- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
954

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mercerisering - Mercié, Marius Jean Antonin - Mercier, Auguste - Mercier, Louis Sébastien - Mercier de la Rivière, Paul Pierre - Merck, Johann Heinrich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter Udvaskningen flg. Tørring, saa kan man
opnaa, at Forkortningen næsten ophæves, og
man kan paa denne Maade fremstille Garn
med en saa stærk Silkeglans, at det for det
blotte Øje er vanskeligt at kende det fra ægte
Silke. M. anvendes ogsaa til Fremstilling af
Krep-Effekter paa Bomuldstøjer, idet man
paatrykker Natronlud i Mønstre, hvorved
Bomuldstraadene paa de paatrykte Steder trækker sig
sammen.
K. M.

Mercié [mær’sie], Marius Jean Antonin,
fr. Billedhugger, f. 30. Oktbr 1845 i Toulouse,
d. 14. Decbr 1916 i Paris. M., Elev af Jouffroy og
Falguière, fik 1868 den store Rom-Pris. Hans
første betydelige Arbejde var Bronzestatuen af
David (1872, i Luxembourg-Mus., et
Bronzeeksemplar i Kbhvns Universitetsbygning): i den
slanke, spænstige ynglingeskikkelse viste sig
paa, een Gang en kyndig Tilslutning til
florentinsk Renaissanceskulptur og en indgaaende,
af Hensyn til graciøs Linievirkning dæmpet,
Naturalisme, Træk, der overhovedet
kendetegner hans Kunst. Hans Værker har ikke sjælden
haft et udpræget patriotisk Tendenspræg
(saaledes den store Gruppe Quand Même, 1882,
Bronze i Mus. i Belfort, opst. i Tuilerihaven,
Gipseksemplar i Ny Carlsbergs Glyptotek i
Kbhvn), der har givet dem et Plus i
Popularitet. Et af hans berømteste Arbejder er Gloria
victis
(Bronze, 1874, Place Montolon i Paris);
andre: »Kunsternes Genius« (1877, Højrelief til
Louvre), »Juno« (1877), Marmorstatuen
»Malerkunsten« (1890), mange Gravmæler (saaledes
over Got og Cabanel, Eksemplarer i Ny
Carlsberg Glyptotek, over Michelet [1879], Thiers
[1893], Mme. Carvalho [1897] etc., paa Père
Lachaise) og Monumentalstatuer: Arago (for
Perpignan, 1879), Thiers (1880, siddende, S.
Germain-en-Laye), W. Tell (Lausanne 1892),
Meissonier (1895, et Gipseksemplar i Ny
Carlsbergs Glyptotek), Gounod (1903, Park Monceau i
Paris), Alfr. de Musset (1904, uden for Théâtre
franç.
), C. Coquelin (1911) m. m. Til
Orléansernes Kapel i S. Louis i Dreux har M. skabt fl.
smukke Gravfigurer, saaledes Louis Philippe
(staaende) og Dronning Marie-Amélie (knælende)
m. m. M. har ogsaa vundet Navn som Maler
(»Venus« i Luxembourg-Mus., »Michelangelo
studerer Anatomi« [1885], »Eva« [1905] etc.).
1891 blev han Medlem af Akademiet. I Ny
Carlsberg Glypt. ses endvidere Eksemplarer af
»Mindet« (1885, Luxembourg Mus.) og Gloria
victis
(Bronze) samt i Marmor L’Opéra comique
og Dobbeltbuste af to unge Piger.
A. Hk.

Mercier [mær’sie], Auguste, fr. General,
(1833—1921), blev Officer 1856, deltog med
Udmærkelse i Felttoget i Meksiko og senere i den
fr.-tyske Krig, og blev 1884 Brigadegeneral.
1893—95 var han Krigsminister og foranledigede
1894, at Processen mod Dreyfus blev sat i
Værk. Efter 1895 at være traadt tilbage som
Krigsminister blev han Chef for 4. Armékorps
og afskedigedes ved naaet Aldersgrænse Decbr
1898. Han blev 1900 Senator.
(B. P. B.). E. C.

