Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metallografi - Metallografi - Metalloider - Metallokromi - Metallotypi - Metallurgi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhold for en hel Række Legeringer med
stadig stigende Indhold af den ene Bestanddel
fastlægges det saakaldte Størknings- ell.
Tilstandsdiagram, hvoraf kan aflæses Konstitutionen af
Legeringer af vedkommende Metaller i alle
tænkelige Mængdeforhold. Navnlig ved
kombineret Anvendelse af Metalmikroskopi og
termisk Analyse vil det i Reglen lykkes at skabe
Klarhed selv over vanskelige
Konstitutionsproblemer. Lykkes dette ikke, maa der søges
anvendt andre fysiske Undersøgelsesmetoder,
Volumenmaalinger, Bestemmelse af elektrisk
Ledningsevne, magnetiske Maalinger, termokemiske
Bestemmelser etc.; ogsaa kem. Analyser af een
af Krystalarterne, der f. Eks. kan fraskilles de
øvrige ved at være uopløselige i Syrer, kan i
enkelte Tilfælde anvendes, men dog forholdsvis
langt sjeldnere end de fysiske
Undersøgelsesmetoder. Af overordentlig stor Bet. for M. har
Udviklingen af den fysiske Kemi været, særlig
Læren om Ligevægtsforholdene i heterogene
Systemer; navnlig for mere sammensatte
Metallegeringer, særlig ternære og kvaternære
Legeringer, har f. Eks. Faseloven været af
uvurderlig Værdi ved at klarlægge og anskueliggøre de
ofte ret komplicerede Forhold. Ikke mindst har
dette været Tilfældet ved Forsøgene paa
Løsningen af den Opgave, der til alle Tider har
staaet som den centrale indenfor M., nemlig
Klarlæggelsen af Jern-Kulstof-Legeringernes
Forhold; en Opgave paa hvilken der vel nok
er anvendt mere Arbejde end paa
Undersøgelsen af alle andre Legeringer tilsammen, og som
endnu ikke kan siges at være løst i alle
Enkeltheder, selv om vel nok nu Hovedpunkterne er
definitivt fastslaaet.
M. raader over en meget omfattende Litt., og
fl. Tidsskrifter beskæftiger sig alene dermed.
Der er rundt omkring i de industrielle
Hovedlande oprettet talrige Lærestole for M. og
Forskningslaboratorier for metallografiske
Undersøgelser, og en stor Række Jernværker,
Maskinfabrikker o. l. har indrettet metallografiske
Driftslaboratorier, hvor anvendte Materialer kan
kontrolleres ad denne Vej. Her i Landet er der
i en Aarrække ved Statsprøveanstalten anstillet
metallografiske Undersøgelser, og i de senere
Aar har f. Eks. Hærens Laboratorium,
Orlogsværftets kem. Laboratorium og Burmeister og
Wain med stort Udbytte nyttiggjort sig
Materialprøvning ad denne Vej. Ved den polytekniske
Læreanstalt i Kbhvn holdes der som et Led i
Undervisningen henholdsvis i mekanisk
Teknologi og i Metallurgi Forelæsninger over
Hovedpunkterne i M., men Landet savner
desværre endnu en speciel Læreplads og et egl.
Forskningsinstitut for dette saavel i teoretisk
som i praktisk Henseende saa betydningsfulde
Fag. (Litt.: Guertler, »Handbuch der M.«;
Heyn og Bauer, »M.« [Samling Göschen];
Goerens, »Einführung in die M.«; Ruer,
»M. in elementarer Darstellung«; Tammann,
»Lehrbuch der M.«; Guillet et Portevin,
Précis de M. microscopique; Sauveur, The
Metallography and Heat Treatment of Iron and
Steel).
Carl J.
Metallografi, en før de fotomekaniske
Metoders Fremkomst benyttet Fremgangsmaade
ved Fremstilling af Trykformer med højt Relief.
Der blev med en fed Farve tegnet direkte paa
en blankpoleret Metalplade, Pladens Bagside og
Kanter beskyttedes med et tyndt Lag Beg ell.
Asfalt, og overhældtes derefter med en
Syreblanding, der fortærede de Partier af Fladen,
hvor der ikke var tegnet og ikke paa anden
Maade var beskyttet mod Syrens Angreb.
Metallotypi er et andet Navn for den
samme Fremgangsmaade.
E. S-r.
Metalloider kaldes de Grundstoffer, der
ikke henregnes til Metallerne; der lader sig dog
ikke drage nogen helt skarp Grænse mellem M.
og Metaller, idet nogle M. i mange af deres
Egenskaber baade fys. og kem. nærmer sig
Metallerne, ligesom en Del af Metallerne i mange
af deres Forbindelser staar M. nær. Til M.
regnes flg. Grundstofgrupper. De inaktive Luftarter
(Helium, Neon, Argon, Krypton, Xenon og
Niton), Brint, Halogenerne (Fluor, Klor, Brom og
Jod), Svovlgruppen (Ilt, Svovl, Selen og Tellur),
Kvælstofgruppen (Kvælstof, Fosfor, Arsen,
Antimon og Vismut), Siliciumgruppen (Kulstof,
Silicium, Germanium og Tin) samt Bor. Af disse
regnes i det daglige Liv Antimon, Vismut og Tin
til Metallerne p. Gr. a. deres udprægede
metalliske Udseende.
M. er i Modsætning til Metallerne sædvanlig
daarlige Ledere for Varme og Elektricitet, og
de faste M. er sædvanligvis ikke nær saa smidige
og bøjelige som Metallerne.
I kem. Henseende er M., med Undtagelse af
de inaktive Luftarter, der overhovedet ingen
kem. Forbindelser danner, karakteriserede ved,
at de med Ilt danner Forbindelser, der
sædvanlig er Syreanhydrider (herfra dog nogle
Undtagelser f. Eks. Vismut hvis Iltforbindelse, Bi2O3,
er et Baseanhydrid), medens Metallernes
Iltforbindelser sædvanlig er Baseanhydrider. For
Metallernes Vedk. er der dog mange Undtagelser
fra denne Regel særlig for de højeste
Iltningstrins Vedk. f. Eks. Mangan i Mangansyre og
Mianganoversyre, Krom i Kromsyre o. s. v. Med
Brint danner M. flygtige Forbindelser, der for
Halogengruppens Vedk. er stærke Syrer, for
Svovl, Selen og Tellurs Vedk. svage Syrer, for
Kvælstofgruppens Vedk. er de, naar de kendes,
nærmest at betragte som Baseanhydrider
(Kvælstof og Fosfor) ell. som neutrale Stoffer (Arsen
og Antimon), ligesom de for Siliciumgruppens
Vedk., naar de kendes, er neutrale Stoffer.
Metallernes Brintforbindelser
Metalhydriderne er neutrale Stoffer.
M. udgør den allerstørste Del af de øverste
kendte Jordlag og hele Atmosfæren, idet c. 75 % af
disse bestaar af Ilt og Silicium. I Teknikken
spiller M. i fri Tilstand ikke nær den Rolle som
Metallerne, men i saa at sige alle de Metalsalte
og Metalforbindelser, der anvendes udgør M. en
meget væsentlig Del, ligesom alle Organismer
kræver Kulstof, Kvælstof, Fosfor, Ilt, Brint o. fl.
a. M. for at kunne eksistere.
M. M-r.
Metallokromi, Galvanokromi, se
Metalfarvning.
Metallotypi, se Metallografi.
Metallurgi, Hyttedrift, Læren om de
kem. og mek. Processer, ved hvilke de teknisk
anvendelige Metaller fremstilles af deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
