Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mertens, Eduard - Mertens, Joseph - Mertens, Karel - Mertensia - Merthyr Tydfil - Mertola - Mertwyj Kultuk - Meru - Meru - Méru - Mérula - Merulius - Merulo, Claudio - Merv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frasagde M. sig 1907 sin Stilling i Siegburg og
bosatte sig i Freiburg i Breisgau, og efter tre
strenge Aar med mange Skuffelser lykkedes
det ham endelig at overvinde den største
Vanskelighed i Opgaven, han havde stillet sig, den
jævne Fordeling af lysfølsom Gelatine paa en
Cylinder. Det første praktiske Resultat af
Rotationsdybtrykket viste M. i »Freiburger
Zeitung«’s Paaskenumer i Marts 1910, og det vakte
uhyre Opsigt i Alverdens grafiske
Industrikredse. Almindelig Udbredelse i Dagblads-
og Tidsskriftslitteraturen har M.’s Opfindelse
endnu ikke faaet, men de største og mest
udbredte Blade og Tidsskrifter bruger det.
Foruden »Freiburger Zeitung« illustreres »Berliner
Tageblatt«’s ugentlige Tillæg »Der Weltspiegel«
med Rotationsdybtryk, og »Hamburger
Fremdenblatt«, »Berschevyja Wjedomosti«,
L’Illustration og det sv. Ugeskrift »Vecko-Journalen«
o. fl. har ogsaa Illustrationer i
Rotationsdybtryk. I Danmark har der været to
Rotationsdybtryks-Anlæg, men de er opgivet, fordi
Driften var for kostbar. Om Teknikken se
Rotationsdybtryk.
E. S-r.
Mertens [’mærtəns], Joseph, belg.
Komponist (1834—1901), Violinlærer ved Konservatoriet
i Antwerpen og fik i Belgien og Holland med
stort Held opført en Rk. mest een Akts flamske
Operaer. M. har ogsaa skrevet et Oratorium,
Sange og Instrumentalmusik.
W. B.
Mertens [’mærtəns], Karel, belg. Maler, f.
c. 1864, d. 1918 ved Leeds. M. var Elev af
Verlat paa Antwerpens Akademi og kom under
stærk Indflydelse af H. de Braekeleer’s Kunst,
sluttende sig i Farvevalg og Opfattelse til ældre
flamsk Kunst. Arbejder fra Aarene 1883—85 som
»Hos Skomageren«, »Hornblæseren«, »Den
gigtsvage« gjorde megen Lykke. I Halvfemserne
slog han voldsomt om og blev fuldblods
Pleinairist: det store »Paa Schelde« (udstillet 1892 i
Gent), »Enkerne«, »Torsdag Eftermiddag«, »In’t
Wafelhuis«, »Hensunken i Tanker« m. v. M.
har i øvrigt udført store dekorative
Vægbilleder, Portrætter, Fiskerbilleder og
Landskaber, der roses for udmærket Tegning. Som
Raderer har M. ydet fremragende Ting: »Ved
Slibestenen«, »Bedstefaderen«, »Kahytten« o. a.
A. Hk.
Mertensia, se Hestetunge.
Merthyr Tydfil [’mə.þə-’tidvi£] (Merthyr
Tydvil), Byvalgkreds og eget Grevskab
(municipal parliamentary and County borough)
i det østlige Wales, ligger ved øvre Taff, 35 km
NNV. f. Cardiff. M., som indtil 1908 hørte til
Glamorganshire, var i 18. Aarh. kun en
Landsby, men Omegnens Rigdom paa Kul, Jern og
Kalk har bevirket dens Opsving, saaledes at
den (1921) har 80616 Indb. Sammen med de
nærliggende Byer Dawlais og Cyforthfa
er den Hovedsædet for Glamorganshires Jern-
og særlig Staalindustri. Det er en udpræget
Fabriksby, hvis snavsede Bygninger næsten
udelukkende er Arbejderboliger ell.
Jernværker, og som mangler anselige offentlige
Bygninger. Forbindelsen med Havnebyerne Cardiff,
Newport og Bristol lettes ved en Kanal o. fl.
Jernbaner.
