Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Messing - Messingblik - Messingering - Messingplade - Messingtraad - Mesta - Mestbegunstigelsestraktat - Mester - Mestere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Messingtraad (s. d.). (Litt.: H. J.
Hannover, »Mekanisk Teknologi«; E. Suenson,
»Byggematerialer«, I).
Carl J.
Messingblik, d. s. s. tynd Messingplade, se
Messing.
Messingering, Overfladers Dækning med
Messing ad galvanisk Vej, bruges til
Lampefødder af Støbejern og andet Husgeraad.
Udendørs er Laget ikke holdbart.
E. Su.
Messingplade, se Messing.
Messingtraad fremstilles i mangfoldige
Tykkelser fra c. 1,5 mm nedefter. Som Emne til
tyk Traad støbes Stænger paa 18—24 mm’s
Tykkelse, som derpaa valses ell. med
Slæbetang (s. d.) trækkes ud til ønsket Dimension.
Tynd M. fremstilles af flade udvalsede Baand,
som med en Saks sønderdeles til kvadratiske
Strimler (Regaler ell. Rigler). Strimlerne
glødes, fedtes med Talg og trækkes gentagne
Gange koldt paa et Trække værk med fornødne
Udglødninger mellem Trækningerne. Tyk M. gaar
sort i Handelen, fordi den efter sidste
Trækning er udglødet; den har derved faaet stor
Blødhed og Bøjelighed. Haard Traad udglødes
ikke. Blank Traad faas ved, at Traaden efter
endt Trækning bejdses i Svovlsyre, fortyndet
med 20 Dele Vand, koges i en Opløsning af
raa Vinsten, afskures vaadt, indfedtes med
Svinefedt, og, hvis den skal holdes blød, føres
engang bagfra gennem Trækkejernet; hvis ikke,
trækkes gentagne Gange paa sædvanlig Maade.
Foruden rund M. trækkes M. ogsaa i »Façon«
med ovalt, kvadratisk, halvrundt, hjertedannet
o. s. v. Profil. M. anvendes bl. a. til
Fremstilling af Messingstifter, -skruer, -knappenaale etc.
Om Kobbertraad, som paa Overfladen
formessinges ved Hjælp af Zinkdamp til Anvendelse
ved leoniske Varer, s. d.
(F. W.). Carl J.
Mesta (tyrk. Karasu, Oldtidens Nestos),
Flod paa Balkanhalvøen, udspringer paa
Rhodope-Bjergene og udmunder efter et c. 200 km
langt Løb i Archipelagus. Betragtes som
Grænseflod mellem Landskaberne Makedonien og
Thrakien.
M. V.
Mestbegunstigelsestraktat er en
mellemfolkelig Traktat, som indeholder Bestemmelser
om Mestbegunstigelse i Forholdet mellem de
Kontraherende. De fleste Handelstraktater
ligesom ogsaa andre mellemfolkelige Traktater
indeholder Bestemmelser gaaende ud paa, at
de Kontraherende stilles paa bedre Fod, særlig
ved Samhandelen, end den øvrige Verden ell.
visse Dele af denne. To Lande kan vedtage, at
de Fordele, som det ene Land yder et tredje
(ell. flere), udstrækkes til ogsaa at gælde over
for Medkontrahenten. Nedsætter derefter f.
Eks. det ene Land sin Told paa en Vare fra et
tredje Land under sin Generaltarif, vil den
samme nedsatte Told ogsaa kun kunne afkræves
lignende Varer fra Medkontrahentens Land.
Denne nedsatte Tarif kaldes Konventional-Tarif.
Fordelen kan ogsaa gaa ud paa en særlig
gunstig Stilling for Undersaatterne i ell. fra det
medkontraherende Land f. Eks. m. H. t.
Handelsrettigheder, Kystfart, Adgang til
Erhvervsdrift o. l. Se endvidere under
Handelstraktater. (Litt. for danske
Traktaters Vedkommende: Publikationerne »Danske
Traktater«, der omfatter de Traktater, som er
afsluttet i Tidsrummet 1751—1879, »Danmarks
Traktater efter 1814«, der omfatter
Tidsrummet 1880—90. Ang. Traktater fra før 1751
henvises til »Schou’s kgl. Forordninger«, se dog
for den dansk-britiske Traktat af 13. Februar
1661: Handbook of Commercial treaties etc.
between Great Britain and Foreign Powers af
G. de Bernhardt, udgivet London 1912. Ang.
danske Traktater, afsluttet efter 1890, henvises
til »Lov- og Ministerialtidende«).
Ch. V. N.
Mester (af lat. magister), inden for
Haandværket Benævnelse paa den selvstændige
Næringsdrivende. Navnet kom i Brug i Norden i
15. Aarh. som Modsætning til Benævnelsen
Svende og Drenge, hvorunder forstodes
uselvstændige Arbejdere i Lavet. Betingelserne for
at blive M. var fra først af temmelig lempelige,
men allerede i Midten af 15. Aarh. gjordes de
vanskeligere, og i de flg. Aarh. gik Tendensen
stadig i Retning af at skærpe Vilkaarene for
Optagelse i Lavene. Betingelse for at blive
optaget var først og fremmest Aflæggelse af en
Mesterprøve, det saakaldte Mesterstykke.
Over for Samfundet gjaldt Mesterstykket som
en Garanti for, at vedk. M. havde lært sit
Haandværk, men i Tidens Løb blev
Mesterstykket gjort sværere og sværere, hvormed
naturligvis ogsaa Omkostningerne steg. Følgen
heraf var, at Adgangen til at blive M. blev
vanskelig for Ubemidlede. Foruden Mesterstykkets
Forfærdigelse maatte den vordende M. ogsaa give
en »Kost« (se Igang) og bevise, at han var
ægte født; inden for mange Haandværk
fordredes det endvidere, at han skulde have rejst 2
ell. 3 Aar paa Haandværket og, forinden han
endelig aflagde Mesterprøven, have udstaaet sin
Mestersvendetid, ɔ: have arbejdet i et bestemt
Tidsrum hos en bestemt M. Fra Kongemagtens
Side gjordes der en Del for at gøre Adgangen
til at blive M. lettere, men uden synderlig
Resultat. Lavene var de stærkeste, og til sidst blev
saavel Mesterstykke som Vandringstid og
Mestersvendeaar anerkendte af Regeringen som
lovlige Fordringer, der maatte opfyldes af
enhver M., saaledes ved den Række systematiske
Lavsskraaer, der udstedtes af Christian V. Frd.
af 21. Marts 1800 indførte nogle Lettelser; der
oprettedes bl. a. Frimesterinstitutionen (se
Frimester), men i Hovedsagen vedblev Christian
V’s Skraaer at gælde, indtil Næringsloven af
1857 traadte i Kraft. Efter den er Adgangen
til at blive M. ikke betinget af at have lært
noget Haandværk, men staar aaben for enhver
uberygtet Mand, der har naaet
Myndighedsalderen og har Raadighed over sit Bo (se
Borgerskab). I moderne Sprogbrug er Ordet M.
i mange Forhold erstattet af Benævnelsen
»Arbejdsgiver«. (Litt.: se under Lav).
R. B.
Mestere, de syv vise, Folkebog; paa
Dansk trykt før 1577; ældste kendte Tryk fra
1591; hører til de østerlandske Ramme- eller
Æskeromaner: den ydre Skal er, at en Kejser
Pontion vil lade sin Søn Diocletian hænge p.
Gr. a. Stifmoderens falske Beskyldning, og at
Kejserens kloge Raadgivere 7 Gange redder
ham fra Galgen ved deres mærkelige og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
