Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mesalliance - Mesambria - Mesanmast - Mesar - Mesastenen - Meschaert, Johann - Meschek - Meschhed-Ali - Meschinlæder - Meschtscherjæker - Meschtschovsk - Mesdag, Hendrik Willem - Mesembrianthemum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ret ved at indgaa ikke standsmæssigt
Ægteskab, hvorhos Hustruen i alle Tilfælde ikke fik
Rettigheder som fyrstelig Gemalinde. Lgn.
Regler gælder endnu i Sverige efter
Successionsordningen af 1810 § 5, hvorefter en Prins af
det kgl. Hus forbryder Arveretten til Tronen
for sig, Børn og Efterkommere, hvis han selv
med Kongens Samtykke gifter sig med en
privat sv. ell. udenlandsk Mands Datter. Som
private regnes dog i Overensstemmelse med
tidligere tysk Fyrsteret ikke de Medlemmer af
den tyske Rigsadel, der 1815 udtrykkeligt
erklæredes for jævnbyrdige med regerende
Fyrstehuse, medens derimod Medlemmer af afsatte
Kongehuse vistnok betragtes som private
Personer.
I Danmark er tilsvarende Regler om
Jævnbyrdighed ikke fastsatte. Derimod er det i
Praksis anerkendt, at Konger og Prinser kan
indgaa et Ægteskab til venstre Haand, der er
uden offentligretlige Virkninger for Hustruen
og Afkommet, ligesom Kongen ogsaa kan stille
det som Betingelse for at give sit Samtykke til
en Prins’ Giftermaal med en Privatmands
Datter, at han for sig og Efterkommere giver
Afkald paa Arveret til den danske Trone.
K. B.
Mesambria (ell. Mesembria), Oldtidsby
paa Kysten af Thrakien ved det Sorte Hav.
Det var en gr. Koloni, anlagt fra Megara, nu
Missivria i Østrumelien.
H. H. R.
Mesanmast ell. Krydsmast, den agterste
Mast paa et fuldrigget Skib. Den bestaar af
3 Afdelinger, Masten, Krydsstangen
og Boven-Krydsstangen. Ræerne
benævnes nedenfra: Bergine-, Kryds-,
Bovenkryds- og
Boven-boven-Krydsraaen; den fører i Reglen intet Undersejl
(Berginesejl); nedenfra benævnes Raasejlene:
Kryds-, Bovenkryds- og
Boven-boven-Krydssejl. I St f. Undersejl har M. et
Gaffelsejl, Mesanen, der udspændes mellem
Mesangaffelen, Mesanbommen og
M. (se Gaffelsejl). Hele Takkelagen, som
hører til M., har som særlig Tillægsbetegnelse
enten Navnet Mesan- (f. Eks. Mesanvant)
ell. Kryds- (f. Eks. Krydsbraser).
C. B-h.
Mesar (tyrk.), Grav, deraf mesarlyk, den
alm. Betegnelse for Kirkegaard.
J. Ø.
Mesastenen blev fundet 1868 i det gl.
moabitiske Dibon. Da forsk. Europæere kappedes
om at faa den, sprængte Beduiner den i den
Tro, at den indeholdt Skatte. Clermont-Ganneau
havde forinden faaet et Aftryk af den, og han
købte Stykkerne, som blev sat sammen og siden
1875 staar i Louvre. Stenen, der er af
sorteblaat Basalt, stammer fra den moabitiske
Konge Mesa eller Mesha (9. Aarh. f. Kr.), der
beretter, at Omri havde hersket over hans
Land, men hans Gud Kamosh lod ham udjage
Israelitterne og fjerne Jahve’s Redskaber. Han
beretter ogsaa, at han byggede forsk. Byer,
Helligdomme, Brønde og en Vej ved Arnon.
J. P.
Meschaert [’mæska.rt], Johann, holl.
Koncertsanger, f. 22. Aug. 1857 i Hoorn,
studerede ved Konservatorierne i Köln, Frankfurt
— under Stockhausen — og München, nedsatte
sig som Lærer og Sangforeningsdirigent i
Amsterdam, men blev meget hurtig en stærkt
søgt og meget skattet Koncert- og
Oratoriesanger.