N. H. J.
Mertola [mör’tåla], By i det sydlige Portugal,
Prov. Alemtejo, ligger paa en Klippe ved højre
Bred af Guadiana, der her optager Oeiras, har
Rester af et maurisk Kastel, en Mineralkilde og
(1911) 3800 Indb. M. er det gl. Myrtilis
Julia, af hvilkat der endnu findes
Bygningslevninger. 15 km ØNØ. f. M. ligger de betydelige
Kobberminer São Domingos.
C. A.
Mertwyj Kultuk [’mjårtvij-], »den døde
Bugt« (siden 1884 til Ære for Tronfølgeren
Zesarewitsch-Bugten), Bugt i den
nordøstlige Del af det kaspiske Hav, ligger mellem
Halvøen Buzatschi mod S. og den lille Ø Prorva
mod N. Fra sin sydøstlige Del sender den mod
SSØ. en lang Arm, Kaidak, ned mellem
Bubatschi-Halvøen og Plateauet Ust—Urt. Sit Navn
har den faaet p. Gr. a. sin ringe Dybde, der
ikke tillader Skibsfart.
N. H. J.
Meru (hos Buddhisterne i Reglen kaldet
Sineru eller Sumeru), i den indiske
Eventyr-Mytologi et Bjerg, som er Gudernes Bolig og
vor Verdens Midtpunkt (se Brahmanisme,
S. 811). Til Gudernes Liv paa M. i idylliske og
romantiske Omgivelser hentydes der meget
hyppig i digteriske Fremstillinger, skønt det
sjælden træder selvstændig frem i Forgrunden.
I Astronomien (jfr. indisk Astronomi og
indisk Kosmologi) repræsenterer M.
Nordpolen. (Litt.: Wilson’s Oversættelse af
Vishnu-Purāṇa, 2. Udg. ved Fitzedward
Hall).
(S. S.). D. A.
Meru, virksom Vulkan i Brit. Østafrika,
ligger 65 km VSV. f. Kilima-Njaro og hæver sig
umiddelbart op over den 1200 m høje Slette til
en Højde af 4558 m o. H. M. blev opdaget 1848
af Rebmann og besteget 1904 af Uhlig.
C. A.
Méru [me’ry], By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Oise, ligger 40 km N. f. Paris ved
Banen Paris-Amiens. Fabrikation af Sukker,
Knapper og Fjerpynt. (1911) 5581 Indb.
N. H. J.
Mérula, et ofte brugt Slægtsnavn for Solsort
(Turdus merula), se Drossel, S. 439.
Merulius, se Aaresvamp og Hussvamp.
Merulo, Claudio, ital. Operakomponist
(1533—1604), Organist ved S. Marco i Venedig,
senere hos Hertugen af Parma. Hans
Kompositioner har Bet. som ældste Prøver paa
selvstændig Instrumentalstil. Var ogsaa
Orgelbygger og Musikforlægger. Prøver paa M.’s
Kompositioner findes i Winterfeld’s »Joh.’s Gabrieli«,
Weitzmann’s »Gesch. des Klavierspiels«,
Torchi’s L’arte musicale, IV, Riemann’s
»Musikgeschichte in Beispielen«, Nr 51.
A. H.
Merv 1) (Shah-djegan, Jordens Konge), en
af de betydeligste Oaser i Turkestan,
transkaspiske Prov., ligger i den sydøstlige Del af
Sandørkenen Kara Kum, har en Længde af c.
200 km og et Areal af 4900 km2, af hvilke c.
4000 km2 er dyrkelige, medens Resten er Sump
og Sand. Oasen dannes af den betydelige Flod
Murgab, der ved Kurdjukly begynder at dele
sig i fl. Arme. Hovedfloden flyder mod NV. ved
Oasens sydlige Rand, indtil den ved Djudjukly
forsvinder i en Sump. Stadig afgiver den Arme,
hvoraf de fleste flyder mod N. og efter at have
vandet Markerne taber sig i Ørkenen. Klimaet
er tørt og kontinentalt. Jan. har en
Middeltemperatur af ÷ 0,6°, Juli 30,2°.
Vinteren bringer streng Frost og noget Sne,
Foraaret giver en ringe Mængde Regn. Sommeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
