Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mesolongion - Mesomedes - Mesomyodi - Mesonero y Romanos, Ramón de - Mesopentekoste - Mesopithecus - Mesopotamien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ærkebiskop, har Gymnasium, Statue for Lord
Byron (afsløret 1881) samt Jernbane til Agrinion
og Kryoneri og driver tillige Tilvirkning af
Kaviar, Fiskeri, Skibsfart og Handel; større
Skibe maa dog ankre 7 km. fra Byen ved den
lave Øbræmme, der begrænser Lagunen. M. er
af nyere Oprindelse. Opr. anlagt af Fiskere
naaede den dog hurtig ved sin Beliggenhed
ved Indløbet til den korintiske Bugt en
betydelig kommerciel og strategisk Bet. 1715 og 1770
deltog den i Opstande mod Tyrkerne, og 1821
erklærede den sig atter for den gr.
Frihedssag. 5. Novbr s. A. indesluttede Fyrst
Maurokordatos sig med et faatalligt Mandskab i Byen,
der allerede to Dage efter indesluttedes af
11000 Tyrkere. Et natligt Angreb 6. Jan. 1822
blev slaaet saa virkningsfuldt tilbage, at
Tyrkerne 13. Jan. ophævede Belejringen. I Septbr
ankom atter en tyrk. Hær, der dog allerede
drog bort igen 20. Novbr, men en algiersk
Flaade vedblev at blokere Havnen, saa Byen
snart led Mangel paa Levnedsmidler. Lord
Byron, der var kommet for at tage Del i
Forsvaret, døde 1824 og begravedes i M. I Maj
1825 indesluttedes M. paa ny af en tyrkisk
Hær og Flaade; men alle Angreb viste sig
forgæves. Det lykkedes endogsaa Miaulis med 40
Smaaskibe at fordrive den tyrk. Flaade,
hvilket dog ikke forhindrede, at Manglen paa Livs-
og Krigsfornødenheder stadig steg. Til sidst
nødtes Besætningen til at prøve paa at slaa sig
igennem Belejringshæren. Kun faa lykkedes
det 22. Apr. 1826; Hovedmassen trængtes
tilbage i Byen, hvor de 25. Apr. sprængte sig i
Luften sammen med de indtrængte Tyrkere.
1828 rømmede Tyrkerne frivilligt M.
(H. P. S.). N. H. J.
Mesomedes, gr. lyrisk Digter, frigiven af
Kejser Hadrian, har foruden et Par
Epigrammer efterladt os en Hymne til Nemesis, hvortil
ogsaa Melodien er bevaret (udg. at Bellermann
[Berlin 1840] og af Jan i Musici Scriptores
græci [Leipzig 1895]).
H. H. R.
Mesomyodi, en af de to store Grupper,
hvori Spurvefuglene deles, væsentlig
sydamerikanske Familier. De adskiller sig særlig ved
Ejendommeligheder i Strubehovedets Bygning
fra de øvrige Spurvefugle, regnes som den
laveststaaende Gruppe af disse. Se
Spurvefugle.
O. H.
Mesonero y Romanos [mæså’nærå-i-rå
’manås] (ell. blot M. R.], Ramón de, spansk
Forf., f. 10. Juli 1803 i Madrid, d. smst. Apr.
1882. Fra først af var han ved Handelen, og
siden havde han et Par kommunale Embeder,
men mest levede han som Litterat, var ivrigt
Medlem af Forfatterforeninger, deriblandt el
Ateneo i Madrid, og blev optaget i det sp.
