Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 981 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mesembrianthemum - Mesen - Mesencephalon - Mesenchym - Mesenterialkirtler - Mesenterier - Mesenterium - Meseritz - Mesha (se Mesastenen) - Mesha (Flod) - Meshek - Meshhed - Meshirtschje - mesial - Mesitin - Mesitylen - Mesmer, Friedrich Anton

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blæreformede Kaar, hvis Saft indeholder Kogsalt, og
som giver Planten et ejendommelig krystallinsk
Udseende; de tjener Planten som
Vandbeholdere.
A. M.

Af Arter, der egner sig for Stuekultur og til
Koldhus, kan nævnes M. coccineum Haw (Syn.
M. bicolar), talrige enkeltsiddende,
skarlagenrøde Blomster, Maj—Septbr. M. falcatum L.,
blegrøde Blomster. De formeres ved
Stiklinger, overvintres ved 6—8° og maa helst blive
i Koldhuset om Sommeren. For Friland egner
sig: M. crystallinum L., anvendelig til Stenhøj.
M. pomeridianum L. bliver 10—15 cm høj og
har store gule Blomster. M. tricolor Willd.,
smuk glinsende Blomst, karminrød med hvidt
og Purpur. M. cordifolium fol. var. hort.
bruges til Udplantning i Tæppebede, men maa
overvintres i Koldhus, Sidstnævnte behandles
som de øvre Koldhusmesembrianthemum,
medens de tre andre, der er enaarige, saas i Apr.
i Potte, Frøet dækkes kun med et tyndt Lag
Jord, og uden at omprikles udplantes de sidst
i Maj med 20—25 cm’s Afstand.
(L. H.). P. F.

Mesen [m_je’z_jen_j], 1) Flod i det nordlige
Rusland, udspringer i den sydlige Del af Guv.
Arcbangelsk, i et sumpet og skovklædt
Bakkeland, der adskiller M.’s Bassin fra Petschoras.
M. løber i hovedsagelig nordvestlig Retning,
optager fra venstre Side Vaschtschka og
Schtschelja, fra højre Pesa og falder ud i det
hvide Hav i en Bugt af s. N. Længden er 846
km, og den danner Afløb for et Distrikt paa
78760 km². Den er dyb og sejlbar i den største
Del af dens Løb, men løber mest gennem tyndt
befolkede Egne. 2) Kreds i det nordøstlige
Rusland, Guv. Arkhangelsk, indbefatter Egnene om
Mesen, Petschora og Kara med et Areal paa
408921 km² ell., naar Øerne Kolgujev,
Waigatsch og Novaja-Semilja medregnes, i alt 508447
km². Trods dette uhyre Areal, der gør
Kredsen til den største i Rusland, er Befolkningen
kun c. 60000, der foruden Storrusser bestaar
af 13000 Syrjæner samt 5000 Samojeder.
Næringsvejene er Jagt, Fiskeri, Kvæg- og
Rensdyravl, noget Skovbrug samt Agerdyrkning i
de sydligste Egne. Kredsens Hovedstad M.
ligger 42 km fra M.-Flodens Munding. 2000 Indb.
M. er et af de nordligste Punkter for den
russ. Kolonisation, men har aldrig drevet det
vidt som Handelsstad. Den lever væsentligst af
Tømmerhandel ved Siden af lidt Fiskeri,
Kvægavl og Skibsbyggeri.
N. H. J.

Mesencephalon [-fa-], Midter-Hjerne, se
Hjerne.

Mesenchym [-’ky’m], se Coelom-Teorien.

Mesenterialkirtler, Krøskirtler, kaldes
de Lymfekirtler, som ligger i Krøset (se
Bughinde), og i hvilke Lymfekarrene, der fører
Chylus fra Tarmen, munder ind (se Tarm).
S. B.

Mesenterier, se Koraller, S. 502.

Mesenterium, se Bughinde.

