- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
910

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menabrea, Luigi Federigo - Menaccanit - Menado - Menage - Ménage, Gilles - menagere - Menageri - Menaggio - Menahem - Menaichmos - Menai-Strait - Menam - Menander - Menandros

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og gjorde gentagne Forsøg paa at opnaa de fr.
Troppers Bortgang fra Rom. Novbr 1869 afgik
han som Minister, var i fl. Aar optagen af
Arbejder for Italiens Befæstning, og blev 1876
Sendemand i London og 1882—91 i Paris. Siden
1875 var han Markis de Val Dora.
E. E.

Menaccanit, se Titanjern.

Menado, Havnestad paa Nordkysten af
Celebes, Hovedstad i Residentekabet M. (57335 km2
med [1920] 760676 Indb., hvoraf 2250 Europæere,
12000 Kinesere), har 20000 Indb. Byen ligner
en stor Have med Hækker og landlige Villaer,
adskilte ved brede Gader. Med det indre
forbindes Byen ved gode Landeveje. Byen og
Havnen beherskes af Fort Amsterdam. Der
udføres betydelige Mængder af fortrinlig Kaffe,
desuden Trepang, Salangan-Reder og
Skildpadde.
M. V.

Menage [me’na.sjə] (fr.), Husholdning,
menagere [-’sjerə], holde godt Hus med noget,
spare; menagere sig, holde Maade.

Ménage [me’na.з], Gilles, fr. Sproglærd,
med lat. Navn Aegidius Menagius, f. 15. Aug.
1613 i Angers, d. 23. Juli 1692 i Paris, studerede
Jura, men traadte siden ind i den gejstlige
Stand og stiftede som Protest mod det fr.
Akademi, der ikke vilde optage ham som Medlem,
et lærd Selskab, Mercuriales, der bestod i omtr.
40 Aar. M. hørte til
Hôtel-de-Rambouillet-Kredsen, stod i Forbindelse med Forf. og
Skønaander som Chaplain, Balzac og Scudéry og drev
paa egen Haand, uafhængigt af Akademiets
Fællesarbejde, sine sproglige og etymologiske
Studier, der frembragte mange pedantiske,
kuriøse og skruede Resultater, men ogsaa en
Del af blivende Værd: Dictionnaire
étymologique
(1650, 3. Udg. ved Jault i 2 Bd, 1750),
Origini della lingua italiana (1669 og 1685) og
Observations sur la langue française (2 Bd,
1672—76). Hans Poesier var værdiløse. Molière,
hvem han angreb, har latterliggjort ham i
Vadius’ (ɔ: »Salonløberens«) Rolle i Femmes
savantes
. Efter hans Død udkom Menagiana
(1693 og oftere). (Litt.: Baret, M., sa vie et
ses écrits
[1859]; Samfiresco, M. [1902]).
S. Ms.

menagere [-sje’rə], se Ménage.

Menageri [menasjə’ri’] (fr.), Samling af
lede, især udenlandske Dyr, der føres fra Sted
til Sted til Forevisning.

Menaggio [me’nad.зo], By i det nordlige
Italien, Prov. Como, ligger ved den vestlige
Bred af Como-Søen. Den har (1911) 2100 Indb.,
anløbes af Damperne paa Como-Søen og har
Jernbaneforbindelse med Porlezza ved
Lugano-Søen.
C. A.

Menahem [məna’ke.m], hebr. menachchem,
»Trøster«, Konge i Israels Rige i Beg. af 8.
Aarh.’s 2. Halvdel. Da Jeroboam II’s Søn
Zakarja var bleven dræbt af Shallum, lod M.
sig udraabe til Konge i Østjordanlandet,
hvorfra han rykkede mod Samaria og dræbte sin
Medbejler; han undertrykte med haard Haand
al Modstand, saaledes i Byen Tappuach, der
lukkede sine Porte for ham. Hosea, Kap. 4—14,
skildrer de sønderrevne Forhold paa hans Tid,
med social Elendighed og politisk Splid. Nogle
vendte Blikket mod Ægypten, andre mod
Assur. Aar 738, da Assyrer-Kongen Tiglat Pilesar
var i Syrien, betalte han denne 1000 Talenter
for at blive understøttet, hvilket er omtalt i
ass. Annaler. M. paalignede de Krigspligtige
denne Sum som en Kopskat (2. Kong. 15,
16—22).
J. P.

