Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menes - Ménestrel - Ménétrier - Menevian - Menfi - Menge - Mengel, Paul Fritz - Mengelberg, Otto og Friedrich Wilhelm - Mengelberg, Willem Joseph - Menger, Anton - Menger, Carl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Spillebrættet med Brikker) d. e. Men, det Tegn,
hvormed Kongens Navn skrives, og som kan
læses Mena, Meni o. l. Det højst mærkelige
Gravfund er nøje beskrevet af J. de Morgan:
Ethnographie préhistorique et tombeau royal
de Négadah (Paris 1897). Graven er siden
undersøgt af Dörpfeld og Borchardt og
beskrevet i »Zeitschr. f. ägypt. Spr.«, XXXIII (1897).
Gravbygningen (se Grundplanen) af Graven Fig.
2) har en ren ægypt. Karakter, men
Indskrifterne er højst primitive. Formodningen om, at
denne Grav stammer fra M., omtvivles for
øvrigt stærkt af mange Ægyptologer. De forsk.
Ting, der hos gr. o. a. Forf. fortælles om M.,
hans Liv og Regering, at han anlagde Memfis,
blev dræbt af en Krokodille o. s. v., har ikke
hist. Værdi.
V. S.
Ménestrel [menæ’stræl] (af lat. ministerialis,
ɔ: Tjener; smlg. eng. minstrel, moderne fr.
ménétrier), fr. Benævnelse paa middelalderlige
Sangere, der til Akkompagnement af et
Strengeinstrument, la vielle, foredrog episke Digte ved
festlige Lejligheder. M. stod enten i en
Stormands Tjeneste og fulgte ham, ell. var Medlem
af en Lavsorganisation og rejste rundt paa sin
Profession for egen Regning (smlg.
Jongleur og Trouvere).
J. K. L.
Ménétrier [mene’trie], fr. Landsbymusikant,
Spillemand, der spiller Violin til Dans, se
Menestrel.
J. K. L.
Menevian, Betegnelse for en i England
forekommende Lagserie af Sandsten og mørke
Skifere, som tilhører den kambriske Formation.
J. P. R.
Menfi, By paa Sicilien, Prov. Girgenti, har
Olietilvirkning og (1911) 13100 Indb. Mod SV.
ligger den lille Havneplads Porto Palo.
C. A.
Menge, Navn for de sammenblandede
Materialier til Glas.
Mengel, Paul Fritz, sv. Publicist f. i
Malmø 29. Novbr 1810, d. i Sthlm 21. Febr. 1889,
blev 1828 Student i Lund, studerede derefter
Jordbrug ved J. Th. Nathorst’s Landbrugsskole
paa Näs og i Tyskland og indehavde 1833—36
Klakeborgs Säteri i Østergötland og fra 1845
Vallby Gaard i Tibble Sogn, Upsala Len. Efter
at han Sommeren 1856 var bleven valgt til
Rigsdagsmand, bortforpagtede han Ejendommen og
bosatte sig i Sthlm. M. var Medlem af
Rigsdagen 1856—57, 1859—0 og 1862—63. Paa den
første var han Suppleant, paa de to sidste
ordinært Medlem af Konstitutionsutskottet. Ved sin
Optræden i »norska frågan« — Forhandlingerne
vedk. Statholdersagen — vandt han megen
Sympati i Norge, og under hans paafølgende
Besøg ved Kong Karl’s Kroning fandt denne et
smukt Udtryk. M. var 1859—84 Medarbejder i
»Aftonbladet« og fra 1864 tillige i
»Göteborgsposten«, hvor han under Pseudonymet »Göran«
skrev Korrespondanceartikler, hvoraf især den
pikante Serie »Rigsdags-Kaleidoskop« vakte
Opmærksomhed.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Mengelberg [mæŋəlbærk], 1) Otto, tysk
Maler, f. 1818 i Düsseldorf, d. 28. Maj 1890 smst.
