- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
974

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meroë - Merom's Vande - Merope - Meropidæ, Merops - Merops - Merovinger - Merovingermønter - Meroxen - Merrick, Leonard - Merril - Merrimac

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de store Floder Atbara mod Ø. og Nilen mod
V. Her findes nær Shendi ved Vâdi-es-sur,
omtr. 100 km oven for Sammenløbet, paa
Nilens højre Bred en Mængde Ruiner, deriblandt
adskillige Pyramider, der bærer tydelige Spor
af at tilhøre en sen Tid ɔ: de er yngre end
Alexander den Store’s Dage. De er beskrevne
af Cailliaud, af Hoskins og af Lepsius, i hvis
»Denkmäler« der findes udmærkede
Gengivelser af Landskabet og Mindesmærkerne. M.
omtales allerede af Herodot (II, 29) som en i hans
Tid stor og rig Stad. I den flg. Tid hører vi
længe næsten intet om M., indtil i den første
Romertid, da M. omtales som Hovedstad i et
stort Rige, om hvis Fortid der siges en hel
Del, saaledes af Diodor og af Strabon. Det
skulde have været et Kongerige med et
overmægtigt Præsteskab, paa hvis store Indflydelse
Kong Ergamenes i 3. Aarh. gjorde en voldsom
Ende. At der virkelig i Oldtiden igennem Aarh.
har været et stort Rige i disse Egne, bekræftes
ved Nutidens Undersøgelser, men det er tillige
godtgjort, at Byen M., der vistnok fra 3. Aarh.
f. Kr. var Kongesæde, ikke var det i den
forudgaaende Tid, om M. end allerede dengang var
en rig og blomstrende By. Kongerne i dette
æthiopiske Rige havde opr. deres Residens en
Del længere mod N. i en By, der laa ved
Bjerget Gebel Barkal, og som i Indskrifterne
kaldes Napata. Denne By var i over 1000 Aar
med hele Nubien i Ægypternes Hænder og
Midtpunkt for Udbredelse af ægypt. Kultur i disse
Egne. Siden, da Ægyptens Magt svækkedes, og
Herredømmet over Nubien gik tabt, blev Napata
Sæde for Konger, der ikke blot strakte deres
Herredømme langt mod S., men endog gjorde
sig til Herrer over Ægypten (725—667) og
blandede sig i Syriens Anliggender. Af fl. af disse
Konger i Napata besidder vi hieroglyfiske
Indskrifter, affattede i Ægypternes gamle hellige
Sprog; de er opdagede og udgivne af Mariette,
der fandt dem ved Gebel Barkal. Da Lepsius
paa sin Rejse i Nubien ved Gebel Barkal stødte
paa et Stedsnavn Meravi, troede han heri at
finde Navnet M., og han mente at kunne slutte,
at Byen Napata fordum ogsaa kaldtes M. Men
denne Formodning finder med Rette ingen
Anerkendelse i vore Dage. M. var sikkert kun
Navnet paa Byen, hvis Ruiner ses nær Shendi.
I disse findes en Del Indskrifter, der er
udtrykte dels ved en Art Hieroglyfskrift
(Meroitiske Hieroglyffer), dels ved en Art demotisk
Skrift. Begge Dele har man søgt at tyde i vore
Dage, men hidtil uden Held. Det mægtige
Præsteskab, der omtales som fordum
herskende i Riget M., har vistnok hørt hjemme i
Napata, og det er rimeligvis snart efter, at denne
By var blevet knust af Ergamenes, at M. er
blevet Hovedstad i Riget i St f. Napata. Paa
Augustus* Tid omtales en Dronning Kandake
som Herskerinde i M., og i Apostlenes
Gerninger (8, 27—40) nævnes ogsaa en æthiopisk
Dronning Kandake, hvis Hofmand døbtes af
Filip paa Vejen til Gaza; hun har rimeligvis
hersket i M. Men snart efter maa Byen M. være
blevet ødelagt; thi da Nero sendte en
Ekspedition til de øvre Nillande, laa M. i Ruiner. Hvem
denne Ødelæggelse skyldes, ved vi ikke.
Længere hen i Tiden fandtes der i de samme Egne
et kristent Rige, Aloa, der holdt sig langt hen
i Middelalderen, indtil det til sidst ødelagdes af
Muhammedanerne. I vore Dage er der foretaget
store Udgravninger i M., særligt ved Prof. John
Garstang, der har beskrevet sine Fund i et
højst interessant Værk. Han fandt i Ruinerne
af en Bygning en Billedstøtte af en Konge, som
nu ses i Ny Carlsberg Glyptotek i Kbhvn, og af
en Dronning, som tilhører en skotsk Mæcen i
Edinburgh. Disse er de eneste Billedstøtter,
der er fundne i M. Derimod er der fundet af
andre Rejsende nogle Relieffer fra Vægge i
Bygninger i M. med Billeder, mest af
Medlemmer af Kongefamilien i M. De ses nu i British
Mus.
I de senere Aar er der af Amerikanere,
bl. a. af Prof. Meisner foretaget store og
heldige Udgravninger i Nærheden af M., hvorved
Kongegravene fra Ægypternes Dynasti XXVI er
komne for Dagen. Man havde tidligere forgæves
søgt disse Kongers Grave i Ægypten.
V. S.

