Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meran - Merasch - Meravan - Merbau - Mercadante, Giuseppe Saverio Raffaele - Mercator, Gerhard - Mercator, Nicolaus - Mercators Projektion - Mercedario, Cerro del - Mercedes - Mercedonius - Mercereau, Alexandre - Mercerisering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
M. danner sammen med Smaabyerne
Ober-Mais, Unter-Mais og Gratsch Kurstedet
M. 320—520 m o. H. Det ligger i Etsch-Dalen,
aabent mod S., men mod N., V. og Ø. dækket af c.
1800 m høje Bjergstrøg. Klimaet er tørt.
Sommeren er meget varm, men det er ogsaa kun
om Efteraaret (der er varmt og smukt), om
Vinteren og i det korte Foraar, at Stedet er
befolket af de mange Kurgæster, der her er i
Stand til at færdes i det fri den meste Tid.
Vinteren begynder sidst i Novbr ell. i Decbr,
varer til sidst i Febr ell. Marts, er stille, solrig,
middelkold, sjælden mere end 10 Dages Snefald.
— Det er ikke alene Patienter (kroniske
Lidelser i Aandedrætsorganerne, Svækkelse,
Rekonvalescens), der søger til M.; hele Omegnen er
rig paa Villaer og Pensionater, der bebos af
Folk, som vil tilbringe den kolde Aarstid paa
dette smukke Sted, hvor der ogsaa findes
velindrettede Badeanstalter og Sanatorier. Om
Efteraaret er M. meget besøgt for Druekurens
Skyld.
(Lp. M.). E. F.
Merasch, d. s. s. Marasch.
Meravan, en Træsort fra Sumatra med
grønlig straagul Kernefarve; bruges navnlig
som Snedkertræ; tilhører Fam. Dipterocarpáceæ
og Slægten Hópea.
E. Su.
Merbau (Bajam), en grovporet Træsort
fra Sumatra med mørkebrun Kernefarve;
bruges til Husbygningstømmer, Gulvbrædder,
Brodæk, Sveller, Træbrolægning og i
Vandbygningen.
E. Su.
Mercadante, Giuseppe Saverio
Raffaele, ital. Operakomponist, (1795—1870), var
Elev af Zingarelli og debuterede allerede 1819
med en Opera paa San-Carlo-Teatret i Neapel.
I de flg. Aar skrev M. — selv efter at han
havde mistet Synet først paa det ene, siden
(1862) paa begge Øjne — en Række Operaer i
den da yndede Rossini’ske Stil, hvilke
gennemgaaende modtoges med meget Bifald i hans
Hjemland, særlig Il giuramento (1837), medens
kun ganske enkelte naaede at blive spillet
andensteds (som i Wien og Paris) og da uden
synderligt Held. M.’s Kompositioner — der
savnede Selvstændighed og saa godt som alle er
glemt — omfattede ogsaa Kirkemusik, Kantater,
forsk. Fest- og Sørgemusik, talrige Sange og
Solfeggier til Brug ved Konservatoriet i Neapel,
hvis Direktør M. var fra 1840.
W. B.
Mercator, (latiniseret for Kremer),
Gerhard, tysk Kartograf og Matematiker, f. 5.
Marts 1512 i Rupelmonde i Belgien, d. 30.
Novbr 1594 i Duisburg. Efter at have studeret
i Louvain, hvor han ogsaa lærte
Kobberstikkunsten, drog han efter Hertugen af Julien’s
Opfordring til Tyskland, hvor han bosatte sig i
Duisburg. M.’s Navn er særlig knyttet til den
efter ham benævnte kartografiske Projektion
»M.’s Projektion« (se Landkort), der første
Gang blev benyttet paa det berømte
Verdenskort fra 1569 (Nova et aucta orbis terræ
descriptio ad usum navigantium emendate
accommodata) og siden Midten af 17. Aarh. udelukkende
er blevet anvendt til Søkort. Af hans Arbejder
kan fremhæves det store af ham selv udkastede,
omhyggelig i Kobber stukne Atlas sive
cosmographicæ meditationes de fabrica mundi et
fabricati figura, der dog først udkom fuldstændig
i den anden af Hondius besørgede Udgave 1607,
Tabulæ geographicæ ad mentem Ptolemæi
restitutæ (Köln 1578), Atlas minor (udg. af
Hondius 1628), samt af fl. Glober. 1878 blev der i
Duisburg rejst et Monument for ham.
