- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
971

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Merkuroklorid - Merkurokromat - Merkuronitrat - Merkurooxyd - Merkurosalte - Merkurosulfat - Merkursølv - Merle d'Aubigné, Jean Henri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Merkuroklorid, Kvægsølvforklor,
Kvægsølvforklorid,
Kvægsølvkloryre, Calomel, HgCl, forekommer i Naturen
som et sjældent Mineral
Kvægsølvhornerts, Hornkvægsølv. Det fremstilles paa
forsk. Maader. Ved Sublimation faas det, idet
man blander Merkurisulfat med Kvægsølv og
Natriumklorid ell. Merkuriklorid med Kvægsølv
og opheder Blandingen. M. sublimerer og
afsætter sig som en hvid krystallinsk Masse. Lader
man ved Sublimationen Dampene af M.
strømme over i en Beholder, i hvilken der tillige
strømmer Vanddamp ind, fortætter M. sig hurtig
som et hvidt løst Pulver Dampcalomel,
Hydragyrum chloratum vapore
paratum
ell. Calomel vapore paratum.
Ved Fældning faas M. som et hvidt findelt
Pulver ved at sætte en Opløsning af Natriumklorid
til en Opløsning af Merkuronitrat, ell. ved at
reducere en Opløsning af Merkuriklorid med
Svovlsyrling. M. er meget tungt opløseligt i
Vand; ved Behandling med Ammoniumhydroxyd
bliver det sort, idet det omdannes til en
Blanding af Merkuriamidklorid og frit Kvægsølv (se
Merkuriklorid); det bliver ligeledes sort
ved Behandling med Natriumhydroxyd, idet der
dannes Merkuroxyd, Merkurioxyd og frit
Kvægsølv. Ved Lysets og Luftens Indvirkning antager
M. efterhaanden en mørkere Farve, idet der
dannes Merkuriklorid og frit Kvægsølv; det
bliver derved langt giftigere, idet Merkuriklorid,
der er opløseligt i Vand, er langt giftigere end
M. M. anvendes i Medicinen som urindrivende
Middel, mod Vattersot, samt ved Øjen- og
Hudsygdomme. I Beg. af 17. Aarh. kaldtes M. Draco
mitigatus
ell. Manna metallorum.
M. M-r.

Merkurokromat, se Kromsyre.

Merkuronitrat, salpetersurt
Kvægsølvforilte
, salpetersurt
Kvægsølvoxydul
, HgNO3,H2O, fremstilles ved
Indvirkning af kold, fortyndet Salpetersyre paa
Kvægsølv i Overskud. Ved Henstand
udkrystalliserer M. i store vandklare Krystaller, der ved
Opløsning i lige Dele varmt Vand giver en klar
Opløsning, som p. Gr. a. Hydrolyse reagerer
surt; fortyndes en saadan Opløsning med Vand,
gaar Hydrolysen videre, og der udfældes gule
basiske M. af vekslende Sammensætning.
Disse basiske Salte giver ved Kogning med Vand
Merkurinitrat og frit Kvægsølv. M. iltes af
Salpetersyre til Merkurinitrat. Iltes ogsaa let af
andre Iltningsmidler. En Opløsning af M. farver
Huden purpurrød og til sidst sort. Anvendes ved
Fremstilling af andre Kvægsølvforbindelser og i
Medicinen.
M. M-r.

Merkurooxyd, Kvægsølvforilte,
Kvægsølvoxydul, Hg2O, kendes ikke i ren
Tilstand; fældes en Opløsning af et Merkurosalt
med en Natriumhydroxydopløsning faias et sort
Bundfald, som indeholder M., men en Del af
dette er spaltet til Merkurioxyd og frit
Kvægsølv, og efterhaanden vil Indvirkning af Lyset
gøre Spaltningen fuldstændig.
M. M-r.