Mercier [mær’sie], Louis Sébastien,
fr. Forf. (1740—1814), var stærkt paavirket af
Rousseau; hans reformatoriske Hidsighed fik
især Udslag i Paradokser, og han kaldtes i den
litterære Debat for »Rousseau’s Abekat«. Hans
Vers gjorde ingen Lykke, hvorefter han
fattede Afsky for den bundne Form. Under
Paavirkning af eng. og tyske Dramaer forfattede
han en Del Skuespil (L’habitant de la
Guadeloupe
[1791], Le déserteur [1793], L’indigent
o. fl.), der samledes i Théâtre complet (4 Bd,
Amsterdam 1778—84); da Théâtre français
forhalede Opførelsen af et af dem, anlagde han
Proces og blev selv Advokat for at føre sin
Sag; paa Comédie italienne gjorde fl. af dem
Lykke. 1767 udg. han Romanen L’homme
sauvage
, der blev en Art Forbillede for
Chateaubriand’s Atala. 1770 skrev han en Utopi-Roman
L’an 2440, rêve s’il en fut jamais, hvori de
sociale Fornuftideer tænktes gennemførte. 1773
angreb han i Essai sur l’art dramatique det fr.
Teater og dets æstetiske Tradition. Stor
Opsigt vakte hans Folke- og Gadelivsbilleder
Tableau de Paris (12 Bd, Amsterdam
1781—89), hvis krasse og rammende Skildringer
forargede og tvang ham til nogen Tids Flugt.
Under Revolutionen var han Medlem af
Konventet, stemte imod Ludvig XVI’s Henrettelse,
blev fængslet, men kom fri ved 9. Thermidor.
Senere traadte han ind i de 500’s Raad og blev
Prof. i Historie ved Centralskolen. I Le nouveau
Paris
(5 Bd, 1800) gav han hensynsløse og
træffende kulturhistoriske Billeder fra
Revolutionstiden. M. udfoldede i hele sit Liv en
skarp og bizar Originalitet. Med Brizade og de
L’Aulnaye udg. han 1778—93 Rousseau’s Værker
i 38 Bd. Han overs. 1802 for første Gang
Schiller’s »Jomfruen fra Orléans« paa Fransk. Sin
Opposition mod den klassiske Æstetik fortsatte
han med Mon bonnet de nuit og Mon bonnet
de matin
. (Litt.: Desnoiresterres,
Tableau de Paris. Études sur la vie et les
ouvrages de M.
[1853]; Zollinger, M. [1899];
Béclard, M. [1903]).
S. Ms.

Mercier de la Rivière [mær’sie-d-la-ri’viæ.r],
Paul Pierre, fr. Socialfilosof (1720—93), en
af de betydeligste Aander bl. Fysiokraterne. M.
var 1759—64 »Intendant« med udstrakt admin.
Myndighed over Martinique og de øvrige, fr.
Kolonier i Vestindien. Efter sin ved Intriger og
Misgunst nødtvungne Tilbagekomst til
Frankrig traadte han i fornyet Forbindelse med
Quesnay, Mirabeau den Ældre og de øvrige
»Økonomister« og blev snart en af Skolens
mest bemærkede Hoveder. 1767 offentliggjorde
han sit Hovedværk, hvorved han er bleven en
af den moderne Sociologis Forløbere: L’ordre
naturel et essentiel des sociétés politiques
.
Værket vakte overordentlig Opsigt og megen Strid.
Denne Bog giver en klar Fremstilling af
Fysiokratiets økonomiske og politiske System.
Politisk er M. Talsmand for et saakaldt »legalt
Despoti«, ledet af Oplysningens Aand; paa
Naturrettens Grund uddyber han Quesnay’s
Samfunds- og Beskatningslære; idet han bekæmper
alle Skranker for Handelens og Industriens fri
Udfoldelse, hylder han begejstret Nationernes
Broderskab.
(K. V. H.). Sv. N.

Merck [mærk], Johann Heinrich, tysk
litterær Personlighed af Goethe’s Kreds, f. i
Darmstadt 11. April 1741, d. smst. 27. Juni
1791. Han studerede i Göttingen og Giessen og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0978.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free