Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 1010 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metalpatron - Metalrefleksion - Metalsalte - Metalsiliciumfluorider - Metalspejl - Metalstøbning - Metalsyrer - Metalsæbe - Metalteknik - Metaltiden - Metaltraad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

simplificeres, og da Tætningen for Krudtgassen
fornyedes fra Skud til Skud, uden at Mekanismen
forslammedes, var dermed Muligheden for en
fortsat Ildafgivelse opnaaet. En anden meget
væsentlig Fordel havde M. fremfor
Papirspatronen, nemlig den, at Hylstret hindrede
Fugtighed i at naa ind til Krudtladningen;
Geværerne funktionerede lige saa godt i Regn som i
tørt Vejr, og M. kunde opmagasineres i
længere Tid, endog i fugtige Rum.

De første M., der havde et Hylster af
Tombak, havde Tændsatsen anbragt i Hylstrets
hule, tyndvæggede
Krave eller Rand —
M. med
Randantændelse Fig. 1
— og var ladede med
sort Krudt, som,
tildels foranlediget ved
Berøringen med
Metallet, kunde
dekomponeres ved aarelang
Magasinering. Da
man imidlertid efter
nogle faa Aars
Forløb havde indført M.
med Messinghylster
og med
Centralantændelse, idet
en Fænghætte var
anbragt midt i
Hylstrets Bund (Fig. 2),
og omkring 1890 var
gaaet over til at
benytte røgsvagt Krudt,
der var mere
holdbart end det sorte,
kunde M. praktisk
taget opbevares saa
længe, man ønskede,
hvad der af Hensyn
til Oplagringen af
den store Mængde
Ammunition, som
kræves ved en
Mobilisering, er af største
Bet. Endelig kan som en Fordel ved M.
nævnes, at i det højeste den Patron, der rammes
af et fjendtligt Skarp, eksploderer, medens
Eksplosionen af en Papirspatron i en
Patrontaske bragte hele Taskens Indhold til at
eksplodere. Som en Ulempe ved M. maa nævnes
den Vægtforøgelse, Hylstret repræsenterer.
Denne Ulempe er dog blevet gjort mindre
følelig ved den fortsatte Kaliberformindskelse.
De 11 mm M. vejede 40—45 g. De 8—6,5 mm
M. vejer 25—30 g, de 6,5 mm 20—25 g. (Se
nærmere under Patron).
C. Q.

Fig. 1.

Fig. 2.

Metalrefleksion, se Refleksion.

Metalsalte, se Salte.

Metalsiliciumfluorider,
Fluorsiliciummetaller er Saltene af Fluorsiliciumbrinten
H₂SiF₆ (se Siliciumfluorid), der er en
Syre, hvis Brintatomer ligesom andre Syrers
kan ombyttes med Metal. Saltene er i Reglen
letopløselige, dog er Kaliumsiliciumfluorid K₂Si
F₆ tungtopløseligt og Baryumsiliciumfluorid Ba
SiF₆ næsten uopløseligt.
M. M-r.

Metalspejl, se Spejl.

Metalstøbning, Fremstilling af støbte
Genstande af Metal. Ikke alle Metaller er lige
støbelige; jo lavere deres Smeltepunkt ligger,
jo mere tyndflydende de er, jo mindre de
optager Gasarter, naar de er smeltede, jo mindre
de svinder (se Svind), desto mere støbelige
er de. Som Regel er Legeringer mere støbelige
end de enkelte Metaller, saaledes er Bronze
(Kobberets Tinlegering) og Messing (Kobberets
Zinklegering) væsentlig mere egnede til
Formgivning ved Støbning end det rene Kobber.
Særlig hyppig anvendes til M. Støbejern,
Bronze, Messing, Aluminiumlegeringer, Zink, Tin,
Bly, de sidste to Metaller navnlig legerede mere
ell. mindre indbyrdes; i Nutiden har Staal
faaet udbredt Anvendelse som Støbemetal,
hvortil det tidligere aldeles ikke ansaas for
egnet. Næsten aldrig anvendes Kobber, Nikkel
og Aluminium rent til Støbegods, og det samme
gælder om Guld, Sølv og Platin. I Værkstedet
forstaas ved M. ofte kun Fremstilling af
Støbestykker af Kobberets Legeringer (Bronze,
Messing, Rødgods etc.). (Litt.: H. J. Hannover,
»Mekanisk Teknologi«; F. A. Krog,
»Vejledning i Jernstøberi«).
(F. W.). Carl J.

Metalsyrer, se Syrer.

Metalsæbe (Sølvsæbe), Sæbe, der bruges til
Rensning af Metaller, navnlig af de ædlere, og
i hvilken der er indblandet slæmmet Kridt og
Polerrødt, Trippelse, Kiselkridt, Magnesia e. l.
For at forøge deres rensende Virkning kan de
indeholde et Overskud af Natronlud,
Ammoniak, Spiritus e. l.
Carl J.

Metalteknik, se Metalbearbejdetse.

Metaltiden, Fællesbetegnelse for de
Kulturperioder, i hvilke Metaller fandt Anvendelse til
Vaaben og Redskaber. Se Bronzealder og
Jernalder.
H. A. K.

Metaltraad. Strækkeligt Metal (Jern, Staal,
Kobber [med Legeringer], Aluminium, Zink,
Bly, Tin, Guld, Sølv, Platin, Wolfram m. fl.)
kan ved Valsning, Sprøjtning
(Strengpresning), Trækning ell. en Kombination af
disse Fremgangsmaader bringes i Traadform,
hvorved i Reglen forstaas, at Materialets
Tværsnit formindskes saa meget i Forhold til dets
Udstrækning i Længderetningen, at det i
Modsætning til Stænger, Skinner og Stifter, som
fremstilles i afrettede Længder, kan opvikles
ell. opspoles, samt at Tværsnittet har en
saadan Form, at Forholdet mellem dets største
og mindste Tværmaal ikke er større end
Forholdet 5 : 1, i hvilket Tilfælde det paagældende
Materiale betegnes som Metalbaand eller
-Strimler. Efter Formen af M.’s Tværsnit
betegnes denne nærmere som Rund-, Flad- eller
Profiltraad. Største i Praksis forekommende
Tværsnit for M. er c. 300 mm² (Valsetraad),
mindste c. 0,001 mm² (leonisk Spindetraade

Af ovenn. Rearbejdningsprocesser
repræsenterer de to førstnævnte i de fleste Tilfælde
Traadens Forforarbejdning og den sidste dens
Færdigbearbejdning. Til Fremstilling af Traad
af Jern, Staal, Kobber (Bronze) benyttes
overvejende støbte 50—100 kg svære Traademner
af raffineret strækbart Materiale, som i
glødende Tilstand udvalses paa Traadvalseværker til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>