- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
963

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Merinos - Merinould - Merioneth - Meristem - Merit - Meriter - Meritum - Merk, Joseph - Merkah - merkantil - Merkantilisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Merinos [sp. mæ’rinås], se Faar, S. 641.

Merinould, se Uld.

Merioneth [meri’åniþ], Meirionydd, Shire
i det nordvestlige Wales, grænser til
Cardigan-Bugten og Shirerne Carnarvon, Denbigh og
Montgomery, omfatter 1707 km2. Selv om dets
Toppe ikke i Højde naar Carnarvons, er det
dog det bjergrigeste af alle Shirerne i Wales.
Det hojeste Punkt er Aran Mawddwy (906 m);
lidet lavere er det tæt ved Kysten liggende
Cader Idris (892 m) og Berwyn-Bjergene (830
m) mod NØ., langs højre Bred af Dee. De
øvrige Floder danner ved deres Mundinger
brede, tilsandede Æstuarier. Af Arealet er kun
6 % dyrkede, medens 4 % er Skov og 33 %
Græsland. Foruden med Agerdyrkning og
Faareavl beskæftiger Befolkningen, der 1911
talte 45573 Mennesker, sig med Bjergværksdrift.
Der udvindes Mangan, Guld, noget Kobber,
men især Skifer. Industrien er ringe og
beskæftiger sig kun med Tilberedning af Uld.
N. H. J.

Meristem (gr.), Meristemvæv, d. s. s.
Dannelsesvæv.


Merit, løbe paa, se løbe paa M..

Meriter (fr.), fortjenstfulde Handlinger.
Ordet benyttes ofte ironisk i modsat Betydning:
gale Streger o. l.

Meritum (lat.) ɔ: Fortjeneste, bruges allerede
af Kirkefædrene for at betegne den Værdi, der
tilkommer de gode Gerninger, som gøres af
hellige Mennesker ud over, hvad Pligten fordrer.
Thomas Aqvinas skelner mellem en M. de
congruo
ɔ: en saadan, som tilkommer Mennesker
efter Billighed, og en M. de condigno ɔ: en
saadan, som tilkommer dem med Rette. Af Anselm
er Begrebet M. anvendt paa Kristi Gerning;
idet han lider Døden, hvortil han ikke var
forpligtet, har han gjort en overflødig god
Gerning, et M., som derfor kan komme andre til
gode.
F. C. K.

Merk [mærk], Joseph, østerr.
Violoncellist (1795—1852), Medlem af Operaorkestret i
Wien og Lærer ved Konservatoriet. Gjorde
vidtstrakte Koncertrejser og udgav bl. a.
fortræffelige Etuder for sit Instrument.
A. H.

Merkah, Marka, Havneplads paa Sydsiden
af Somali-Halvøen, Landskab Magadoxo, er
grundlagt af arabiske Købmænd, har c. 3000
Indb. og staar siden 1889 under ital.
Overhøjhed.
C. A.

merkantil (af lat. merx, Vare), hvad der
vedrører Handelen, køhmandsmæssig.

Merkantilisme ell. Merkantilsystem
er Betegnelsen for den økonomiske Politik, der
herskede i Europas Kulturstater fra Udgangen
af den saakaldte »Middelalder« indtil omtrent
Midten af 18. Aarh. Betegnelsen »System« om
denne Politik er i øvrigt lidet træffende, da
den ikke i Litteraturen foreligger teoretisk
udviklet i systematisk Form; den fremtræder
overvejende praktisk, som en Handelspolitik,
hvis Midler og Veje skifter efter Land og Tid.
M. indgaar som et betydningsfuldt Led i
Statsmændenes Bestræbelser for at opbygge de
moderne, nationale Stater, der med en absolutistisk
Fyrstemagt som Midtpunkt rejser sig paa
Feudalsamfundets Ruiner. Idet Rammerne for
Middelalderens snævert begrænsede
Municipaløkonomd sprænges og Adelsvældets Magt
knækkes ved de ny Statsdannelser, opstaar Behovet
for Statsindtægter, for et paa videre Omraader
beregnet økonomisk Regime. Med M. fødes
derfor den virkelige »National« ell.
»Stats«-økonomi, ikke som Videnskab, men som
politisk-økonomisk Statsmandskunst, hvis Maal det i
første Rk. var at skabe Hjælpekilder for den
store Hær, en udvidelseslysten Krigs- og
Kolonialpolitik nødvendiggjorde, for et stort og
kostbart Hofhold, for den ny, lønnede
Embedsstand. At skaffe Penge for Staten og at bevare
Pengene i Landet blev derfor M.’s første og
sidste Ord, dens Løsen at etablere et nationalt
Mønt- og Finansvæsen indad og udad en
gunstig Handelsbalance ɔ: et Overskud af rede
Penge ved Opgørelsen af Landets samlede
Handelsomsætning med Udlandet. M. udviklede sig
efterhaanden til at blive en af og for Staten
organiseret, altomfattende Handelspolitik med
landsfaderlig forsynlig Regulering af
Næringslivet, ofte haardhændet nedbrydende Skranker
for dettes fri Vækst, men lige saa ofte skabende
ny ved Begunstigelser, Monopoler og
Koncessioner. Vistnok betegner M. en Frigørelse af de
økonomiske Kræfter og en Udvidelse af
Synsfeltet lige over for den middelalderske Natural-
og Lokaløkonomi, men sammenlignet med den
moderne Samfundsøkonomi maa den
karakteriseres som ensidig. Overalt danner M. et
Udslag af en i sine Ytringsformer utilsløret
national Egoisme; under dens Herredømme var
den enkelte Stat sig selv nok; andre Stater var
Fjender, det gjaldt at afpresse deres Guld. For
den merkantilistiske Opfattelse var den
internationale Handel en Slags Krig, og
kommercielle Interessespørgsmaal, Rivalitet om
Markedet blev hyppig Aarsag til virkelig Krig.
Afspærring udad, Selvtilstrækkelighed,
Koncentration indad var Maalet, for gennem
Centralisation af alle Landets økonomiske og politiske
Kræfter at skabe en stærk, uafhængig og
konkurrencedygtig Stat. Maalt efter sine Resultater
fik M. en højst forsk. Bet. for de forsk. Lande;
det kom i saa Henseende an paa deres
industrielle og kommercielle Forudsætninger, Arten
og Omfanget af deres udenrigske Handel og
Skibsfart, deres politiske Udvikling, de centrale
Myndigheders Magtvidde. Sin Blomstring naar
M. med Cromwell, navnlig ved hans
Navigationsakt (1651), hvis bevidste Hensigt var at
knuse det holl. Handelsvælde, og med Colbert,
fremfor nogen Systemets ideale Statsmand,
efter hvem man endog en Tid lang har villet
give det Navn, men i øvrigt var det Maal, man
arbejdede imod, i alle Lande det samme, og de
Veje, man fulgte, ligeledes i alt væsentligt ens.
Ogsaa i de nordiske Lande var de
merkantilistiske Ideer de herskende og angav
Retningslinierne for den praktiske Politik fra Midten af
17. til henimod Slutn. af 18. Aarh.

M.’s Grundsætninger er ikke blevne samlet
formulerede af dens egne Talsmænd; de
udkrystalliseres saa at sige af dens Praksis. De
resumeres i flg. Satser: 1) En Nations Rigdom
beror først og fornemmelig paa Mængden af ædelt
Metal, der findes i Landet: jo større

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0987.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free