Meseritz [’me.z_ərets], polsk
Miedzierzecz, By i preussisk Provins Grenzmark,
Posen-Westpreussen, ved Indløbet af Packlitz i
Warthes Biflod Obra og ved Jernbanelinierne
Bentschen-M., M.-Rokietnice og Reppen-M., 6000
Indb. M. har en Filial af Rigsbanken og et
Gymnasium samt Uldspinderi, Klæde- og
Maskinfabrikation, Teglbrænderi.
N. H. J.

Mesha, se Mesastenen.

Mesha [mje’зa], Biflod til Düna i det
vestlige Rusland, Guv. Smolensk og Witebsk, 212
km lang, er fra Obschas Munding sejlbar i en
Strækning af 127 km. Skibsfarten varer kun en
kort Tid om Sommeren.
N. H. J.

Meshek [’me∫ek], i Bibelen et fjernt boende
Folk, der ofte omtales af Assyrerne, som
kalder dem Muski og allerede kom i Berøring
med dem før 1100 f. Kr., og af Grækerne, som
kalder dem Moskhier. M. boede vestlig for
Eufrat i det nordøstlige Kappadokien, i det
Landskab, som senere kaldes Lillearmenien.
M. nævnes ofte sammen med Nabofolket Tubal
(Tabal, Plinius’ Tibarener). I de Bjergegne,
hvor M. boede, fandtes mange Metaller og
Bjergværker, hvis Bearbejdelse sikkert har
indbragt M. Rigdom og Anseelse.
V. S.

Meshhed, Hovedstad i Prov. Chorasan i
det nordøstlige Persien, ligger 930 m o. H.
i en velvandet, af Keshef-Rud
gennemstrømmet Dal og har en Befolkning, der kan anslaas
til c. 70000 Indb. I Byen findes en med
forgyldte Kupler og talrige Minareter prydet
Moske, hvori Persiens Skytshelgen Imam Riza er
begravet. Denne Grav besøges aarlig af mere
end 50000 Pilgrimme og er for Shiitterne
næsten det samme, som Mekka for Sunitterne.
Haandværket staar højt og frembringer
Vaaben, Guldsmedearbejder, Silkevarer og Tæpper.
M. V.

Meshirtschje, polsk Miedzyrzecze
[m_iædzyr’zæt∫æ], By i Polen, ligger ved Kryna og
Banen Warszawa—Brest Litovsk, har et gl Slot,
fl. Kirker samt 14000 Indb., mest Jøder.
N. H. J.

mesial anvendes i Tandlægelitteratur i Stedet
for medial, til Betegnelse af Stillingsforholdet
til Tandbuens Midte, d. v. s. Mellemrummet
mellem de to midterste — »centrale« —
Fortænder. Saaledes tales om en Tands m.
Flade, ell. om, at en Tand staar m. for en
anden Tand (Modsætning: distal).
E. H-p.

Mesitin, se Kalkspat.

Mesitylen, C₉H₁₂, er symmetrisk
Trimetylbenzol, C₆H₃(CH₃)₃. Det faas af Acetone
ved Kondensation med Svovlsyre ell. luftformig
Klorbrinte, idet man f. Eks. destillerer Acetone
med koncentreret Svovlsyre; 3C₃H₆O÷3H₂O=
C₉H₁₂. M. er en farveløs Vædske, der lugter
aromatisk, koger ved 164 og bliver fast ved
÷57°. Ved Kogning af M. med fortyndet
Salpetersyre iltes dens tre Metylgrupper een efter een,
og der dannes derved Mesitylensyre, Uvitinsyre
og Trimesinsyre.
(O. C.). R. K.

Mesmer [’mæsm_ər], Friedrich (Franz)
Anton, f. 23. Maj 1734 i Stein ved Weiler am
Rhein, d. 5. Marts 1815 i Meersburg. M. blev
opdraget i et Kloster og skulde studere Teologi,
men opgav det. Samtidig med, at han arbejdede
med Filosofi, gik han over til Juraen, som han
studerede i Wien. Efter 6 Aars Forløb tog han
fat paa Medicinen og promoverede 1766 med en
Afh.: De influxu planetarum in hominem, hvis
Indhold delvis er laant fra Paracelsus og van
Helmont og gaar ud paa, at der findes en
gensidig Indvirkning mellem Himmellegemerne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>