Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metafor - Metafosfater - Metafosforsyre - Metafrase - Metafysik - Metageitnion - Metakloral - Metakresol - Metakritik - Metakromatypi - Metakronisme - Metakrylsyre - Metal - Metalamoniakforbindelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
grunder M. i selve Menneskets Natur som
Dobbeltvæsen af Sjæl og Legeme, et aandeligt Indre
og et sanseligt Ydre, idet en følelsesbetonet og
sindsbevæget Fantasi uvilkaarligt efter denne
Analogi vil have Tilbøjelighed til at give det
aandelige et sanseligt, anskueligt Udtryk og
omvendt i alt legemligt vil indføle noget
psykisk, personificere og symbolisere. En gensidig
Overførelse af Indre i Ydre (Aand i Natur) og
omvendt finder saaledes Sted, og det mest
uvilkaarlige Udtryk derfor er M. Den faar sin
poetiske Bet. derved, at den giver Sproget
Ynde, Kraft og Glans ell. fængsler ved Nyhed,
Vid og Dybde, ved denne ejendommelige
Sammensmeltning af Indre og Ydre, Aand og
Natur. M. kan gaa i 4 Retninger: den kan sætte
sanseligt for sanseligt, som naar vi bruger
Udtrykket Kindens Roser for Kindens Rødme ell.
Nattens sorte Slør for Mørket (Forskønnelsens
M.); den kan sætte sanseligt for aandeligt som
i Udtrykkene »Vredens Sky«, »Lidenskabens
Storm«, »Hjertets Guld« (Anskuelighedens M.)
ell. aandeligt for sanseligt som i den
personificerende M., der inderliggør Naturen, som i
»Stormens Vrede«, »Orkanens Lidenskab«,
»rugende Mørke«, »smilende Enge«; endelig er en
fjerde Form, der sætter aandeligt for
aandeligt, abstrakt for abstrakt, mulig, men lidet
brugt, da den savner Anskuelighed.
Eksemplerne viser, at det er ejendommeligt for M., at
Grundbegrebet bliver staaende, medens en Side
af det udtrykkes ved et Billede. Falder
Grundbegrebet ogsaa bort og erstattes dristigt ved et
Billede, som i Livets Morgen for Barndom, taler
vi om et metaforisk Billede.
Cl. W.
Metafosfater, se Fosfater.
Metafosforsyre, se Fosforsyre.
Metafrase (gr.), Omskrivnng i ordret
Oversættelse af et Skrift i et andet Sprog, navnlig en
saadan Overs. af et Digt i Prosa.
Cl. W.
Metafysik. Ordet har sin Oprindelse som
Betegnelse paa et Skrift af Aristoteles, der i
den Udg. af hans Værker, der hidrører fra
Andronikos fra Rhodos, fulgte efter (paa gr.
meta) Skriftet om Fysikken. For Aristoteles
selv vilde Benævnelser som »første Filosofi«
(filosofia prima), og Ontologi (Læren om det
værende) have ligget nærmere som
Betegnelse paa dette Skrift; det handler bl. a. om
de første, for alt eksisterende fælles
Grundprincipper, om det værende som saadant, om
Gud som det højeste Princip. Senere har man
tydet dette tilfældigt opstaaede Navn som
Betegnelse paa Læren om det, der ligger uden for,
hinsides, bagved, over ell. er uafhængig af
Fysikkens Verden, i ɔ: den for Erfaringen
tilgængelige Naturens Verden. Ordet kan
benyttes som Betegnelse paa Forsøg paa: »en
afsluttende Karakteristik af Tilværelsen, saa vidt
denne er os tilgængelig« (Høffding), »en med
videnskabelige Midler opbygget
Verdensanskuelse« (Külpe). Kant drog til Felts mod sin Tids
M. i det han viste det uholdbare ved de
formentlig logisk bindende, rent begrebsmæssige
Beviser, som man anførte for Guds Eksistens,
Sjælens Uforgængelighed og Villiens Frihed etc.
