Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 1005 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metaller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

En Række M.’s Smeltepunkter og
Kogepunkter, saa vidt disse kendes, er flg.:

Smeltepunkter (øverste Tal) og Kogepunkter
(nederste Tal):

Kvægsølv	÷ 39°
	357,2°
Cæsium	28°
	670°
Rubidium	38,5°
	696°
Kalium	62,5°
	757°
Natrium	97,6°
	877°
Lithium	186°
	> 1400°
Tin	231°
	2270°
Wismuth	269°
	1420°
Thallium	303°
	1515°
Kadmium	321°
	770°
Bly	327°
	1525°
Zink	419°
	929°
Cerium	623°
	—
Magnium	650°
	1120°
Aluminium	657°
	1800°
Strontium	c. 800°
	—
Kalcium	803°
	—
Baryum	850°
	—
Germanium	958°
	—
Sølv	961°
	1955°
Guld	1063°
	> 2200°
Kobber	1083°
	2310°
Mangan	1260°
	1900°
Beryllium	1278°
	—
Kobolt	1490°
	> Nikkels
Jern	1520°
	2450°
Palladium	1540°
	i elektr. Lysbue
Krom	1550°
	2200°
Nikkel	1552°
	> Mangans < Krom og Kobolts
Vanadium	1680°
	—
Platin	1755°
	i elektr. Lysbue
Titan	1825°
	i elektr. Lysbue
Ruthenium	1950°
	i elektr. Lysbue
Rhodium	1970°
	i elektr. Lysbue
Iridium	2360°
	i elektr. Lysbue
Osmium	2500°
	i elektr. Lysbue
Molybdæn	2550
	vanskeligt i elektr. Lysbue
Tantal	2850°
	—
Wolfram	3000°
	i elektr. Lysbue

Sættes Sølvets Varmeledningsevne til 100, kan
de andre vigtigste M.’s udtrykkes saaledes:

Aluminium	31,33
Bly	8,50
Guld	53,20
Jern	11,90
Kadmium	20,06
Kobber	73,6
Kvægsølv	1,35
Magnium	34,30
Platin	8,40
Tin	15,20
Vismut	1,80
Zink	28,10

Alle M. forbinder sig med Ilt, og de fleste
danner fl. Ilter. Ved sædvanlig Temp. iltes intet
Metal af helt tør Luft, men ved at opvarmes
iltes alle M. undtagen Guld, Platin, Iridium,
Rhodium, Palladium og Sølv, idet disse selv da
kræver særlige Omstændigheder for at danne
Iltforbindelser. En paa en Metalgenstand
dannet Iltehinde vil, saafremt den isolerer M. mod
Luften, kunne beskytte det mod videre Iltning,
saaledes beskytter Ir Kobber, medens den
porøse Rustdannelse paa Jern kun udsætter dette
for yderligere at iltes. Mange M. adskiller Vand
for at forene sig med dettes Hydroxyl under
Frigørelse af Brint, ved nogle sker det allerede
ved alm. Temp. (Kalium, Natrium, Kalcium o.
s. v.), ved andre først ved høj Temp. (Jern,
Zink o. s. v.). De M., som ikke adskiller Vand
ved alm. Temp., gør det ofte, naar en Syre
tilsættes, idet der da kan dannes et Salt (Jern,
Mangan, Zink etc.), andre adskiller Vand, naar
en Base er til Stede (Aluminium o. s. v.). I
fugtig Luft forandres Kvægsølv, Guld og Sølv og
Platingruppens M. ikke, hvorfor de kaldes
ædle M., og medens Aluminium, Zink, Bly og
Kobber bedækker sig med den fastsiddende og
beskyttende Iltehinde, fortæres Jern
efterhaanden helt af Rust. Kalium, Natrium, Kalcium
og nogle andre M. iltes saa hurtig i Luft med
alm. Fugtighedsindhold, at de maa opbevares
i iltfri Vædsker, f. Eks. Petroleum. Meget fint
pulveriseret M. kan undertiden ilte sig i Luften
under Ildfænomener (pyrofore M., s. d.). Den
fugtige Lufts Kulsyreindhold befordrer M.’s
Iltning, ligeledes andre sure Dampe, og ved visse
M. (Kobber) Ammoniak. De fleste M. berøver
Salpetersyre en Del af dens Ilt for at danne
et Ilte, som da i Reglen forbinder sig med en
anden Del af Salpetersyren til et Nitrat.
Koncentreret Svovlsyre danner med nogle M.
Sulfater, idet en Del af Syren af den primært
dannede Brint samtidig reduceres til
Svovlsyrling. Næsten alle M. danner med Ilt og Brint
basiske Hydroxyder, som, ved at Vand
bortgaar, forvandles til Baseanhydrider og med
Syrerne oftest danner krystallisable Salte. De
lette M.’s Ilter, Hydroxyder og Salte, er
farveløse, de tunge M.’s ofte karakteristisk farvede.
Nogle Hydroxyder forholder sig som Baser over
for stærke Syrer og som Syrer over for stærke
Baser (Aluminium, Zink). Nogle tunge M.
danner med Ilt og Brint hovedsagelig ell.
udelukkende Syrer (Titan, Molybdæn o. s. v.), andre
ogsaa som lavere Iltningsgrad Baser (Mangan,
Krom, Tin o. s. v.). De ædle M.’s Ilter
reduceres til M. alene ved Ophedning, de øvrige i
Forbindelse med Kul, Kulilte, Kulbrinte, Brint.
Af Opløsninger af Metalsalte udfældes mange
M. ved andre M. ell. ved visse reducerende
Stoffer, ligeledes kan M. udfældes af deres
Forbindelser i smeltet ell. opløst Tilstand ved
den elektriske Strøm, hvad der har faaet den
største Bet. navnlig til Indvinding af rene M.
og til Overtrækning af et Metal med et andet.
Alle M. forbinder sig med Svovl (se
Svovlmetaller) og med Haloiderne (se
Klorider, Bromider, Jodider). Adskillige M.
kan opløse større Mængder Brint uden at tabe
Karakteren af M., saaledes at Forbindelsen maa
betragtes som en Legering med metallisk Brint.
I Rødglødhede er navnlig, Platin, Palladium og
Jern gennemtrængelig for Brint. Glødende Jern
er ogsaa gennemtrængeligt for Kulilte, og denne
Gasart saavel som Kulsyre og Ilt optages ogsaa
af andre M., naar de er i flydende Tilstand,
men afgives i Reglen under Størkningen.

M. forekommer sjældent gedigent i Naturen,
kun de, som har ringe Affinitet til Ilt, saasom
Guld, Platin, Palladium, Iridium og Rhodium,
optræder hovedsagelig ell. udelukkende som
gedigne. Ellers forekommer M. mest som
Malme (Ertser) ɔ: i Forbindelse med Ilt, Svovl,
Kulsyre ell. Svovlsyre, sjældnere med Arsen,
Klor, Jod, Tellur etc. Af Malmene indvindes M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>