Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mesostylon - Mesotan - Mesothorium - Mesotyp - Mesovinsyre - Mesoxalsyre - Mesoxalurinstof - Mesozoer - mesozoisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mesostylon (gr.), Rummet mellem to Søjler,
se Intercolumnium.
C. A. J.
Mesotan,
Salicylsyremetoxymetylæter, C6H4OHCOOCH2O.CH3, dannes ved
Omsætning mellem salicylsurt Natron og
Klormetylæter. Det er en gul, olieagtig Vædske,
der, blandet med sin lige Vægt Olie, bruges
som udvortes Lægemiddel, nemlig til Pensling
ved Lokalbehandling af Reumatisme.
E. K.
Mesothorium [-to’-], se Thorium og
radioaktive Stoffer.
Mesotyp, se Zeolitter.
Mesovinsyre, se Vinsyre.
Mesoxalsyre, C3H4O6 eller COOH . C(OH)2 .
COOH, kan faas af Dibrommalonsyre, COOH .
CBr2.C00H, ved Kogning med Barytvand ell.
fugtigt Sølvilte; man fremstiller M. ved
Kogning af 1 Del alloxansur Baryt med 200 Dele
forud opvarmet Vand i 5—10 Min., filtrerer
den varme Opløsning og sønderdeler det
udskilte mesoxalsure Baryt med den beregnede
Mængde Svovlsyre. M. dannes ogsaa let ved
Iltning af Druesukker med Kobberkarbonat i
en kogende Opløsning af Kaliumkarbonat, eller
med »Fehling’s Vædske«. Den krystalliserer i
farveløse, henflydende Prismer; den smelter
ved 119—120°, idet den samtidig sønderdeles i
Glyoxylsyre, C2H4O4, og Kulsyre. Opvarmer
man dens vandige Opløsning, spaltes
Opløsningen paa samme Maade.
(O. C.). R. K.
Mesoxalurinstof, se Alloxan.
Mesozoer er en lille endnu lidet kendt
Dyregruppe, indbefattende smaa
mikroskopiske, mærkelige Dyreformer, der hverken lader
sig henføre til Protozoer (encellede
Organismer) ell. Metazoer (flercellede Organismer).
M. er altid flercellede, men bestaar i
Modsætning til Metazoer ikke af 3 Kimblade:
Ektoderm, Entoderm og Mesoderm, men
kun af de to førstnævnte, af hvilke
Ektodermen danner et enkelt fler- eller
mangecellet Lag, beklædt med
Fimrehaar; Entodermen er snart
repræsenteret af en eneste Celle, snart af et
meget begrænset Antal; mellem
Ektoderm og Entoderm er der aldrig
fundet Spor til mellemste Kimblad. Tarm
med Mund og Gat, Nervesystem,
Sanseorganer og Blodomløbsorganer
mangler. De to Grupper Dicyemida og
Orthonectida indbefatter de bedst kendte
M. Dicyemida er 2—3 mm lange,
usegmenterede Dyr; hos Hunnerne
optræder under Ektodermen kun en
eneste meget stor Ektodermcelle, hvori
Kønsstofferne dannes, hos Hannerne derimod et
mindre Antal, der danner den saakaldte
Testikel. Af Hunnernes Bygning fremhæves det
ringe Antal fimreklædte Ektodermceller (c. 25);
de 3 forreste Par er forenede i et
hovedformet Afsnit. Den inden for Ektodermen
liggende enkelte Celle, den saakaldte Aksecelle, er
særdeles stor og har en stor ægformet Kerne;
Hunnerne optræder i øvrigt under to Former,
af hvilke den ene, der er aflang, kun
frembringer Hunner, hvorimod den anden, der er
forholdsvis kort, kun frembringer Hanner; hos
begge Former udvikles Afkommet i
Aksecellen; Forplantningsforholdene er i øvrigt af en
meget kompliceret, endnu lidet forstaaet Natur.
Dicyemida lever som Snyltere i
Blæksprutternes Nyrer; Hunnerne er fastsiddende og
optager ved Osmose gennem Huden dels Blod,
dels den Vædske, der findes i Cellerne i
Nyreorganet, men derimod næppe selve Urinen. De
er under normale Forhold i fuldvoksen
Tilstand næppe fritsvømmende, hvorimod de langt
mindre Hanner ved Hjælp af deres meget
lange Cilier svømmer rundt i Nyrekanalernes
Urinvædske; de formenes ikke at tage Næring
til sig, men indskrænker sig alene til at
befrugte Hunnerne. Havvand dræber Hunnerne
meget hurtigt; Hannerne kan derimod leve i
dette i fl. Dage. Orthonectida bestaar af 0,1 til
0,2 mm lange hvide ormeformede Dyr.
Ektodermen er dannet af et enkelt Lag meget
talrige ensartede smaa Celler, udstyret med lange
Cilier. Legemets tilsyneladende Leddeling er en
meget overfladisk Dannelse; Entodermen er
mangecellet og danner en Sæk, hvori
Kønsstofferne udvikles. Dyrene er særkønnede,
Hannerne er noget mindre end Hunnerne, der til
Tider indeholder et meget stort Antal smaa
Æg. Under visse i øvrigt lidet kendte Forhold
smelter Hunnens Epidermisceller sammen til et
Syncytium, Cilierne gaar tabt, og Legemet
falder derpaa i et Antal Smaastykker, Sække, der
hver indeholder Æg; de af disse udviklede
Hunner tilbringer en stor Del af deres Liv i
disse Sække; en nærmere Redegørelse for
Forplantningsforholdene foreligger ikke.
Orthonectida er Parasitter hos Slangestjerner,
Nemertiner og Polychæter; hos de to førstnævnte
lever de i Kønsorganerne og frembringer
rimeligvis Sterilitet hos Værten. — Til M.
henregnes endvidere en Del besynderlige, lidet
kendte Skabninger, hvoraf Hovedparten er
fundet i Laboratoriekar og Afløb fra Laboratorier,
men aldrig i fri Natur: Salinella salve Frenzel
(i Argentina), Treptoplax Monticelli og
Trichoplax F. E. Schulze (i Afløbene fra Akvarierne i
Neapel og Triest) samt Former som
Pemmatodiscus Monticelli, der snylter i Klokken paa
visse Meduser. Man har for disse Formers
Vedkommende snart hævdet, at det var unormale
Skabninger, snart at det var Larver til
ukendte Dyreformer, noget nærmere kan man for
Øjeblikket ikke sige herom. — Ind under M.
har Haeckel tillige føjet de lidet kendte
Grupper Phycemaria og Cementaria, ligesom det
synes, som de saakaldte »Urner« hos
Sipunculiderne rettest bør henføres til M. (Litt.:
Yves Délage og Hérouard, Traité de
Zootogie concrète [Del II, 1899], heri udførlig
Litteraturfortegnelse).
C. W.-L.
 |
| Dieycma microcephalum. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
