Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 1006 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metaller - Metaller, de sjældne Jordarters

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa meget forsk. Maade: a) ved mekaniske
Processer, Vaskning af Guldsand ell.
guldholdig Svovlkis, b) ved Udsmeltning, som f. Eks.
Vismut af de ledsagende Nikkel- og
Kobaltmalme, ell. ved Destillation som Kvægsølv), c)
ved Reduktion af Metalilter ved højere Temp.,
f. Eks. Bly af Sølverglød, Tin af Tinsten,
Kobber af Malakit og Kobberlasur, Jern af iltede
Jernmalme, Nikkel af Nikkelilte, Zink af
Galmej, d) ved Dekomposition af Svovlforbindelser
med Luftens Ilt, saaledes Kvægsølv og Bly af
deres Svovlforbindelser, ell. med andre M.,
saaledes Svovlsølvs, Svovlblys, Svovlkvægsølvs
Dekomposition ved Jern, e) ved Udtrækning
med Bly og Afdrivning af det sølvholdige Bly,
ell. Nedsmeltning af vedk. guld- ell. sølvholdige
Malme med svovlkobber rige Malme, hvorved
de ædle M. samler sig i Kobberstenen og kan
udvindes af denne under Kobberets Raffinering,
f) ved Amalgamering med Kvægsølv og
Amalgamets Opvarmning for at fordampe
Kvægsølvet, som Guld og Sølv, g) ved Opløsning og flg.
Udfældning med andre M., saasom Sølv af
Sølvsulfatopløsning ell. sølvholdig
Kogsaltopløsning ved Kobber, Kobber af sine Opløsninger
som Cementkobber ved Jern, ell. med
reducerende Stoffer som Guld af Klorguld ved
Ferrosulfat, h) ved Dekomposition af faste
Klormetaller ved andre M. som Klorsølv ved Jern
ell. Zink, i) ved Elektrolyse. Ang. M.’s Historie,
se Metallurgi og Artiklerne om de
enkelte M.
Carl J.

Metaller, de sjældne Jordarters,
er en Række Grundstoffer, der hører til det
periodiske Systems 3. og 4. Gruppe. De kaldes
saaledes, fordi deres Ilter, der kendtes
tidligere end Grundstofferne selv, bliver
sammenfattet under Navnet de sjældne
Jordarter. De Grundstoffer, der regnes hertil, er,
ordnet efter stigende Atomvægt, følgende
(Tallene angiver Atomvægten):

Skandium, Sc	44,1
Yttrium, Y	88,7
Lanthan, La	139,0
Cerium, Ce	140,25
Praseodym, Pr	140,6
Neodym, Nd	144,3
Samarium, Sm	150,4
Europium, Eu	152,0
Gadolinium, Gd	157,3
Terbium, Tb	159,2
Dysprosium, Dy	162,5
Holmium, Ho	163,5
Erbium, Er	167,7
Thulium, Tu	168,5
Ytterbium, Neoytterbium, Yb (eller Aldebaraninim Ad)	173,5
Lutetium, Lu (eller Cassiopeium, Cp)	175,0

Alle disse Grundstoffer optræder med
Valensen 3, er trivalente; tillige optræder Cerium,
Praseodym og Terbium tetravalent over for Ilt,
men kun Cerium (s. d.) danner Salte, svarende
til dette Iltningstrin. Man inddeler de sjældne
Jordarters M. efter deres Forekomst i to
Grupper, Ceritjordarterne, der særlig
findes i Mineralet Cerit, og
Ytteritjordarterne, der særlig findes i Mineralet
Ytterit ell. Gaddolinit. Cerit bestaar i alt
væsentlig af Polysilikater af Metallerne
Kalcium, Jern, Cerium, Lanthan, Praseodym,
Neodym og Samarium, medens Ytterit væsentlig
bestaar af Silikater af Jern og de andre
sjældne Jordarters M. Andre Mineraler, der
indeholder disse Grundstoffer, er Xenotim,
Samarskit, Euxenit, Fergusonit og
Orthit ell. Allanit. Endvidere Monazit,
der særlig indeholder Ceritjordarterne samt
Thorium, og Thorianit og Thorit, der
ogsaa indeholder de sjældne Jordarters M., men
væsentilig1 anvendes som Kilde for Thorium
(s. d.). De sjældne Jordarters M. udmærker sig
ved, at de, ligesom deres Forbindelser i høj
Grad ligner hverandre, baade i fys. og kem.
Forhold; f. Eks. har Salte af disse M. med
samme Syre meget nær samme Opløselighed,
saaledes at det ikke ved en enkelt Fældning
er muligt at vinde eet af disse Stoffers Salte
fri for de andres Salte. Dette nære Slægt skab
ytrer sig ogsaa ved, at de aldrig forekommer
enkeltvis i de Mineraler, der findes i Naturen,
men altid fl. sammen. For at vinde rene
Forbindelser af de enkelte M. maa anvendes
Metoder, som fraktioneret Fældning, Sønderdeling
ell. Krystallisation (se ndf.).

Af Forbindelser nævnes
Hydroxyderne, af Sammensætning R(OH)₃ (R er et af
disse M.), der er stærke Baser, saa stærke, at de
kan danne Salte med saa svage Syrer som
Kulsyre og Svovlsyrling, og selv i Kulden kan
uddrive Ammoniak af Ammoniumsalte.
Lanthanhydroxyd (se Lanthan) er den
stærkeste og Styrken aftager med voksende
Atomvægt. Dette Forhold kan anvendes til
Renfremstilling af de enkelte Hydroxyder ved
fraktioneret ell. brudt Fældning, idet
Tilsætning af en Ammoniumhydroxyd i
Underskud til en Opløsning af disse M.-Salte først
vil fælde den svageste Base, yderligere
Tilsætning den noget stærkere, og til sidst den
stærkeste Base.

Nitraterne, R(NO₃)₃, er alle
letopløselige i Vand og Vinaand. Ved Glødning spaltes
de, idet der dannes Metaloxyd. Letheden,
hvormed denne Spaltning finder Sted, er forsk. for
de forsk. Nitrater, og saaledes, at Nitratet af
den svageste Base spaltes ved den laveste
Temperatur. Dette Forhold kan anvendes til
Fremstilling af rene Stoffer ved fraktioneret
Sønderdeling af en Blanding af
Nitraterne. Ceritjordarternes M. danner bestandige,
velkrystalliiserende Dobbelnitrater med Nitrater
af de mono- og divalente Metaller. Af disse
Dobbelnitrater har man ved fraktioneret
Krystallisation isoleret de forsk. af
Ceritjordarternes M. af deres Blandinger.
Sulfaterne, R₂(SO₄)₃, er oftest tungtopløselige.
De danner med Alkalisulfater
velkrystalliserende Dobbeltsalte, der for de forsk. af de
sjældne Jordarters M. har meget forsk.
Opløselighed; saaledes fældes Ceritjordarternes M.
fuldstændig ud som disse Dobbeltsalte, naar der
til en Opløselighed af Sulfaterne sættes en
stærkt koncentreret Opløsning af et
Alkalisulfat, hvorimod Ytteritjordarternes M. ikke
fældes, da deres Dobbeltsulfater er langt lettere
opløselige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>