Menaichmos [-’a^ik-], gr. Matematiker, Elev
af Platon og Eudoxos, levede i 4. Aarh. f. Kr.
Han er bekendt ved sin Bestemmelse af to
Mellemproportionaler x og y til to givne
Størrelser a og b, en Bestemmelse, hvortil det
deliske Problem var reduceret. Hans Løsning
vilde i vort mat. Sprog kunne udtrykkes ved,
at de søgte Størrelser findes som
Koordinaterne til et Skæringspunkt mellem to af de
Kurver, der fremstilles ved Ligningerne: ay = x2,
bx = y2, xy = ab (to Parabler og en
Hyperbel); paa M.’s Tid var naturligvis de
Egenskaber ved Kurverne, som vore Ligninger
udtrykker, beskrevne ved Ord og Fig. Kurver
med disse Egenskaber har rimeligvis været
kendte før M., men han viste, at de kan
fremkomme som plane Snit i Omdrejningskegler,
maaske for derved at godtgøre, at de ligesom
Cirklen er kontinuerte Kurver, og omtales
derfor som Opfinder af Keglesnittene.
Chr. C.

Menai-Strait [’menei- ell. -ni-streit], Stræde,
der skiller den eng. Ø Anglesey fra Wales og
forbinder Carnavon- og Beaumaris-Bugterne. Det
har en Længde af 30 km, er overalt smalt med
et lige Forløb uden Vige og Indskæringer og
er rimeligvis dannet under Istiden af
Gletscherne fra Cumberlands-Bjergene. Over det
smalleste St., hvor det kun er 183 m br. og
5 m dybt, byggedes 1819—26 en Kædebro og
senere (1846—50) den berømte
Britannia-Bro. Brobanerne ligger saa højt, at Skibene kan
gaa under dem, men Sejladsen hemmes af
Sandbankerne ved den sydlige Ende. — Paa
Angleseys Kyst, lige over for Kædebroen, ligger
den lille By Menai Bridge med 2000 Indb.
N. H. J.

Menam, den største Flod i Siam, udspringer
under 19° 30′ n. Br. næppe 10 km fra Mekong
og er ved Foreningen af dens to Kildefloder
130—150 m br. og sejlbar for Baade. Ved
Muangnakon-savan optager M. i venstre Bred
den betydelige Meping, der kommer fra
Tanentungji-Bjergene i Birma. Herefter er
Floden sejlbar for Dampere. Kort efter begynder
den at dele sig i fl. Arme, Hovedarmen
udmunder 63 km S. f. Bangkok i Siam-Bugten.
Længden af M. er 1500 km. I Regntiden
oversvømmer den vidt og bredt de lave
Strækninger ved dens Bredder og frugtbargør derved
Landet. Stedvis er Dybden 12 m, ingen Grunde
ell. Sandbanker besværer Sejladsen paa
Floden, der lige ved Bredden er saa dyb, at
Skibene med Ræerne kan berøre Kokospalmerne.
Mundingen, der beherskes af Forterne ved
Paknam, er derimod spærret af en Barre, der
kun tillader store Skibe at passere ved høj
Flod.
M. V.

Menander, d. s. s. Menandros.

Menandros, den ypperste Repræsentant for
den nyere attiske Komedie, f. i Athen af
fornem Stand 342 f. Kr., d. 290; han var en Nevø
af Komediedigteren Alexis og Omgangsven med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0934.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free