Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metaltraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saakaldet Valsetraad (mindste Tykkelse 5 mm).
Traadvalseværket kan enten være af den i Fig.
1 viste hyppigst anvendte Type, ved hvilken de
forsk. Stadier, som Traademnet passerer,
benævnes Grov-, Mellem- og Finvalsning, eller i
moderne Jern- og Staalværker være et
saakaldet Rækkevalseværk, hvor der til hvert
Valsetrin svarer et særligt Duovalseværk, som er
anordnet med aftagende Profiltværsnit og
tiltagende Omløbshastighed i een gennemløbende
Række. Valsetraaden opvikles umiddelbart
efter sidste Nedvalsning i Ringe og gaar til
Trækkeriet, hvor Glødskallen fjernes ved Bejdsning
i Syre og (for Jern og Staal) ved paafølgende
Afbankning med Afskylning.
Trækning af M. foregaar altid »koldt«, d. v.
s. uden at der tilføres Materialet Varme.
Ved Trækningen paa den i Fig. 2 afbildede
almindeligst benyttede Tromletrækkebænk føres
Traademnet ved Hjælp af Stødtangen A
gennem Trækkejernet B, som bestaar af et med
kalibrerede koniske Huller forsynet Stykke
Speciadstaal, hvorefter Traadenden fastgøres
paa Trækketromlen C, der som Følge af sin
koniske Form, idet den sættes i roterende
Bevægelse gennem den pedalstyrede
Koblingsanordning D, skyder den trukne Traad til Vejrs,
hvor den samler sig i et ringformet Bundt.
Idet Traademnet passerer det konisk
tilspidsede Trækkehul (Fig. 3), underkastes
Traadmaterialet dels en (Komprimering og dels en
Forskydning i Traadens Længderetning, og ved
at variere Trækningskoefficienten, d. v. s.
Forholdet mellem Traadens Diameter efter og før
det paagældende Træk (i Reglen c. 0,9),
Trækkehullets Form, Trækhastigheden samt
Friktionens Indflydelse ved Brug af forsk.
Smøremidler er Traadtrækkeren i Stand til samtidig
med Nedtrækningen inden for visse Grænser at
bibringe Traaden forbedrede mek. Egenskaber i
Retning af Brudstyrke og Sejghed (jfr
Traadprøvning). Efter et vist af Materialets
Strækkellighed afhængigt Antal Træk bliver Traaden
saa haard og skør, at den, for at kunne
underkastes yderligere Bearbejdning, maa udglødes,
hvilket sker i Staalpotter ell. i lukkede
Retort-Glødeovne, hvorefter Nedtrækningen fortsættes,
til Traaden har naaet den ønskede Dimension.
Gaar Nedtrækningen kun ud paa at forringe
Traadens Diameter, og Hensynet til Traadens
mek. Egenskaber er underordnet, benyttes
saakaldte Massetræksmiaskiner, ved hvilke fl.
Trækkejern med aftagende Diameter er anordnede
med mellemliggende Trækskiver paa en
saadan Maade, at Traaden under meget intensiv
Smøring kan faa et større Antal (indtil 12)
Træk i een og samme Operation, inden den
opvikles og gaar til Udglødning.
Da Sliddet paa Trækjernene særligt i
Massetræksmaskiner med stor Gennemtrækshastighed
og tynde Traaddimensioner er overordentlig
stærkt, benyttes i saadanne Tilfælde til
Trækning af Traade under 2 mm Diameter i St f.
Trækkejern indfattede og gennemborede
Diamanter.
Ovenn. Bearbejdningsprocesser gælder for
Rundtraad. Flad- og Profiltraad fremstilles som
Regel af nærmeste højere liggende
Rundtraadsdimemsion ved Nedvalsning mellem plane,
respektive profilerede, Valser.
Foruden ved Valsning kan M.-Emner
fremstilles ved spiralformet Opskæring af
cirkelformede Plader, som altsaa giver et
Traaderne med kvadratisk Tværsnit, svarende til
Pladens Tykkelse, samt ved Sprøjtning
(Strengpresning). Fig. 4 viser en hydraulisk
Metalpresse, som særlig benyttes til Fremstilling af
antimonholdig Blytraad til Projektilfabrikation.
Det smeltede Metal støbes for hver Charge ned
i Recipienten A, som derefter lukkes med en
Matrice B, der fastholdes af Kilelukket C,
hvorefter det netop størknede Metal ved Hjælp
af det hydrauliske Stempel D presses ud
gennem Matricehullet og saaledes antager dettes
Form. Efter samme Princip bygges hydrauliske
Presser til varm Strengpresning af
Traademner, Stænger, Profiler og Rør af Messing,
Aluminium, Kobber og Speciallegeringer.
Til Maaling af Traadens Tykkelse, som i de
Lande, hvor Metersystemet benyttes, i Reglen
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
