strait mod V., Mc.
Clintock Channel mod S., Barrow-Strait mod Ø. og
Byam-Martin Channel mod N.
N. H. J.
Melzi [’meltsi], Francesco, ital. Maler af
fornem milanesisk Byrd, f. i Milano 1491, d.
efter 1566, var Lionardo da Vinci’s
Yndlingselev og ledsagede denne paa hans Rejse til Rom
(1513—15) og senere til Frankrig, hvor M. ved
Mesterens Død (1519) i Slottet Cloux ved
Amboise arvede hans rige Samlinger. Han virkede
særlig i Milano. Det var mere Venskabet med
Lionardo end M.’s egen Kunst, der har gjort
hans Navn saa bekendt. Det eneste Værk, der
med — endda kun nogenlunde — Sikkerhed kan
henføres til M., er Maleriet med Pomona og
Vertumnus i Berlin (samt en lille
Rødkridtstegning i Ambrosiana i Milano). »Colombine« i
Eremitagen i Petrograd, som der gaar under
Luini’s Navn, tilskrives af nogle M.
(A. R.). A. Hk.
Melzi d’Erile [’meltsi-’d-ærile], Francesco,
ital. Statsmand, (1753—1816). Han var af en
fornem Adelsslægt i Milano, blev 1776
Kammerherre hos Kejserinde Maria Theresia og arvede
1782 Værdigheden som sp. Grande. Han
sluttede sig ivrig til den fr. Revolutions Ideer og
var 1798 den cisalpinske Republiks Sendemand
paa Kongressen i Rastatt; blev 1802
Vicepræsident for den ital. Republik, 1805 Storkansler for
Kongeriget Italien og 1809—14 dettes
Førsteminister. Som en lydig Tilhænger af Kejser
Napoleon fik han 1807 Titelen Hertug af Lodi.
E. E.
Meløy, Herred, Rana Sorenskriveri,
Nordland Fylke, (1921) 4405 Indb., strækker sig fra
Svartisen ud til Havet og byder saaledes paa
meget forskelligartet Natur fra høje og vilde
Fjeldpartier med evig Sne og Is til den
yderste Skærgaards Mangfoldighed af smaa, lave
Øer, Skær og Boer. M. omgives mod N. af
Gildeskaal, mod Ø. af Beiarn og Mo samt mod
S. af Rødøy Herreder. Den Del af Fastlandet,
der tilhører M., deles ved Holandsfjorden med
dens Forgrening Nordfjorden samt ved
Bjerangsfjorden og Glaamfjorden (Glaamen) i fire
Hoveddele, som alle har det til fælles, at de er
opfyldte af høje og vilde Fjelde med ofte meget
maleriske Formationer. Fastlandets
nordvestligste Punkt inden for dette Herred er den
afrundede Top Rota (599 m o. H.). M. har i
det hele 611 Øer, store og smaa, samt ca. 1300
Skær og Boer. De to største Øer er Meløy (22
km2) paa Nordsiden af Indsejlingen til
Glaamfjorden og den lidt længere SV. liggende
Aamnøy (23 km2), der skilles fra den
førstnævnte ved Meløyfjorden og fra det S. f.
liggende Fastland ved Skarsfjorden. Af Øer bør
endvidere mærkes: Grønøen, straks NØ. f.
Aamnøen, Skjærpa, Mæsøen og Teksmona Ø. og
NØ. f. M., Gaasvar N. f. samme og Øgruppen
Støtt (Støttvar) SV. f. Rota, fra hvilken den
skilles ved Støttsundet.
M.’s sydøstlige Parti optages hovedsagelig af
den store Snefonn Svartisen, hvis højeste Top
er Snetind (1599 m o. H.) i Grænsen mellem Mo
og M. Herreder. Af Svartisens mange Gletschere
ell. Isbræer bør særlig nævnes Engenbræen og
Fonndalsbræen, der begge gaar ned mod
Holandsfjorden, den sidstnævnte af dem endog
næsten helt ned til selve Fjorden. I
Storglaamvandet, c. 27 km2, ved Svartisens østlige
Skraaning (509 m o. H.) gaar ikke mindre end 4
Isbræer direkte ned i Vandet, som derfor
sædvanligvis er opfyldt af Isblokke, der minder om
Isbjerge i det smaa. Af Fjelde paa Fastlandet
inden M.’s Grænser bør særlig mærkes:
Helgelandsbukken — i M. sædvanligvis kaldet
Fonntind — straks NØ. f. Engenbræen. Den har en
Højde af 1454 m o. H. og er saaledes en af
Nordlands højeste Fjelde i selve Kyststrøget.
Paa Meløen ligger M. Annekskirke. Af
Handelssteder bør særlig nævnes Grønøen, Ørnes og
Støtt, der tillige alle er Dampskibsanløbssted
og Postaabneri, hvorhos de to førstnævnte har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