Akademi. De to Bøger, der har gjort M.’s Navn
mest kendt, er Escenas matritenses (1842;
derefter bl. a. 1881 som Del af Obras, i alt 8 Bd),
som han udgav under Pseudonymet El Curioso
parlante, en Række morsomme og velskrevne
Skildringer af Livet i Hovedstaden i »de gode
gamle Dage«, d. v. s. M.’s egne, og Memorias
de un setentón (1881), hans Livserindringer, en
fornøjelig og oplysende Bog, hvori man møder
en elskværdig, dannet og godt iagttagende
Forfatterpersonlighed. Men derhos har han paa
forsk. Maade gjort sig fortjent af sp. Bogvæsen
og af sin kære Fødeby ved at stifte og redigere
Semanario pintoresco español (1836—42), en
Efterligning af det fr. Magasin pittoresque, ved
at udgive en hist. Vejviser i Madrid (El antiguo
Madrid, 1861) m. m. For Rivadeneyra’s
Biblioteca de autores españoles besørgede M.
Udgivelsen af Rojas Zorrilla’s Komedier,
af Dramáticos contemporáneos á Lope de Vega
og Dramáticos posteriores á Lope de Vega,
hvilket han imidlertid nok kunde have udført
noget omhyggeligere. Digte har han ogsaa
skrevet, hvoriblandt vellykkede Folkelivsbilleder.
E. G.
Mesopentekoste (gr.), den mellemste af de
50 Dage mellem Paaske og Pinse, fjerde Dag
efter Jubilate.
A. Th. J.
Mesopithecus, en Nutidens Bavianer
nærstaaende, uddød Abeslægt, hvoraf talrige,
velbevarede Knogler navnlig er fundne i pliocæne
Aflejringer ved Pikermi nær Athen.
J. P. R.
Mesopotamien kaldtes i den senere Oldtid
(omtr. fra Alexander den Store’s Tid) en
Landstrækning i Vestasien. Navnet er gr. og betyder
egl. »Landet mellem Floderne«; ved M. forstod
man nemlig det Land, som begrænsedes af
Floderne Eufrat og Tigris, særlig den
mellemste Del af deres Løb. Landet udgør dog ikke
nogen naturlig Enhed og har heller ikke spillet
nogen selvstændig Rolle i den politiske Historie.
M. er for største Delen et Sletteland; mod N.
adskilles det ved Bjergkæden Masios fra
Armenien. Den nordlige Del af Landet var i
Oldtiden ret frugtbar, især naturligvis hvor der
var rigeligt Vand, altsaa langs med Floderne;
den betydeligste Flod var Chaboras, som
falder ud i Eufrat. Længere mod S. antager
Landet derimod delvis et ørkenagtigt Præg.
Ogsaa Befolkningen i M. var i høj Grad blandet.
I den hist. Tid var den væsentlig semitisk, dels
assyrisk, dels aramæisk, dels arabisk, men der
synes ogsaa at have været en Urbefolkning af
hel anden Afstamning, som efterhaanden er
blevet trængt tilbage. Allerede tidlig var M.
Genstand for fremmede Folkeslags Indfald; fra
omtr. 1600 f. Kr. hører vi om ægypt. Kongers
Krigstog til M., men snart efter kom det under
Assyrerne, og assyrisk Kultur kom gennem en
lang Tidsperiode til at spille en stor Rolle i
Landet. Ved det assyriske Riges Fald (606)
kom M. under Babylon og derpaa under
Persien, men ogsaa under det pers. Herredømme
regnedes det sammen med Babylonien. Ved
Rigsdelingen efter Alexander den Store’s Død
kom M. med Syrien under Seleukiderne;
adskillige gr. Kolonistæder anlagdes i den flg. Tid,
især i M.’s nordvestlige Del, det saakaldte
Osroene, f. Eks. Edessa, Anthemusias
og Nikeforion. Efterhaanden afløste
imidlertid Partnerne Syrerne som M.’s Herrer, og
de beholdt Herredømmet i en lang Aarrække.
Først efter mange Kampe lykkedes det
Romerne under Kejser Trajan at fravriste dem M.
(115), men allerede Hadrian afstod det igen.
Dog tilbageerobredes det af Lucius Verus, og
under Septimius Severus grundfæstedes det
rom. Herredømme i M. Først under Romerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
