Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mérida (By i Venezuela) - Meriden - Meridian - Meridian (By i U. S. A.) - Meridiancirkel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frugt, de berømte Dulces, og fabrikerer
Tæpper samt vævet Tøj af Bomuld og Uld.
N. H. J.
Meriden [’meridən], By i Staten
Connecticut, U. S. A., malerisk beliggende 30 km N. f.
Havnebyen New Haven; i Omegnen høje
Basaltklipper. Den bar en smuk Kirke, tilhørende
Kongregationalisterne, Forbedringsanstalt for
Drenge og betydelig Industri, navnlig den
største Fabrikation af Britanniametalvarer i U. S.
A., samt Fabrikation af Stand- og Væggeure.
(1920) 29867 Indb.
N. H. J.
Meridian, 1) (astron.), den Storcirkel paa
Himmelkuglen, hvis Plan gaar gennem
Himlens Poler og Iagttagelsesstedets Zenit og
Nadir, se Himmel. 2) (geogr.) dem Storcirkel
paa Jordkuglen, der gaar gennem begge Poler
og vedkommende Sted, se Længde. 3)
magnetisk M., se Magnetisme.
J. Fr. S.
Meridian [mi’ri.djən], By i den østlige Del
af Staten Mississippi, U. S. A., Knudepunkt for
6 Baner. Fl. højere Skoler: Women’s College,
J. M. Male College, samt for Negre Lincoln
School og M. Academy; desuden en
Sindssygeanstalt. M. er Statens vigtigste Fabriksby og
driver en betydelig Handel med Bomuld. (1920)
23399 Indb.
N. H. J.
Meridiancirkel, et Instrument, som benyttes
til at maale Vinkler i Meridianen; det maa
derfor have en Sigtelinie, der bevæger sig i
Meridianens Plan om en Akse, som er lodret
paa Sigtelinien og paa Meridianen, og hvorpaa
Sigteliniens Drejning kan aflæses.
Sigteapparatet er en Kikkert, hvis Sigtelinie bestemmes
ved et i Objektivets Brændplan udspændt
Filamentnet; det vertikale Filament i Midten af
Kikkertens Felt forestiller Meridianens Plan,
og paa begge Sider af dette har man en Rk.
vertikale Filamenter i passende Afstande. Hele
Filamentnettet kan forskydes i horisontal
Retning ved Hjælp af Korrektionsskruer, saa at
Sigtelinien kommer til at staa lodret paa
Kikkertens Omdrejningsakse (Kollimationsfejlen).
Omdrejningsaksen maa være horisontal, hvilket
undersøges med et Vaterpas. Er begge disse
Fejl — Kollimationsfejlen og Hældningen —
berigtigede, vil Sigtelinien beskrive en
Vertikalcirkel. Hvis Omdrejningsaksen ikke er
lodret paa Meridianen, vil denne Vertikalcirkel
ikke falde sammen med Meridianen, men
danner dermed en Vinkel, som kaldes
Instrumentets Azimut. Cirklen er delt fra 3′ til 3′ ell. fra
5′ til 5′, og Underafdelinger heraf aflæses enten
med Nonius ell. Mikroskop. For at give dette
Instrument, der er et af et fast Observatoriums
Hovedinstrumenter og paa meget faa
Undtagelser nær det eneste, hvormed man plejer at
foretage med Fordel absolutte
Observationer, en saa uforanderlig Opstilling som muligt,
hviler det paa to Piller, der uden at komme i
Berøring med Gulvet staar paa et solidt
Underlag, helst paa Fjeld. Som Piller har man
tidligere benyttet Monolit af Granit ell.
Marmor, men disse har ikke vist sig stabile, idet
de p. Gr. a. deres krystallinske Struktur
undergaar ujævne Formforandringer med Temp. Man
benytter derfor nu almindeligst opmurede
Piller, som man, omgiver med et Træhylster, for
at Pillen ikke skal udsættes for ulige
Opvarmning. Og medens de ældre M. fra Reichenbach
(Repsold konstruerede den første M. til
sit eget Brug, den er nu i Göttingen) kun
havde een Cirkel, har de senere M. fra
Repsold, Pistor, Martins, Eichens o. a. en
Cirkel paa hver Ende af
Omdrejningsaksen, hvorved større Symmetri opnaas,
og
Temperaturvariationer
virker paa samme
Maade paa
Instrumentet. Men
foruden denne
Forandring og
enkelte mindre
væsentlige
Forbedringer,
hvorved M. blev let
at haandtere,
bekvem at
lægge om i
Tappelejerne (de eng.
M. kan ikke
omlægges), har
Repsold
konstrueret en
ganske ny Type (se
astronomiske Instrumenter). Hovedforandringen
er følgende: medens ved alle de tidligere M.
en Del af Cirklen (ell. hele Cirklen som i
Greenwich) var dækket af de ikke ubetydelige
Stenmasser, som Pillen indeholder, og det
øvrige ragede uden for Pillen og derved var
udsat for ganske andre Temperaturforhold,
hvorved der naturligvis kunde opstaa
Temperaturdifferencer og Spændinger i Cirklen, lader
Repsold Aksen ikke hvile paa Pillen selv, men
paa stærke Jernbøjler, hvorpaa er fæstet
Jernrammer koncentrisk med Cirklen; paa disse er
Mikroskoperne anbragte. Derved er Cirklen
 |
| a Jernrammer. b Gennemboret Rubus. c og c’ Kikkertens Akse. d og d’ Kikkerten. e og g Delte Cirkler, Mikroskoper. Repsolds Meridiancirkel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
