- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
925

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menhaden - Menhir - Menidi - Ménière, Prosper - Ménières Sygdom - Menig - Menighed - Menighedsmøder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

andre Fisk og til Fremstilling af Olie, der aarlig
giver et større Udbytte end den amer.
Hvalfangsts; Affaldet fra Oliefabrikkerne leverer et
meget værdifuldt Materiale til Fremstilling af
kunstig Gødning. Naar Torskefiskene undtages,
har ingen anden Fisk større Bet. for Amerikas
Fiskerbefolkning. (Litt.: Brown Goode,
The Natural and Economical History of the
American Menhaden; U. S. Commission of Fish
and Fisheries
[Part. V. Washington 1879).
Ad. J.

Menhir [fr. mæ’ni.r, eng. ’menhi.ə] (ɔ: høj
Sten) er en navnlig i England og Frankrig
alm. Betegnelse for, hvad der i Norden kaldes
Bautasten: indskriftsløse Sten, der i Oldtiden
ofte rejstes fjernt fra Gravsteder, enkeltvis ell.
mange i Tal for at være en Art Hæders- ell.
Mindestøtter. De britiske og fr. Bautasten er
ikke alene talrigere, men gennemgaaende
ogsaa anseligere end de tilsvarende i Norden.
Den højeste M. i England er 8 m høj; i
Bretagne, hvor Bautastenene ret hører hjemme,
maaler den højeste, endnu opretstaaende Sten
14 m; en anden, som nu er omstyrtet og
sprængt i fl. Stykker, 22 m. Én af de
mærkeligste Grupper M. findes ved Carnac i Bretagne,
hvor der opr. skal have været et Par Tusinde
rejste Sten, ordnede i en halv Snes lange,
parallelt løbende Rækker. En yngre Udvikling
af M. paa de britiske Øer er de i den ældste
Middelalder rejste Indskriftssten og
billedsmykkede Stenkors.
C. Ndg.

Menidi, stor Landsby (med 2500 Indb.) i
Attike; tæt derved laa det gl. Acharnai. I
Nærheden af M. findes en ret anselig Kuppelgrav
fra den mykeniske Periode (jfr 10. Bd, S. 269),
undersøgt 1879 af det tyske arkæol. Institut.
En Gang, 26 1/2 m lang, fører ind til det
kuppelformede Gravkammer, der er godt 8 m
bredt og henved 9 m højt; heri fandtes Rester
af 6 Skeletter og forsk. Oldsager, der har
været medgivne de Døde (Vaser af brændt Ler,
Sager af Bronze og Elfenben, Smykker af en
glasagtig Masse). (Litt.: »Das Kuppelgrab v.
M.« [Athen 1880]).
C. B.

Ménière [me’niæ.r], Prosper, fr. Læge, f.
Angers 1799, d. i Paris 7. Febr 1862. M. tog
Doktorgraden 1828 og blev Chef de clinique
1832, samt Overlæge ved Døvstummeinstituttet
i Paris 1832. Han beskæftigede sig med
Fødselshjælp og Otologi og var bl. de første, der
paaviste Slægtskabets Bet. for Døvstumtheden. Han
skrev De la guérison de la surdimutité et de
l’éducation des sourds-muets
(1853). Den
saakaldte M.’s Sygdom er beskrevet første Gang af
Sønnen Emile Antoine M. (f. 1839 i Paris) i
Mém. sur des lésions de l’oreille interne
donnant lieu à des symptomes de congestion
cérébrale apoplectiforme
(1861). Den tillægges alm.
Faderen.
J. S. J.