Modstandere af M., for saa vidt M. betegner
Paastande, der gaar ud over Erfaringen, kaldes
ofte Positivister. Undertiden benyttes Ordet M.
dadlende som Betegnelse paa vidtsvævende,
lidet gennemskuelige Overvejelser, der formentlig
intet har med Virkeligheden at gøre.
Edg. R.
Metageitnion [-’gæ^itniån] var i Oldtidens
Athen Navnet paa Aarets 2. Maaned, svarende
til August-September.
H. H. R.
Metakloral, se Kloral.
Metakresol, se Kresol.
Metakritik (gr.). Kritik af en Kritik.
Bekendt Eksempel er Herder’s M. til Kant’s
»Kritik der reinen Vernunft«.
Cl. W.
Metakromatypi (gr.), ogsaa kaldet
Dekalkomani, Kromatypi ell. Overføringsbilleder, den
Kunst at fremstille farvetrykte Billeder, som
kan overføres paa forsk. Genstande, som
Karton, Blik, Porcelæn, Glas, Elfenben o. s. v.
Disse Billeder blev fra først af kun brugt til at
anbringe paa Legetøj o. desl., men har
efterhaanden faaet en meget betydelig Anvendelse
til Dekoration af Porcelæn, hvorpaa de
indbrændes. Billederne kan trykkes som
Kromolitografier, paa Papir, der er grundet med en
letopløselig Hinde, i Alm. af Hvedestivelse og
en Gummiopløsning. Men Sammensætningen og
Behandlingen af Farverne maa ske med stor
Omhu, især naar Billederne senere skal
indbrændes. Billedet, der skal overføres,
overstryges med Terpentinolie ell. Vand, lægges
med Billedsiden paa en Genstand og trykkes
fast mod denne, hvorefter Papiret befugtes og
bortfjernes, saa at kun selve Billedet bliver
tilbage. (Litt.: Langer, »Die Herstellung der
Abziehbilder« [Wien 1888]; »Der
Abziehbilderdruck« i Klimsch’s Jahrbuch, V [Frankfurt a.
M. 1904]).
E. S-r.
Metakronisme (gr.), i Modsætning til
Anakronisme den Fejl i Tidsangivelse, at noget
sættes senere end, hvad der stemmer med
Virkeligheden. se Parakronisme.
Cl. W.
Metakrylsyre, se Crotonsyre.
Metal er i Maskinteknikken en
Fællesbetegnelse for Bronze og Rødgods.
E. Su.
Metalamoniakforbindelser. Nogle af
Jerngruppens og Platingruppens Metaller, navnlig
Kobolt, Krom, Platin og Rhodium foruden
enkelte Grundstoffer af andre Grupper som f. Eks.
Kobber, har i udpræget Grad Evne til at
danne Metalammoniakforbindelser som rent
empirisk set har samme Sammensætning som Salte,
til hvilke der er adderet eet ell. fl. Molekyler
Ammoniak. M. har overordentlig stor teoretisk
Interesse, og gennem Studiet af disse, ved
Undersøgelser af Cleve, Blomstrand, S. M.
Jørgensen, Werner o. a., er man kommet til en langt
dybere Forstaaelse af de uorganiske
Forbindelsers Konstitution og Atomernes Valensforhold.
Koboltammoniakforbindelserne
eller Koboltiakforbindelser dannes,
naar en ammoniumkloridholdig Opløsning af et
Koboltosalt gøres ammoniakkalsk ved
Tilsætning af Ammoniumhydroxyd og derpaa iltes
enten ved Gennemledning af Luft ell. med
andre Iltningsmidler. Koboltoforbindelsen, hvor
Koboltatomet er divalent, iltes derved til
Koboltiforbindelser, hvor Koboltatomet er trivalent;
det er af dette Iltningstrin
Koboltiakforbindelserne afledes. Saaledes kan man af det ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
