Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mendelejeff, Dmitri Ivanovitsh - Mendelejeff's periodiske Lov - Mendelisme - Mendelssohn, Arnold - Mendelssohn, Moses - Mendelssohn-Bartholdy, Jacob Ludwig Felix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
teoretiske Arbejder. Foruden Undersøgelserne over
Stoffernes Rumfylde skal nævnes hans
Arbejder over Kontaktvirkning, brudt Destillation og
organiske Stoffers Forbrændingsvarme samt
hans Bestemmelser af Vægtfylderne for
vandige Opløsninger af Alkohol. M. har ogsaa
fremsat særlige Anskuelser m. H. t. Opløsningers
Natur; han regner Opløsningerne til de
ubestemte kem. Forbindelser og antager, at de
dannes ved en kem. Energi, som er saa svag,
at de derved dannede Forbindelser allerede
sønderdeles ved alm. Temperatur, idet der
dannes et homogent flydende System, hvori
foruden Forbindelsen tillige dennes Komponenter
er til Stede. Han var den første, der udførte
Undersøgelser over Sammenhængen mellem
Vædskers Overfladespænding og deres kemiske
Konstitution (1866). En stor Del af hans
videnskabelige Virksomhed omfatter Undersøgelser
over Luftarters Elasticitet; disse blev udførte i
Forening med fl. af hans Elever og er udg.
som et særskilt større Værk, af hvilket 1. Bd
udkom 1875. Særlig er M.’s Navn knyttet til
Udviklingen af den saakaldte »periodiske Lov«,
som udsiger, at Grundstoffernes og
deres Forbindelsers Egenskaber
er periodiske Funktioner af deres
Atomtal; M. drog en Rk. interessante
Slutninger af denne Lov og fremsatte sine
Anskuelser herom i en meget læseværdig Afh.,
som blev forelagt det russ. kem. Selskab 1869.
Han deler i øvrigt Æren for Udviklingen af
denne Lov med fl. andre Kemikere (se derom
nærmere periodiske Lov).
Naftaindustrien har M. studeret paa Rejser i
Pennsylvanien og Kaukasus. Af hans trykte Arbejder
skal nævnes: »Grundlehren der Chemie«, som
først udkom i Petrograd 1870; »Spannung der
Gase« (Petrograd 1871—75); fremdeles »Die
Naphtaproduktion, in Amerika und in
Kaukasus«. M.’s Afh. er offentliggjorte saavel i
Liebig’s Annaler som i »Berichte der deutschen
chemischen Gesellschaft«, i Annales de physique
et de chimie og i russ. Tidsskr m. fl.
(O. C.). R. K.
Mendelejeff’s periodiske Lov [minde’ljejifs-],
se Mendelejeff og periodiske Lov.
Mendelisme kaldes, til Ære for Mendel,
den Retning i Arvelighedsforskningen, der
arbejder med Krydsning, særlig af Varieteter (se
Bastard).
W. J.
Mendelssohn [’mændəlszo.n], Arnold, tysk
Musiker, f. 26. Decbr 1855 i Ratibor, Søn af en
Fætter til nedenn. J. L. F.
Mendelssohn-Bartholdy, stud. opr. Jura, men vendte sig til Musikken
og uddannedes i Berlin med Kiel og W.
Taubert bl. sine Lærere. Efter at have virket i
Bonn, Bielefeld (som Musikforeningsleder) og i
Köln (som Konservatorielærer) ansattes han
(1890) som Gymnasialmusiklærer og
»Kirkemusikmester« i Darmstadt. M. har skrevet
forsk. Kantater for Soli, Kor og Orkester (»Der
Hagestolz«, Frühlingsfeier« m. m.),
endvidere nogle Operaer, Symfoni- og Kammermusik,
foruden Sange, Kor og andre mindre
Kompositioner. M. udgav ældre kirkelig Musik (H.
Schütz) og har i det hele virket for at hæve
den protestantiske Kirkemusik.
W. B.
Mendelssohn [’mændəlszo.n], Moses, jødisk
Filosof (1729—86), kom som ganske ung til
Berlin og ansattes i et Handelshus, hvoraf han
siden blev Medindehaver, og vedblev at være
Købmand, samtidig med at han ivrigt studerede
og kom i nær Forbindelse med litterære Kredse,
navnlig med C. F. Nicolai og Lessing. Tidligt
læste han sit eget Folks Tænkere, navnlig
Maimonides, men gik snart over til Studier af
Tidens herskende Filosoffer, Leibniz, Wolff og
Baumgarten, ogsaa Locke, hvis dybe Frisind
ogsaa for M. blev af indgribende Bet. Han
bliver i Skr. og personlig Færd en udpræget
Talsmand for Tidens Tolerance, en afgjort
Modstander af al Tvang overfor Tænkemaade, navnlig
paa det religiøse Omraade, og kræver, at intet
Menneskes Kaar indenfor Samfundet maa
paavirkes af dets Tro, men alene af dets
Handlinger, som Staten vel bør vaage over, men mere
som Opdrager end som Tugtemester. Vel var
M. konservativ overfor den jødiske Dogmatisme,
men Midtpunktet i hans Livsanskuelse var
Troen paa Gud, han var Deist og satte sig i sine
Skr til Opgave at paavise Guds Tilværelse og
Sjælens Udødelighed; de vigtigste Værker er
»Phädon oder über die Unsterblichkeit der
Seele« (1767) og »Morgenstunden oder über das
Dasein Gottes« (1785), begge præget af Tidens
moraliserende Tendens, humanistiske mere end
religiøse. Filosofisk dybtgaaende er M. ikke,
men han erkendte ogsaa selv, da han læste
Kants Hovedværk, at her gravedes langt dybere,
og at hermed en ny Tid var indledet i
Tænkningens Historie, hvorved hans eget Arbejde vilde
tabe sin væsentlige Bet. Af Udviklingen af
Æstetikken har M. Fortjeneste ved sine skarpe og
aandfulde psykologiske Analyser. I den Kreds
af humanistisk tænkende og følende Aander,
hvori Lessing er Midtpunktet, indtager M. ved
sin litterære Gerning og ved sin rene
Personlighed en smuk Plads. Hans »Sämtl. Werke«
udgaves Leipzig 1843—44.
W. N.
Mendelssohn-Bartholdy
[’mændəlszo.n-bar’tåldi], Jacob Ludwig Felix, tysk
Komponist, foreg.’s Sønnesøn, f. 3. Febr 1809 i
Hamburg, d. 4.
Novbr 1847 i
Leipzig. M.
hørte til en
højtbegavet og meget
velstaaende jød.
Slægt og
opdroges under de
lykkeligste og
mest udviklende
Kaar. Uden at
være tekn.
uddannet besad
hans Fader (der
af Livsstilling
var Bankier) »en
korrekt Dom om
Musik«, og han
sørgede paa det
bedste for sine
begavede Børn Felix’s og Fanny’s Uddannelse.
De fik fremragende Lærere, og M., der var et lyst
Hoved, tilegnede sig snart en ikke alm.
 |
| J. L. F. Mendelssohn-Bartholdy. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