Merom’s Vande i det nordlige Kana’an,
hvor Josua slog en Koalition af
nordkana-anæiske Fyrster under Ledelse af Jabin (Jos. 11,
5. 7), søges af nogle i den nuv. Sø bahr el-hûle,
der gennemstrømmes af Jordan, N. f. Gennesaret
Sø. Da »Vande« ikke plejer at betegne en Sø,
har man ogsaa søgt M. andetsteds, navnlig ved
det vandrige Meron lidt NV. f. Safed.
J. P.

Merope, gr. Heroine, en af Pleiaderne, der
var Døtre af Atlas og Pleione; hun giftede sig
med Sisyfos og fik Sønnen Glaukos.
C. B.

Meropidæ, Merops, se Biæder.

Merops, gr. Heros, Grundlægger af Staden
Kos og Konge over Øen af s. N. Da hans
Hustru blev dræbt af Artemis, vilde han dræbe
sig selv, men blev af Hera hensat bl.
Stjernerne.
C. B.

Merovinger er Betegnelsen paa den fr.
Kongeslægt, der begyndte med Chlodevech,
Grundlæggeren af det frankiske Kongerige, 481
og varede til 752, da den sidste M. Childerik
III afsattes af Pipin den Lille. (Se Frankrig,
»Historie« og de enkelte Konger).
P. M.

Merovingermønter, Mønter prægede af de
frankiske Konger af Merovingernes Slægt; de
ældre af disse Mønter ligner de foregaaende
gallisk-romerske Kejsermønter; senere
optræder de frankiske Kongers Monogrammer og
Navne paa disse Mønter, der er temmelig raat
udførte. (Litt.: Description des monnaies du
mogen-âge de C. J. Thomsen, Copenhague 1873
,
I, S. 95 og ff.).
(P. B.). H. A. K.

Meroxen, se Glimmer.

Merrick [’merik], Leonard, eng. Forf.,
f. 1864. Han skulde egl. have været Jurist, men
et økonomisk Sammenbrud tvang Familien til
at udvandre til Sydafrika, hvor L. M. tilbragte
nogle ikke lykkelige Aar i Kimberley-Distriktet.
Efter at være kommet tilbage til England har
han udg. en Rk. meget læste Romaner: The
Man who was good
(1895); The Actor-Manager
(1898); The Worldlings (1900); The House of
Lynch
(1907).
I. O.

Merril [’meri£], By i Staten Wisconsin, U.
S. A. paa højre Side af Wisconsin River.
Trævareindustri. (1910) 8689 Indb.
N. H. J.

Merrimac [’nerimäk], Flod i U. S. A.,
opstaar i New Hampshire i White Mountains,
gennemstrømmer Massachusetts, hvor den danner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0998.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free