S. L.
Meschek [’me∫ek], d. s. s. Meshek.
Meschhed-Ali, se Nedjef.
Meschinlæder (Meschrin), se Safian.
Meschtscherjæker, et opr. finsk-ugrisk Folk,
der lever spredt mellem Basckkirerne i Guv.
Kasan, Orenburg, Perm, Pensa, Saratow,
Tambow og Ufa. De adskilles i to Grupper, af hvilke
den vestlige (i Guv. Pensa c. 30000) er
russificeret, medens de tatariske M. (100000) længere
mod Ø. er Muhammedanere. De driver en Del
Agerbrug. (Litt.: Ch. E. de Ujfalvy de
Mezö-Kövesd, Expédition scientifique en
Russie [3 Bd, Paris 1880]; »Petermann’s Geogr.
Mittheil.« [23. Bd, Gotha 1877]).
N. H. J.
Meschtschovsk [mje’t∫åfsk],
Meschtschevsk, Kredsby i det mellemste Rusland,
Guv. Kaluga, ligger ved Tureja og har 4000
Indb., Handel med Hamp, Hampefrø,
Svinebørster, Læder og Korn; her afholdes to store
aarlige Markeder, navnlig med Bomulds-, Uld-
og Silketøjer, Galanterivarer, Heste og Kvæg.
N. H. J.
Mesdag [’mæsdak], Hendrik Willem,
holl. Sømaler, f. 23. Apr. 1831 i Groningen, d.
10. Juli 1915 i Haag. M., der blev uddannet
under Roelofs og Alma-Tadema (1844—40) og
virkede i Haag, vandt europ. Berømmelse med
sine dygtige og bredt malede Marinestykker,
især Strandbilleder med fin Luft- og
Lysvirkning og livlig Skibsstaffage. I Rijksmuseet i
Amsterdam findes »Strand ved Scheveningen«
(1874), i Museet i Rotterdam »Solopgang ved
den holl. Kyst«, i Mus. i Haag »Hjemvendende
Fiskerbaade«, i Berlins Nationalgaleri
»Sommeraften ved Scheveningen« (1896) o. s. fr.
Paa den internationale Kunstudstilling i Kbhvn
1897 saas det store og smukke »Strand ved
Scheveningen« (1894). M. skænkede sine
Kunstsamlinger (en fortrinlig Repræsentation af
moderne Kunst, særlig Barbizon-Skolen,
Skulpturer, kin. og jap. Sager) til Staden Haag, hvor
Musée M. aabnedes 1903. (Litt.: H. W. M.,
The painter of the North Sea. With etchings
a. descript. text by Zilcken. The text translated
from the dutch [1897]).
A. Hk.
Mesembrianthemum [-te-] L.
(Middagsblomst), Slægt af Aizonaceæ, nedliggende ell.
oprette Urter ell. Halvbuske med modsatte og
stær kit kødfulde Blade af meget forsk. Form.
De anselige og livlig farvede Blomster sidder
enkeltvis ell. i Kvaster. De er 5-tallige; de
talrige, liniedannede og hvide, gule ell. røde
Kronblade er, ligesom det store Antal Støvdragere„
fremkomne ved Spaltning. Den oftest
5-rummede Frugtknude indeholder talrige Æg;
under dens Udvikling ændres Æggenes og senere
Frøenes Plads paa mærkelig Maade. Frugten
er en af Blostret omgivet Kapsel, der aabner
sig, naar den befrugtes. 300 Arter, som især
hører hjemme i Sydafrikas tørre Egne. Mange
dyrkes som Prydplanter. Blomsterne aabner
sig ved Middagstid; deraf Navnet. En af de
mest kendte Arter er M. crystallinum L.
(Isplanten), der foruden i Kaplandet
forekommer paa de kanariske Øer og i hele
Middelhavsomraadet. Den er bedækket af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
