Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mentz, August - Mentzer, Johan v. - Menu - Menuet - Menuf - Menufijeh - Menura - Menyanthes - Menzel, Adolf Friedrich Erdmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mos- og Likenvegetationen paa Hederne,
Hedeplanters Økologi o. s. v. (en Rk. Afh., mest i
Bot. Tidsskrift). Han har skildret
Vegetationsforholdene ved Ringkøbing Fjord (i Rambusch,
»Ringkøbing Fjord« [1900]). M. er den bedste
Kender af Plantevæksten paa Heder, Moser og
lavtliggende græsklædte Arealer i Danmark og
af de Forhold, som betinger Plantevækstens
Natur paa slige St. og dens Anvendelse i
Landbruget, og har i Aarenes Løb givet en lang
Række Beskrivelser af Plantevæksten paa Moser
og Enge; mange af Beskrivelserne er fremkomne
i Hedeselskabets Tidsskrift, andre i
Kommissionsbetænkninger, og alle ud fra økonomisk-bot.
Synspunkter. Af mere populære Fremstillinger
har M. udgivet »Danske Græsser« (1902) og
sammen med C. H. Ostenfeld »Billeder af Nordens
Flora«, I—III (1901—07. Ny Udgave 1917—23)
og »Planteverdenen i Menneskets Tjeneste«
[»Frem«, 1906]. Som Medlem af »Udvalget for
Naturfredning« har han (1909) forfattet et
Skrift, »Naturfredning, særlig i Danmark«.
C. H. O.
Mentzer [’mæntser], Johan v., sv. Milit.
(1670—1747), tog 1688 Tjeneste hos Republikken
Venedig. S. A. deltog han i Belejringen og Stormen
paa Morea og 1689 i Belejringen af
Napoli-Malvasia. 1690 forfremmedes M. til Løjtnant og
deltog s. A. i Belejringen og Indtagelsen af Valona.
Udnævnt til Kaptajn 1692 gjorde han dette Aar
Felttoget paa Kandia med, samt var
nærværende ved Belejringen af Kanea, deltog i de flg.
Aar i fl. Træfninger. 1696 blev M. Major i
venetiansk Tjeneste. Efter at Venetianerne 1699
havde sluttet Fred med Tyrkerne, gik M. over i
sachsisk Tjeneste, men kaldtes ved Krigens
Udbrud 1700 tilbage til Fædrelandet, udnævntes
s. A. til Major, deltog i Felttoget i Lifland og
Overgangen over Düna-Floden samt kæmpede
med stor Udmærkelse og Tapperhed i Litauen,
deltog bl. a. i Slaget ved Poltava 1709 samt
fulgte med Kong Karl til Tyrkiet. M. deltog i
Kalabaliken i Bender og forblev der som
øverstbefalende for Infanteriet, da Kongen derfra
afrejste til Demotika. Hjemkommen 1715 fulgte
han med Kongen under Felttoget i Norge 1716
og mistede ved Kria s. A. det venstre Ben ved
en Kanonkugle. Udnævnt til Oberst 1710
forfremmedes M. 1717 til Generalmajor og deltog
1718 i det norske Felttog. 1728 blev han
Amtmand over Jönköping’s Amt, hvilken Post han
forlod 1746. M. ophøjedes 1731 i
Friherrestanden og blev 1746 Generalløjtnant.
(A. B. B.). A. M. D.
Menu [mö’ny] (fr.), en Fortegnelse over de
forsk. Retter, hvoraf et Maaltid er sammensat.
En Spiseseddel.
R. H.
Menuet (fr., ital.: minuétto), en gl. fr. Dans.
der skal have haft sit Hjemsted i Poitou, og
som i 17. og 18. Aarh. var den dannede Verdens
Yndlingsdans, skikket som den var til at
udvikle og fremhæve Anstand og ædel Holdning,
Ynde i Bevægelserne, fornem og chevaleresk
Fremtræden. Taktarten var 3/4, dens Tempo
adstadigt og værdigt, Dansetrinnene smaa (pas
menus, deraf Navnet) og mere gaaende — man
»traadte« M — end springende. I gl. Lærebøger
skildres M. saaledes: Det dansende Par hilser
først Selskabet og derefter hinanden indbyrdes
ved en Reverens; derefter danser Herren og
Damen i sirlig glidende Skridt til højre og
venstre, hæver sig paa Fodspidserne, bøjer Knæene,
rækker hinanden Hænderne, danser i forsk. Fig.
forbi hinanden, bukker for hinanden og for
Selskabet, og med den sjette Fig. ender den
graciøse Dans. Med den fr. Komponist Lully, efter
hvis M. Dansen traadtes ved Ludvig XIV’s Hof,
kom M. ind i Kunstmusikken; opr. bestod
Musikken til M. af to Dele, hver paa otte Takter
— M. i Mozart’s »Don Juan« er et typisk
Eksempel —; da den senere gik over i den
selvstændige Instrumentalmusik, udvidedes
Taktantallet, ligesom der tilføjedes en saakaldt
»anden« M. (minuetto secondo) i samme Takt og
Form som den første, men af en anden
Karakter; da den i Reglen var trestemmig sat,
kaldtes den Trio. I denne Form blev M., ligesom
de andre Danseformer, optagen i Suiten (Bach,
Händel) og blev senere en væsentlig Bestanddel
af Symfonien og Sonaten (Haydn, Mozart,
Beethoven), hvor den imidlertid efterhaanden antog
en mere livlig Karakter, indtil den udvidedes
til og afløstes af Scherzo’en.
S. L.
Menuf, By i Nedreægypten, 60 km NNV. f.
Kairo, ved en Kanal, som forbinder Nilens to
store Hovedarme. Man har antaget M. for
Oldtidens Momemfis, hvor Psametik ifl. Herodot
overvandt de andre Smaakonger i Landet og
derved gjorde sig til Eneherre i Landet.
Omegnen om M. er meget frugtbar.
V. S.
Menufijeh, ægypt. Prov., der danner
Toppunktet ell. den sydligste Del af Nilens Delta,
saaledes at M. mod Ø. og V. begrænses af
Nilens to Hovedarme. Mod N. støder M. til
Prov. Garbieh. Overfladen er 1583 km2;
Befolkningen anslaas til c. 650000. M. er meget
frugtbar, en af de bedste Egne af Ægyptens Delta. M.
er ogsaa Navnet paa en Kanal, der gaar tværs
igennem den store Ø Shalanganeh, og som
tillige med Nilens Barrage tjener til at regulere
Deltaets Vandforsyning.
V. S.
Menura, se Lyrehale.
Menyanthes [-təs], se Bukkeblad.
Menzel [’mæntsəl], Adolf Friedrich
Erdmann, tysk Maler, Litograf, Tegner for
Træsnit og
Raderer, f. 8. Dec.
1815 i Breslau,
d. 9. Febr 1905
i Berlin. Han
hjalp Faderen
med
litografisk Tegning,
studerede en
kort Tid paa
Berlin-Akademiet, men
uddannede sig i
øvrigt paa egen
Haand med en
næsten
enestaaende
kunstnerisk Energi,
der snart tvang
de
Kunstforstandiges Opmærksomhed hen imod den
unge ubemidlede Kunstner. Med Jernflid
øvede han Øje og Haand (betegnende er det,
 |
| A. F. E. Menzel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
