- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
912

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menasse-ben-Israel - Mena y Medrano, Pedro de - Mencius - Mendaña, Alvarado M. de Neyra - Mendaña-Øer - Mende - Mendel, Gregor Johann - Mendel, Hermann - Mendelejeff, Dmitri Ivanovitsh

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var stærkt optaget af messianske Ideer og blev
vundet for den Tanke, at de 10 Stammer var
genfundne i Nordamerikas Indianere. I
Forbindelse med hans Iver for Jødefolkets
Genrejsning stod hans Bestræbelser for at skaffe
det Adgang til alle Europas Lande. I den
Anledning korresponderede han med Kristina af
Sverrig, som ogsaa interesserede sig for hebr.
Studier, og søgte navnlig at virke for Sagen bl.
Englands Puritanere. Han skrev 1650 Esperança
de Israel
, der overs. til Latin, Engelsk og Tysk,
og ledsagede det med en direkte Anmodning til
det eng. Parlament om uhindret Adgang for
Jøder. Sagen interesserede Cromwell, selv kom
M. til London 1655, og forfattede i Anledning
af en Konference vindiciæ Judæorum,
»Jødernes Krav« 1656 (overs. til Tysk af Mendelssohn
1782). Konferencen fastslog, at intet i eng. Lov
hindrede Jødernes Adgang til Landet, men
vilde intet udtale om Ønskeligheden. Kort efter
døde M. i Middleburg i Holland, hvortil han
havde ført sin Søns Lig fra London. (Litt.:
M. Kayserling, »M.« [Berlin 1861]; The
Jewish Encyclopedia
, VII, S. 282—84).
J. P.

Mena y Medrano [’mæna-i-mæ’ðranå],
Pedro de, sp. Billedhugger fra Adra, d. 1693 i
Malaga, Elev af Faderen og Cano i Granada. Bl.
M.’s Værker fremhæves en Mængde Statuetter
i Malaga-Katedralens Kor. I Katedralen i
Toledo findes hans malede Træstatuette »S.
Franciscus fra Assisi« (tidligere tilskrevet A. Cano).
Ny Carlsbergs Glyptotek ejer en Gengivelse af
denne Statuette. Ogsaa hans Statue af Maria
Magdalena (staaende) nyder stort Ry.
A. Hk.

Mencius, se Mengt-se.

Mendaña [mæn’danja], Alvarado M. de
Neyra
, sp. Opdagelsesrejsende i sidste
Halvdel af 16. Aarh. M. drog 1567 fra Callao,
sejlede V. paa omtr. langs med Ækvator og saa
først Land ved Ellice-Øerne; senere opdagede
han Salomons-Øerne. Paa en senere Rejse 1595
opdagede han 21. Juli Markesas-Øerne, som
han opkaldte efter Perus Vicekonge Marquesas
de Mendoza, og 8. Septbr St.-Cruz-Øerne, hvor
han døde af Sygdom 18. Oktbr 1595.
C. A.

Mendaña-Øer [’mæn’danja-], d. s. s.
Markesas-Øer.

Mende [mã.d], By i det sydøstlige Frankrig,
Hovedstad i Dept Lozère, ligger ved Foden af
det 1100 m høje Causse de M. ved Lot og
Sydbanen. Byen, der er Bispesæde, har (1911)
5691 Indb. Bl. dens Bygninger udmærker sig
Domkirken med dens to smukke Taarne og
Præfekturbygningen. Den har et større og et
mindre Seminarium, en Skole til Uddannelse
af Lærere og Lærerinder, et Collège, et
Bibliotek, et Oldsagsmuseum, betydelige
Uldspinderier og Væverier samt Fabrikation af
Træfodtøj. Byen blev i 16. Aarh. erobret og
ødelagt af Hugenotterne.
N. H. J.

Mendel [’mændəl], Gregor Johann, tysk
Arvelighedsforsker, f. 1822 Heizendorf i østerr.
Schlesien, d. 1884. Som 21-aarig Student
indtraadte han i Augustinerstiftelsen
»Königinkloster« i Brünn, blev 1847 ordineret til Præst og
opholdt sig 1851—53 i Wien, hvor han
studerede Naturvidenskaberne. 1854 vendte han
tilbage til Stiftelsen i Brünn og blev Lærer i
Naturhistorie ved den højere Realskole. Under
denne Periode falder hans biol. Forskning og
Iagttagelser ang. meteor. Forhold o. a. m. 1868
blev han Stiftelsens Abbed og Prælat. De flg.
Aars Rivninger
mellem Staten
og Kirken optog
M. stærkt;
videnskabeligt Arbejde var der
ikke længere Tid
til. Han døde,
uden at hans
geniale Forskning
i mindste
Maade var bleven
forstaaet af
Samtiden. Først ved
Aarh.’s Slutn.,
da Interessen
for
Arvelighedsspørgsmaalenes
eksperimentelle
Studium
allerede var vakt, blev
man opmærksom paa M.’s Krydsningsforsøg,
som nu med Rette anses for grundlæggende for
Læren om Anlægs-Enheder ved Arvelighed (s. d.
og Bastard). I 1911 afsløredes et
Mindesmærke for ham i Brünn, og i 1922 fejredes
hans Hundredaarsdag med Deltagelse fra alle
Lande. (Litt.: Bateson, M.’s Principles of
Heredity
[Cambridge 1909]; Oluf Thomsen,
»Gregor M.’s Værk« [»Naturens Verden«, 1922]).
W. J.

G. J. Mendel.
G. J. Mendel.


Mendel [’mændəl], Hermann, tysk
Musikforf. (1834—76), studerede Musik, men uddann.
sig i øvrigt i Boghandlerfaget og drev 1862—68
sin egen Musikhandel. M. var Medarbejder ved
forskellige Musikblade og skrev bl. a. Biografier
af Otto Nicolai og Meyerbeer. Bekendt blev M.
imidlertid særlig som Redaktør af det store,
efter ham opkaldte, »Musikalisches
Konversationslexikon«, af hvilket 7 Bd udkom under M.’s
Ledelse, medens Resten (med Suppl.)
redigeredes af Aug. Reissmann.
W. B.

Mendelejeff [minde’ljejif], Dmitri
Ivanovitsh
, russ. Kemiker, f. 7. Febr 1834 i
Tobolsk i Sibirien, d. 2. Febr 1907 i Petrograd,
studerede Naturvidenskaberne under dygtige
Universitetslæreres Vejledning, blev 1856
Magister chemiæ ved det mat. Fakultet i Petrograd
og derefter Privatdocent ved Univ. Allerede i
en ung Alder arbejdede M. med de store
Problemer, til hvilke hans Navn er uløseligt
knyttet. Sine Undersøgelser over Stoffernes
Rumfylde (specifikke Volumen) begyndte han 1855
og fortsatte dem med enkelte Afbrydelser lige
til 1870. 1859 drog han til Heidelberg, hvor han
indrettede et lille Privatlaboratorium og
arbejdede paa Bestemmelsen af de kem.
Forbindelsers fys. Konstanter. Han vendte tilbage til
Petrograd 1861, blev 1863 Prof. i Kemi ved det
teknologiske Institut og 1866 Prof. ved Univ.
Der er næppe nogen Gren af den
videnskabelige Kemi, til hvis Udvikling M. ikke har ydet
Bidrag; men hans Ry er væsentligst knyttet til
hans fys.-kem. Undersøgelser og hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0936.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free