C. A.
Mercator, Nicolaus, (hans egentlige Navn
var Kauffmann), Matematiker, f. i Wismar
c. 1620, d. 1687. Efter at have studeret i Kbhvn
og Rostock drog han (1660) til England, hvor
han deltog i Stiftelsen af Royal Society; han
opholdt sig senere i Frankrig og forestod der
bl. a. Indretningen af de store Springvand i
Versailles. M.’s mest bekendte Værk er
Logarithmotechnia seu methodus nova et accurata
construendi logarithmos (Lond. 1668 og 1674),
hvori han gennem Bestemmelsen af et
hyperbolsk Areal kommer til Rækkeudviklingen for
en naturlig Logaritme: l (1 + x) = x/1 — x2 + x3/3
... (x num. < 1), Han har i øvrigt udg. et stort
Antal mat. og astron. Værker, hvoraf kan
nævnes Trigonometria sphæricorum logarithmica
(1651), Cosmographia (1651), Euclidis elementa
geometrica (Lond. 1678).
Chr. C.
Mercators Projektion, se Landkort.
Mercedario [mærsæ’ðariå], Cerro del,
Bjergparti i Cordillererne, ligger paa 32° s. Br.
paa Grænsen mellem Chile og Argentina. De
højeste Toppe naar 6800 m.
N. H. J.
Mercedes [mær’sæðæs], to Byer i Argentina,
1) Den ene ligger i Prov. San Louis ved Rio
Lujan, 98 km V. f. Buenos Aires ved Banen fra
denne By over Mendoza til Valparaiso. Den
talte 1914: 18256 Indb., er omgiven af
Ferskenhaver, har et smukt Raadhus og et Hospital
og driver et udstrakt Agerbrug. 2) Den anden
er Hovedstad i Prov. Corrientes og ligger ved
Banen fra Corrientes til Uruguay, midt paa en
stor Slette, der er Opholdsstedet for store
Kvæghjorder. (1914) 11315 Indb. 3) Hovedstad i Dept.
Soriano, Uruguay, ved Rio Negro, 30 km før
den udmunder i Paraguay. (1916) 15667 Indb.
N. H. J.
Mercedonius var i den rom. Kalender (før
Cæsar’s Tid) Navnet paa en Skudmaaned paa
22 ell. 23 Dage, som indskødes hvert andet Aar
efter 23. Febr.
H. H. R.
Mercereau [mærsö’ro], Alexandre, fr.
Forf., f. i Paris 1884, debuterede 1905 med
Digtsamlingen Les Thuribulums affaissés og har
endvidere udgivet Gens de là et d’ailleurs (1907,
ny Udg. 1913), Les contes des ténèbres (1910),
La littérature et les idées nouvelles (1912),
Paroles devant la vie. Méditations (1913) o. fl.
S. Ms.
Mercerisering kaldes efter Opfinderen
Mercer (1844) en Behandling af Bomuld med
stærk Natronlud. Ved en saadan Behandling
foregaar der en gennemgribende Forandring
med Bomulden, idet denne bliver silkeglinsende,
indtil 88 % fastere, c. 15 % kortere, og det
indvendige Hulrum bliver betydelig
formindsket. Samtidig faar Bomulden den Egenskab
at optage forsk. Farvestoffer lettere og med
mørkere Nuancer end ellers. Foretager man
M., medens Bomulden holdes stærkt udspændt,
og bibeholder man denne Spænding under den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
