Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menandros - Menangkabau - Menant, Joachim - Menarche - Ménard, Louis og René Joseph og Emile René - Menasha - Menasse-ben-Israel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Filosofferne Theofrastos og Epikuros, hvad der
har sat Spor i de talrige Sentenser, som hans
Stykker indeholdt. M. vandt allerede 322 sin
første Sejr; men skønt han har skrevet over
100 Stykker, sejrede han i alt kun 8 Gange, da
Filemon bedre forstod at tilfredsstille
Publikums Smag. Han udmærkede sig især ved sin
fine Personskildring, sindrige Komposition og
den aandrige og vittige Dialog. Af en Del af
hans Stykker er der i den nyeste Tid fundet
betydelige Afsnit, navnlig af »Helten«,
»Voldgiftsmændene, »Samierinden« og »Den
kortklippede Pige« (udg. af Korte 1910, van Leeuven
[1921], Sudhaus [1921] og med engelsk
Oversættelse af Allinson [1921]); andre kendes
gennem Bearbejdelser af Plautus (i Bacchides,
Poenulus og Stichus) og Terents (Andria,
Heautontimorumenos, Eunuchus og Adelphi),
Resten kun af Brudstykker (udg. i Kock’s
Samling 1880—88). (Litt.: Guizot, Ménandre
[Paris 1855]; Horkel, »Lebensweisheit des
M.« [Königsberg 1857]).
K. H.
Menangkabau, malajisk Stat paa Sumatra,
der endnu i 15. Aarh. omfattede hele Midten af
Øen.
M. V.
Menant [mö’nã], Joachim, fr. Orientalist,
f. i Cherbourg 16. Apr. 1820, d. i Paris 30. Aug.
1899. M. studerede Retsvidenskab og blev
Dommer ved Retter i forsk. Byer i Normandiet og
til sidst Medlem af Overretten i Rouen. Han
kastede sig tidlig over orientalske Studier, især
Studiet af Oldpersisk, og udg. 1844 Zoroastre
(2. Udg. 1857). Men da man snart efter i
Europa fik dels gode Afskrifter af Kileindskrifter,
dels mange Oldsager med ass. Kileskrift, blev
Tydningen af den ass. Kileskrift hans
Hovedstudium. Man skylder M. et grundlæggende
Arbejde om de ass. Skrifttegn: Syllabaire assyrien
(2. Bd, 1869—72, udg. af Instituttet). 1860 udg.
M. Recueil d’alphabets des écritures
cunéiformes og Éléments d’épigraphie assyrienne (2.
Udg. 1864). Hertil slutter sig hans Leçons
d’épigraphie assyrienne (1873). M. er Forf. af den
første udførlige ass. Grammatik: Exposé des
éléments de la Grammaire assyrienne (1868; ny
Udg. under Titlen: Manuel de la langue
assyrienne, 1880). Han var en af de første, der
har udg. sammenhængende Overs. af længere
ass. Indskrifter. De vigtigste Indskrifter findes
overs. i hans Annales des rois d’Assyrie (1874)
og i Babylone et la Chaldée (1875). Saavel disse
som hans Grammatikker bruges endnu med
godt Udbytte. Bl. de Sager, som M. særlig
studerede, maa nævnes ass. Cylindre o. a. skaarne
Stene, som han har forklaret i sin Pierres
gravées de la Haute Asie (2 Bd, 1883—86). M. har
ogsaa udg. en Beskrivelse af den udmærkede
Samling af Cylindre i Haag: Les cylindres
orientaux du Cabinet des médailles à La Haye
(1879), og har ligeledes tolket Kong
Khammurabi’s gl. Indskrifter fra Babylon: Inscriptions
de Hammourabi (1863), behandlet de pers.
Kileskrifter i Les Archéménides et les inscriptions
de la Perse (1872). Af M. haves ogsaa: La
Bibliothèque du palais de Ninive (1880), Les langues
perdues de la Perse et de l’Assyrie (1885—86),
Ninive et Babylone (1887) o. s. v. M. blev 1888
Medlem (Membre libre) af Instituttet og fik,
efter at have taget sin Afsked, det Hverv at
holde Forelæsninger i Paris over Assyrisk.