Merkurosalte, Kvægsølvforiltesalte,
Kvægsølvoxydulsalte, er Salte af det
monovalente (eengyldige) Kvægsølv. M. er
farveløse, naar den Syre, hvoraf de er dannede,
ikke selv er farvet; dog er Jodidet gult; de fleste
M. er uopløselige ell. tungtopløselige i Vand;
Nitratet er letopløseligt; det er tilbøjelig til at
hydrolysere, saaledes at Opløsningen reagerer
surt. Hydrolysen kan trænges tilbage ved
Tilsætning af Salpetersyre. I fortyndede
Opløsninger af Nitratet er Dissociation den alm. HgNO3
⇆Hg++NO3÷, men i stærke Opløsninger
forener to Merkuroioner sig til en divalent Ion
2Hg+⇄Hg2++. — I Modsætning til
Merkurisaltene giver M. med Saltsyre hvidt, uopløseligt
Merkuroklorid og med Ammoniumhydroxyd sort
Bundfald, der bestaar af Kvægsølv og
Merkuriamidsalt af den paagældende Syre.
M. M-r.

Merkurosulfat, svovlsurt
Kvægsølvforilte Hg2SO4 faas som et hvidt
krystallinsk Bundfald ved at fælde en
Merkuronitratopløsning med fortyndet Svovlsyre. Det er
tungtopløseligt.
M. M-r.

Merkursølv, nu næppe længere anvendt
Betegnelse for naturligt forekommende
Kvægsølv-Sølv-Amalgam, der som mineralogisk
Sjældenhed findes i enkelte Kvægsølv- og Sølvlejer.
Lyst, sølvhvidt Mineral, der forekommer i
Krystaller, i Korn, i djærve Masser eller som et
tyndt Overtræk. Vægtfylden ligger mellem 13,7
og 19,1; Haardheden omtr. 3. Sammensætningen
er stærkt vekslende. Findesteder er
Moschellandsberg i Pfalz, Oberlahnstein i Nassau,
Kongsberg, Almaden, Cordillerne i Chile etc.
Carl J.

Merle d’Aubigné [’mærl-d-obi’nje], Jean
Henri
, schweizisk Teolog og Kirkehistoriker,
f. i Eaux-Vives ved Genève 16. Aug. 1794, d.
smst. 21. Oktbr 1872. M. var Ætling af en i sin
Tid fra Frankrig fordrevet Hugenotfamilie;
hans Fader var Købmand, og han skulde have
været det samme, men han besluttede sig for
at studere. Medens han studerede Teologi ved
Univ. i Genève, blev han 1817 grebet af den
»Opvækkelse« (le réveil), som Skotten Robert
Haldane gav Stødet til; denne gik ud paa ved
Studiet af den hellige Skrift at vække
Samvittigheden til personlig Kristendom. M. havde
omfattende Interesser, og hans Tanke var egl.
at blive Litteraturhistoriker; men som Deltager
i Studentermødet paa Wartburg i Oktbr 1817
fattede han den Plan at skrive en
Reformationshistorie, og i Berlin blev han nøje knyttet
til Kirkehistorikeren Neander. 1818—24 var han
fr. Præst i Hamburg, 1824—31 var han kgl.
Hofpræst i Bryssel, hvilken Stilling han
mistede, da Kong Vilhelm af Holland mistede
Belgien. Han blev derpaa Lærer ved den af
det evangeliske Selskab stiftede Præsteskole i
Genève og udøvede samtidig præstelig
Virksomhed. Da Statskirkens Præster forbød ham
og hans Venner Adgang til Prædikestolene,
samlede han 1835 en fri Menighed om sig, og
denne sluttede sig 1849 til Frikirken i Genève
(Église évangélique). M. udfoldede en
omfattende litterær Virksomhed, kirkehistorisk,
kirkepolitisk og litterær. Hans Hovedværk er
Historie de la reformation en 16. siècle, I—V
(1835—47, nyt Oplag I—IV 1877—78), som maaske
har faaet størst Bet. for de enkelsktalende
Protestanter. (Litt.: J. Bonnet, Notice sur la
vie et les écrits de M. d’A.
[Paris 1874]).
L. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:39 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0995.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free