Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesket - Menneskeæderi - Menno Simons - Mennonitter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
central- og sydamerikanske Kulturlande. Af
disse historiske Kendsgerninger i Forbindelse
med, hvad vi ved om de Ødelæggelser, som
navnlig store Epidemier har anrettet i ældre
Tider, kan vi slutte, at der maa være hengaaet
uhyre lange Tidsrum, før Jordens Befolkning
naaede sin nuv. Størrelse og Fordeling — og at
der ligeledes efter al Sandsynlighed vil hengaa
uhyre lange Tidsrum, før der vil blive Tale om
en Overbefolkning af Jorden i dens Helhed. M.’s
Formeringsevne er kun ringe i Sammenligning
med de fleste andre Dyrs, og Jordens samlede
Befolkning er ikke stor. Den anslaas til c. 1500
Millioner, og det giver et ret godt Begreb om
dette Tals ringe Størrelse, at alle disse
Mennesker kunde staa paa Langeland, men hvis
Befolkningen stedse var vokset med samme
Hastighed som i vor Tid, vilde den allerede for
længe siden have naaet sin nuv. Størrelse.
M. fødes efter en Fostertilstand, hvis
normale Varighed er 40 Uger (se Foster); det
ved Fødselen endnu uforholdsmæssig store
Hoved vanskeliggør Fødselsakten, som allerede
er bleven besværlig ved den Omdannelse af
Bækkenets Form og Stilling, der er en Følge af
den oprejste Holdning, og talrige Børn dør ved
Fødselen. Det nyfødte Barn vejer 3 til 3 1/2 kg
og er c. 50 cm langt; baade For- og
Baglemmer er kortere i Forhold til Kroppens Længde
end senere. I de første Aar vokser Barnet
meget stærkt, og allerede i det fjerde Aar er dets
Længde fordoblet; i Fjortenaarsalderen er
Lamgden 3 Gange saa stor som ved Fødselen,
og mellem det 30. og 35. Aar har M. sædvanlig
naaet sin fulde Størrelse, som derefter aftager
lidt. I den sidste Del af Vækstperioden er
Tilvæksten dog meget ringe, og i det hele og
store kan M. betragtes som udvokset allerede
mellem det 20. og 25. Aar. Hos de forsk. Racer
varierer Højden ret betydeligt, men ogsaa inden
for samme Race er der store individuelle
Forskelligheder. Manden opnaar sædvanligvis en
større Højde end Kvinden. Kønsmodenheden
indtræder i en temmelig sen Alder, mellem 14.
og 16. Aar, noget tidligere i varme Egne end i
kolde, og noget tidligere hos Kvinden end hos
Manden. Forud for dens Indtræden gaar der
gerne en kortvarig Standsning i Længdevæksten,
som, derefter atter tager stærkere Fart indtil
omkr. det 20. Aar. Kønsmodenheden ledsages
af en Rk. ydre og indre Forandringer, som
afslutter Udviklingen af den allerede i
Fosterlivets sidste Halvdel kendelige Kønsforskel, der
hos det voksne M. kan paavises i næsten alle
Skelettets enkelte Dele og i mangfoldige andre
anatomiske Forhold. Kvinden er i sin Bygning
mere barnlig end Manden, Hovedet er
forholdsvis større, men lettere bygget og mere afrundet
i Formerne, Lemmerne kortere og mere spinkle;
Bækkenet bredere og mere fladt. Af de andre
sekundære Kønskarakterer er Behaaringens
Forskellighed den mest fremtrædende (se i
øvrigt Kønskarakterer og
Kønsorganer).
M. kommer til Verden i en yderst
ubehjælpsom Tilstand. Det nyfødte Barns Sanser er saa
svagt udviklede, at de ikke er til nogen Nytte,
og det er i længere Tid end noget Dyrs Unger
ude af Stand til at sørge for sig selv. Dets
naturlige Næring er ligesom hos de øvrige
Pattedyr Modermælken, og hos primitive Folkeslag
dier det i fl. Aar, indtil Tændernes Udvikling
sætter det i Stand til at ernære sig af samme
Føde som den Voksne. M. kan leve saavel af
udelukkende animalsk som af udelukkende
vegetabilsk Føde, men de allerfleste Folkeslag
foretrækker en blandet Kost. Idet M. er i Stand
til at tilberede Føden, formaar det at fortsætte
Livet ud over den Grænse, som Tabet af
Tænderne og svækket Fordøjelsesevne ellers vilde
sætte. Naar M. ikke forinden dør af Sygdom
ell. andre Aarsager, afsluttes Livet derfor ved
en længere Affældighedsperiode end hos
Dyrene, og dets sædvanlige Levetid bliver
forholdsvis lang, navnlig hos de civiliserede
Folkeslag, der paa mangfoldig Maade har lært at
bevare Livet i længere Tid end de mere
primitive.
Ang. M.’s anatomiske og fysiologiske
Forhold henvises til Specialartikler som
Skelet, Muskler, Nerver, Fordøjelse,
Blod, Hjerte, Sanser o. s. v.; se endv.
Menneskeracer. (Litt.: J. Ranke,
»Der Mensch« [Leipzig 1912]; R. Hartmann,
»Die menschenähnlichen Affen« [Leipzig 1885];
Havelock Ellis, Man and Woman
[London 1893]; M. Boule, Les hommes fossiles
[Paris 1821]; W. Leche, »Människan, hennes
uppkomst och utveckling« [Sthlm 1915]; R.
Martin, »Lehrbuch der Anthropologie« [Jena
1914]).
S. H.
Menneskeæderi, se Antropofagi.
Menno [’mæno.] Simons, holl. Gendøber, f.
1492, d. 1559. Opdragen i en Klosterskole blev
han 1516 Præst, først i Pingjum, senere i sin
Fødeby Witmarsum. Tidlig fik han Tvivl om
Transsubstantiationsdogmet, og ved Gendøberen
Sieke Freerk’s Martyrdød 1531 blev han
tilskyndet til at læse i Bibelen; da Gendøberiet,
under Jan Matthijszoon’s Ledelse, med
Forkyndelse af Kristi nære Komme bredte sig,
kæmpede han vel en Tid imod, men nedlagde efter
stærke Samvittighedskampe 1536 sit Embede og
lod sig gendøbe. Han drog nu omkr., besøgte
sine Tilhængere og prædikede i Stilhed, stadig
forfulgt af Inkvisitionen; bl. Gendøberne indtog
han Stillingen som Ældste og var meget
anset; han optraadte med stor Myndighed mod
de vilde Udskejelser, som kom frem inden for
Partiet. Da han maatte flygte fra Holland,
fandt han en Tid et Tilflugtssted i
Ærkebispedømmet Köln, senere i Holsten, hvorfra han
gjorde nogle Rejser til Holland. Han deltog
med mange Skr i sin Tids aandelige Kampe.
Hans Værker er samlede af Henrik Janszoon
Herrison 1681: »Opera M. S.« (Litt.: A. M.
Cramer, »Het leven en de verrichtingen van
M. S.« [1837]; C. Harder, »Das Leben M. S.«
[1846]; N. Browne, The life and times of M.
[1853]).
(H. O-d.). A. Th. J.
Mennonitter er Gendøbere, Disciple af
Menno Simons m. H. t. Menighedsforfatning,
Daab, Ed, Kirketugt, Øvrighed og
Krigstjeneste. Beg. til Bevægelsen stammer fra Schweiz,
senere har den bredt sig til forsk. Lande, og
Baptisterne i England og Amerika er deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