Hans pers. Studier, som Tiden ikke tillod ham
selv at fuldende, er efter hans Død optagne af
hans Datter, Delphine M., der har udg. Les
Parsis (I, 1900).
V. S.
Menarche [-’ke’], se Menstruation.
Ménard [me’na.r], 1) Louis, fr. Maler og
Forf., f. 19. Oktbr 1822 i Paris, d. 1901, malede,
under Paavirkning af sine Lærere Rousseau og
Troyon, Landskaber med Staffage af Dyr, skrev
meget om Kunst, ofte sammen med nedenn.
Broder, og om filos. Emner. 2) René
Joseph, Maler og Kunstskribent, Broder til L.
M., f. 20. Febr 1827 i Paris, d. 1887 smst. Han
malede Landskaber i Troyon’s og Dupré’s
Manér og udfoldede en omfattende Virksomhed
som Kunstforfatter, særlig i populariserende
Retning; var en Tid Redaktør af Gazette d.
beaux-arts, skrev adskilligt for dette o. a.
Tidsskr, endvidere af selvstændige Værker:
Histoire des beaux-arts (3 Bd, 1872—74), L’art en
Alsace-Lorraine (1875), Histoire illustr. d.
beaux-arts og Histoire des arts décoratifs (1884).
3) Emile René, Maler, Søn af sidstnævnte,
f. 1862 i Paris. Han debuterede 1883 og kom
snart ved sine følte Friluftsarbejder med deres
ypperlige Lysvirkning i allerførste Linie af det
unge Frankrigs Malere; senere blev han særlig
Mesteren for storladen, stemningsfyldte
Figurbilleder og Landskaber i klassisk Holdning.
Kendte Værker: »Adam og Eva« (1891),
»Aftenharmoni« (1892), Portræt af Louis M. (1894, i
Luxembourg-Museet), »Adam og Eva
udjages af Paradiset«. (1895), »Tusmørke« (1896),
»Antik Jord« (Luxembourg-Museet),
Sorbonne’s tre Vægbilleder: »Templet«,
»Havbugten«, »Solopgang« (1906—7), »Paris’ Dom«
(1907), »Flygtningene« (Venedigs mod. Gal.),
de tre Vægbilleder med skønne antikke
Landskaber i Faculté de droit i Paris: »Guldalder«,
»Pastoralt Liv«, »Antik Drøm« (1909),
»Arbejdet« (1911), »Tusmørket« (1915) etc. Uden for
Fædrelandet er M.’s Kunst bl. a. repræsenteret
i Mus. i München, Karlsruhe, Bryssel og
Nationalmuseet i Sthlm (»Ensomhed«, »Floden«).
Mange Pasteller (i Luxembourg-Mus.
»Efteraar«). Paa den fr. Udstilling 1918 i Kbhvn saas
hans skønne »Nøgen Kvinde: ved
Strandbredden«.
A. Hk.
Menasha [me’nä∫a], By i Staten Wisconsin,
U. S. A., ligger ved den nordlige Ende af Lake
Winnebago, hvor Fox River løber ud af denne.
Den er Baneknudepunkt og har Dampskibsfart
til Fond du Lac (s. d.). Træmasse- og
Papirfabrikation. 7000 Indb.
N. H. J.
Menasse-ben-Israel, jødisk Lærd, f. omkr.
1604, d. 1657. Forældrene havde kort før hans
Fødsel forladt Lissabon p. Gr. a. Autodafeen
1603, og slog sig siden ned i Amsterdam, hvor
Sønnen oplærtes i de jødiske Studier. Han
oprettede her det første hebr. Trykkeri i Holland.
I Skr. El Conciliador (4 vol. udk. i Frankfurt
og Amsterdam 1632—51) søgte han at udligne
Modsigelserne i det gl. Test. Dette Værk, hvis
sp. Original overs. til Latin og Engelsk, vakte
megen Opsigt i den kristne Verden og bragte
M. i Forbindelse med Hugo Grotius o. a. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