Ménières Sygdom [me’niæ.rs-] er et
Symptomkompleks bestaaende af pludselig
indtrædende Svimmelhed, Brækning, Døvhed og
subjektive Lyd. Sygdommen opstaar i Reglen uden
Forløbere, ofte meget voldsomt. De subjektive
Lyd er meget stærke, angives hyppigst at
minde Om Lokomotivfløjten, Svimmelheden kan
være enorm selv i roligt Leje, saa at Patienten
har en Følelse af, at Sengen vil vælte.
Anfaldet kan gaa over meget hurtigt, men det kan
ogsaa vare i lang Tid, men efterhaanden
fortager Symptomerne sig; dog bliver der altid
Døvhed ell. Tunghørighed tilbage. Der er stor
Tilbøjelighed til ny Anfald, og det ender oftest
med absolut Døvhed enten paa den ene eller
paa begge Sider. Sygdommen skyldes en
Blødning i Labyrinten, mulig undertiden i Hjernen,
ell. maaske i nogle Tilfælde en Betændelse i
Hørenerven (Neuritis acustica). De fleste Forf.
skelner skarpt mellem M. S. og det Menière’ske
Symptomkompleks, som frembyder lgn.
Symptomer, men i Reglen ikke saa stærkt udtalte,
og som kan ende med fuldstændig ell. næsten
fuldstændig Tilbagevenden af Høreevnen. Det
Menière’ske Symptomkompleks kan skyldes
forsk. Sygdomme, bl. a. Forstyrrelser i
Labyrintens Blodforsyning (Angioneurose), Tryk paa
Hørenerven af Svulster i Hjernegruben,
Sygdomme i Lillehjernen m. m.
J. M.

Menig kaldes den Soldat, der ikke har
nogen Befalingsmandsgrad. Den M. benævnes
efter sin Vaabenart forsk. (Husar, Dragon,
Konstabel, Jæger, Gardist o. s. v.). Ved
Landsknægtene kaldtes enhver, der ikke havde nogen
Grad, for »gemeiner Knecht«.
(B. P. B.). E. C.

Menighed er* dels Betegnelsen for hele det
af Jesus Kristus stiftede Samfund her paa
Jorden, grundlagt paa Pinsedagen og opholdt ved
Naademidlerne, dels Betegnelsen for det
enkelte lokale kristne Samfund, I første Tilfælde
bliver M. altsaa identisk med Kirke. Man har
ganske vist søgt at hævde en Begrebsforskel,
idet M. er taget som noget subjektivt, Folket
i Herrens Rige, og Kirke som noget objektivt,
Rigets Institutioner (Embedet og
Naademidlerne); men i Ny Test. betegnes begge Begreberne
med samme Ord έκκλησία, og
Reformatorerne brugte »Gemeinde« og »Kirche« i Flæng.
Baade det subjektive og det objektive Moment
maa derfor lægges ind i Begrebet M., og Ny
Test. fremhæver ogsaa begge Momenter, det
subjektive f. Eks. Apostl. Gem. 5, 11 og 8, 3,
Rom. 16, 5 og Fil. 4, 15, det objektive f. Eks.
1. Tim. 3, 15.
A. Th. J.

Menighedsmøder indførtes i dansk
Lovgivning ved L. om Menighedsraad af 10. Maj 1912,
og Reglerne for M.’s Afholdelse udformedes
yderligere i L. om Menighedsraad af 30. Juni
1922. I forsk. Spørgsmaal, som det tilkommer
Menighedsraadet at tage Beslutning om
(vedrørende Konfirmationen, ny Salmebøgers
Indførelse, Benyttelse af Særkalke ved Altergang),
skal Menighedsraadet først indhente M.’s
Udtalelse, og Afgørelsen af Spørgsmaalet om
Ansættelse af en Lægmand i Præsteembedet eller
dettes Besættelse med en af Menighedsraadet
foreslaaet bestemt Mand indtil Udløbet af
Opslaget af Embedet er henlagt til M., der ogsaa
kan sammenkaldes ved andre Lejligheder paa
Begæring af den kirkelige Øvrighed, af
Menighedsraadets Formand ell. dets Flertal ell. af
en af de i Menighedsraadet stemmeberettigede
Præster i Forbindelse med et Mindretal af
de valgte Medlemmer. Endelig kan ogsaa 25
paa Valglisten opførte Medlemmer af
Menigheden begære M. indkaldt. Til M. har alle
Medlemmer af Folkekirken inden for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:39 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0949.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free