- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
932

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meningitis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

M. er. at der kommer Feber, Hovedpine,
Nakkestivhed, Døsighed, Dobbeltsyn, Skelen,
Synssvækkelse, Overfølsomhed af Huden, Kernig’s
Symptom (s. d.), undertiden Kramper, i senere
Stadier af Sygdommen Lammelser, Forvirring
og Bevidstløshed. Ved Obduktion af Hjernen
finder man i de akutte Tilfælde Hjernehinderne
indhyllede i Materie, i kroniske Tilfælde er de
fortykkede og uigennemsigtige. Symptomerne
fremkommer dels ved Forøgelse af Trykket af
Cerebrospinarvædsken, den Vædske, der
omgiver Hjernen og Rygmarven og opfylder
Rummene mellem Hjernehinderne; dels opstaar
Symptomerne ved, at Betændelsen fra
Hjernehinderne griber over paa selve Hjernen og
Hjernenerverne.

Af de forsk. Former af M. skal nævnes:

1) Den epidemiske Cerebrospinal-M.
er en Infektionssygdom, som skyldes en
Mikrobe, der kaldes Meningokokken.
Sygdommen kan optræde under forsk. Former.
Sædvanligt giver den de ovenn. M.-Symptomer;
men i et vist Antal Tilfælde angribes
Hjernehinderne saa godt som ikke, og Sygdommen
har da Karakter af en udbredt
Blodforgiftning (sepsis), som bl. a. har Tilbøjelighed til
at give Blødninger under Huden og kan føre
til Døden i Løbet af faa Dage ell. endog Timer.
I atter andre Tilfælde forløber
Meningokokinfektionen saa let, at den opfattes som en alm.
Forkølelse ell. Influenza. Sygdommen er
smitsom, smitter sandsynligvis gennem Næseslimen;
Smitteoverførelsen finder næppe saa meget
Sted direkte fra de svære M.-Tilfælde som netop
gennem de ganske lette Tilfælde ell. endog
gennem sunde Mennesker, der huser Mikroberne
paa deres Næseslimhinde (Bacilbærere).
Sygdommen er saaledes i og for sig temmelig
smitsom, men kun hos et lille Antal Mennesker og
under særlige Betingelser udvikles der en
udtalt M. Dette forklarer dens ofte tilsyneladende
spredte Optræden. Ved de Tilfælde, hvor der
optræder en udtalt M., ogsaa ved dem, der har
Karakter af en Blodforgiftning, er Dødeligheden
meget stor. En Del Tilfælde helbredes dog;
undertiden efterlades der i saa Fald Nedsættelse
af Synet ell. Hørelsen. Man har forsøgt
Behandling af Sygdommen med Meningokokserum,
men Resultaterne af Behandlingen er tvivlsomme.

2) Den otogene M. er en M., der er
udgaaet fra en Ørebetændelse. Den viser sig ved,
at der i Tilslutning til en saadan udvikler sig
de ovenn. M.-Symptomer. Det er en temmelig
alvorlig Lidelse, men den kan sædvanlig
forebygges ved omhyggelig Behandling af
Ørebetændelsen; ogsaa i en Del Tilfælde har man
set, at operativ Behandling har standset den
videre Udvikling af en begyndende otogen M.

3) Pneumokok-M. skyldes Infektion
med Pneumokokker, de Bakterier der
fremkalder Lungebetændelse, i Tilslutning til
hvilken denne M. undertiden optræder. Sygdommen
viser det sædvanlige M.-Billede med et
voldsomt Forløb; den ender oftest med Døden.

4) I Forløbet af en Rk. andre
Infektionssygdomme, Tyfus, Faaresyge, Influenza o. a. kan
der optræde M., men sædvanlig ikke videre
ondartet saaledes som i de førnævnte Tilfælde.

5) Direkte Læsioner af Hjernen ell. Kraniet
alene, saasom Skudsaar, Slag i Hovedet o. l.
kan frembringe en M., ved at Infektionsstoffer
(forsk. Bakterier) trænger gennem Saaret ind
i Hjernehinderne; denne M. betegnes ofte som
traumatisk M. Forløbet er meget forsk.

6) Den tuberkuløse M., »Tuberkler paa
Hjernen«, tager sædvanligt et mere kronisk
Forløb end de førnævnte Meningiter.
Sygdommen optræder ganske overvejende hos Børn,
oftest hos saadanne som i Forvejen lider af
Kirtel- ell. Lungetuberkulose. Den begynder
ofte med Træthed, Sløjhed, Appetitløshed,
hvorefter de mere udprægede M.-Symptomer
efterhaanden udvikler sig. Den ender sædvanlig med
Døden i Løbet af Uger til Maaneder.

7) Ved Syfilis kommer der ofte en M., men
dette er en udpræget kronisk M., som har en
helt anden Karakter end de ovenn. akute
Meningter. Ved Undersøgelse af
Cerebrospinalvædsken kan man paavise, at der i tidlige
Stadier af Syfilis ofte findes en let kronisk M., som
ingen Symptomer giver ell. kun viser sig ved
en stærkere ell. svagere Hovedpine. I noget
senere Stadier kan der komme en noget
stærkere M., som faar sin særlige Karakter ved
fortrinsvis at være lokaliseret til Hjernens
Underside (Basal-M.) ell. til Rygmarvens Hinder
(Spinal-M.).

Disse Former af M. giver kun i ringe Grad
de ovenn. M.-Symptomer (Nakkestivhed,
Døsighed o. s. v.) bortset fra Hovedpine. Derimod
giver Basalmeningiten oftest Lammelser af de
enkelte Kranienerver, Ansigtsskævhed,
Øjenmuskellammelser, Smerter og Følelsesløshed i
Ansigtet. Spinalmeningiten giver Smerter,
Følelsesløshed, Lammelse og Muskelsvind paa
Arme og Ben. De syfilitiske Meningiter har
sædvanlig udmærkede Udsigter til Helbredelse ved
passende antisyfilitisk Behandling.

For Diagnosen af M. spiller den saakaldte
Lumbalpunktur (Udtømmelse af
Cerebrospinalvædske, ved at et tyndt Rør føres ind mellem
Lændehvirvlerne) en meget vigtig Rolle, idet
man ved Undersøgelse af den udtømte
Cerebrospinalvædske kan afgøre, om denne indeholder
Materie, hvilke Bakterieformer den eventuelt
indeholder, om dens Æggehvidemængde er
forøget, og om den giver Wassermannreaktion som
Tegn paa, at der foreligger en syfilitisk Lidelse.

Foruden de ovenn. Former af M. findes en
Lidelse, man har givet dette Navn og betegnet
som M. serosa. Navnet er for saa vidt uheldigt,
som det ikke drejer sig om nogen Betændelse
af Hinderne, men om en begrænset Ansamling
af Cerebrospinalvædske, fremkaldt ved en Svulst
ell. Forstyrrelser i Blodcirkulationen. (Litt.:
Oluf Thomsen og F. Wulff,
»Meningococinfektion og Meningitis«. Seruminstituttets
Festbind [Kbhvn 1917]; H. J. Schou, »Den tidlige
syfilitiske Meningitis« [Kbhvn 1922]; Petrén
i Faber, Holst og Petrén, »Lærebog i
intern Medicin«, 4. Bd [Kbhvn 1921];
Finkelnburg i Lewandowsky, »Handbuch der
Neurologie«, 2. Bd [Berlin 1911]; Stéphen
Chauvet
i Sergent,
Ribadeaux-Dumas et Babonneix, Traité de Pathologie
médicale
, Bd 5 [Paris 1921]).
K. H. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:23:42 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0956.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free