M. var Søn af Maleren Egidius M., gennemgik
Düsseldorf-Skolen og malede, væsentlig i
dennes Aand, en Mængde højst populære religiøse
Billeder: »Moses’ Død« (1836), »S. Michael«
(Apostelkirken i Köln), »Disciplene i Emmaus«
etc.; særlig Lykke gjorde Genrebilledet »Først
bede« (1860); for Frankfurts Römer udførte han
»Henrik IV«.
2) En Brodersøn af O. M., Friedrich
Wilhelm M., f. 1837 i Köln, blev en anset
Billedhugger: mange dekorative Arbejder for
Kirker (saaledes Udstyrelsen af
S.-Albans-Kirken i Köln), et Gravmindesmærke med ni
næsten legemsstore Figurer over Thomas a
Kempis i Michaels-Kirken i Zwolle (afsløret 1897)
m. m.
A. Hk.
Mengelberg [’mæŋəlbærk], Willem
Joseph, holl. Musiker, f. 28. Marts 1871 i Utrecht,
uddannede sig opr. særlig som Klaver- og
Orgelspiller, men modtog 1891 Stillingen som
Musikdirektør i Luzern og blev 1895 Leder af
det store Orkester i »Koncertgebouw« i
Amsterdam, i hvilken Egenskab M. har indlagt sig
megen Fortjeneste. M. er optraadt med sit
Orkester ell. som Dirigent for stedlige Orkestre i
Tyskland, England, Italien, Rusland og Amerika
og anses for en af Samtidens første Dirigenter.
W. B.
Menger [’mæŋər], Anton, østerr.
Retslærd, f. 12. Septbr 1841 i Galizien, d. 6. Febr
1906 i Rom. M. blev 1874 Prof. i
Retsvidenskab ved Wiens Univ. og var dettes Rektor fra
1895, til hans Universitetsgerning ophørte 1899.
M. behandler i sine Værker de sociale Krav og
de socialistiske Ideer ud fra et retligt
Synspunkt, han hævder, at der i den moderne
Privatret maa tages Hensyn til de
Besiddelsesløses sociale Forhold. M.’s Synspunkter, der i
1890’erne betragtedes som revolutionære og
vakte stærk Diskussion, betragtes nu for en stor
Del som selvindlysende. I sine senere Værker
søger M. at sætte Socialismens Forslag til en
Omformning af det bestaaende Samfund i
System, idet han mener, Tiden er inde til at give
Socialismens Ideer Udtryk i et Retssystem. M.’s
betydeligste Arbejder er: »Das Recht auf den
vollen Arbeitsertrage« (1886, eng., fr. og russ.
Overs.), »Das bürgerliche Recht und die
besitzlosen Volksklassen« (1890), »Neue
Staatslehre« (1903, fr., russ. og ital. Overs.), »Neue
Sittenlehre« (1905) og den posthume
»Volkspolitik« (1906. sv. Overs. 1909).
Sv. N.
Menger [’mæŋər], Carl, østerr.
Socialøkonom, foreg.’s Broder, f. 23. Febr 1840 i
Galizien, d. 26. Febr 1921 i Wien. M. var 1873—1903
Prof. i Socialøkonomi ved Wiens Univ., 1900
udnævntes han til livsvarigt Medlem af
Herrehuset. M.’s litterære Virksomhed faldt særlig
paa den økonomiske Teoris Omraade. Han
forklarer i Modsætning, til den klassiske Økonomi
en Vares Værdi som bestemt ikke af
Produktionsomkostningerne, men af dens Nytte og
dens relative Sjældenhed, d. v. s. dens
Grænseværdi. Hans Arbejder inden for Værdi- og
Prislæren har været af banebrydende
Karakter; sammen med Walras og Jevons, men
uafhængig af disse er han en af Grundlæggerne af
den subjektive (den østerr.) Skole. Overfor den
tyske historiske Skole hævder M. den abstrakte,
teoretiske Metodes Berettigelse og
Nødvendighed indenfor Socialøkonomien. Af hans Værker
kan nævnes: »Grundsätze der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
